Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hår

Indeks Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Indholdsfortegnelse

  1. 49 relationer: Abe, Bæltedyr, Camouflage, Cystein, Disulfidbinding, Får, Fimrehår, Fjer, Forår, Fugle, Guld, Havpattedyr, Hår, Hårsæk, Hud, Humlebier, Hvaler, Insekter, Isbjørn, Keratin, Kiwier, Knurhår, Krop, Løve, Lysleder, Melanin, Menneske, Menneskehår, Næb, Næsehorn, Pattedyr, Pels, Perlemor, Pigment, Pindsvin, Planter, Polarhare, Polarræv, Polymer, Protein, Rådyr, Skæl, Snehare, Solen, Talgkirtel, Tiger, Torn, Våben, Vinter.

Abe

''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.

Se Hår og Abe

Bæltedyr

Bæltedyr (Dasypodidae) er en familie af Gumlere.

Se Hår og Bæltedyr

Camouflage

tyske hær. Eksempel på brugen af ''sløringsnet'' til at camouflere militært kommunikationsudstyr Camouflage snigskytte holdet. Camouflage, eller sløring i militær terminologi, er tiltag der skjuler nogen eller noget i omgivelserne.

Se Hår og Camouflage

Cystein

Cystein (også Cys eller C) er en α-aminosyre med formlen HO2CCH(NH2)CH2SH.

Se Hår og Cystein

Disulfidbinding

I kemi er en disulfidbinding eller en svovlbro en enkelt kovalent binding dannet ved koblingen mellem to thiol-grupper.

Se Hår og Disulfidbinding

Får

Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.

Se Hår og Får

Fimrehår

Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.

Se Hår og Fimrehår

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Hår og Fjer

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Hår og Forår

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Hår og Fugle

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Hår og Guld

Havpattedyr

Øresvin, et velkendt havpattedyr Havpattedyr er en samlebetegnelse for pattedyr, der tilbringer det meste af livet i havet.

Se Hår og Havpattedyr

Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Se Hår og Hår

Hårsæk

talgkirtler. En hårsæk, også kaldet hårfollikel, er en fordybning i læderhuden eller underhuden, hvorfra der dannes hår af særlige hudceller.

Se Hår og Hårsæk

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Hår og Hud

Humlebier

En humlebi er en af over 250 arter i slægten Bombus, der tilhører familien Apidae, en af bi-familierne i ordenen årevingede insekter.

Se Hår og Humlebier

Hvaler

Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.

Se Hår og Hvaler

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Se Hår og Insekter

Isbjørn

Isbjørnen (latin: Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn.

Se Hår og Isbjørn

Keratin

Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.

Se Hår og Keratin

Kiwier

Kiwier (latin: Apterygidae) er en familie af fugle med en enkelt slægt Apteryx.

Se Hår og Kiwier

Knurhår

En huskats fremtrædende knurhår. En rævs har ''vibrissae'' på dens næse, kinder og over dens øjne. ''Vibrissae'' nær næsen og over øjnene på en Phoca vitulina (spættet sæl). Knurhår, følehår eller varbørster (latin vibrissae (ental: vibrissa)) er kraftige hår som fungerer som sanseorganer idet nerveceller i hårsækkene kan registere deres bevægelser.

Se Hår og Knurhår

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Hår og Krop

Løve

Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.

Se Hår og Løve

Lysleder

Nærbillede af uindpakkede optiske fibre ledende synligt hvidt lys. Her præsenteres 3 forskellige optiske fiber typer med deres fordele og ulemper. Det første glasbaserede fibre har en ydre diameter på 0,380 mm – og de 2 sidste kendte og udbredte fibre har en diameter på 0,125 mm, hvilket er det samme som 125 µm.'''Øverste''': Den lysledende kerne i fiberet er 0,2 mm (200 µm).

Se Hår og Lysleder

Melanin

overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.

Se Hår og Melanin

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Hår og Menneske

Menneskehår

Et hårstrås opbygning Et menneskehår er dannet af lange bøjelige hornplader, der består af hhv.

Se Hår og Menneskehår

Næb

Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.

Se Hår og Næb

Næsehorn

Næsehorn (latin: Rhinocerotidae) er en familie af uparrettåede hovdyr.

Se Hår og Næsehorn

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Hår og Pattedyr

Pels

Pels fra en opossum. Pelsværk på udstilling 1982 Pels er den tætte behåring som nogle pattedyr har.

Se Hår og Pels

Perlemor

Perlemor. Perlemors mikroskropiske struktur set fra siden. Forarbejdet perlemor. Perlemor er det naturmateriale, som det indre lag af skallen på en perlemusling består af.

Se Hår og Perlemor

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Hår og Pigment

Pindsvin

Pindsvinet (latin: Erinaceus europaeus), også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa.

Se Hår og Pindsvin

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Hår og Planter

Polarhare

Polarhare (Lepus arcticus) er en hare, der lever i polarklimaet i Grønland og det nordlige Canada.

Se Hår og Polarhare

Polarræv

Polarræven (Vulpes lagopus) eller fjeldræven et dyr i hundefamilien.

Se Hår og Polarræv

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Hår og Polymer

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Hår og Protein

Rådyr

thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.

Se Hår og Rådyr

Skæl

Skæl Skæl er små hårde eller bløde plader af horn, som vokser ud af huden på krybdyr og fisk.

Se Hår og Skæl

Snehare

En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm.

Se Hår og Snehare

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Hår og Solen

Talgkirtel

Skematisk oversigt af en hårsæk med talgkirtler Talgkirtler er små kirtler der findes i huden på pattedyr.

Se Hår og Talgkirtel

Tiger

Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen.

Se Hår og Tiger

Torn

Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.

Se Hår og Torn

Våben

Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.

Se Hår og Våben

Vinter

Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.

Se Hår og Vinter

Også kendt som Dækhår, Mellemblond, Uldhår.