Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Planter

Indeks Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

74 relationer: Alger, Anisogami, Archaeplastida, Autotrof, Økologi, Bestøvning, Bikonta, Biota (taksonomi), Blad (plantedel), Blomst, Botanik, Brændstof, Busk, Cellevæg, Cellulose, Charofytter, Cyanobakterier, Dækfrøede planter, Eukaryoter, Fotosyntese, Frø (plantedel), Frøplanter, Frugt, Gamet, Gametofyt, Glaucofytter, Grønalger, Grønkorn, Grøntsag, Have, Heterotrof, Hornkapsler, Ilt, Jordbrug, Jordstængel, Karplanter, Karsporeplanter, Klorofyl, Kransalge-klassen, Krydderurt, Lav (symbiotisk organisme), Lægeplante, Løg (plantedel), Levermosser, Mitose, Mosser, Planteanatomi, Planteæder, Planteøkologi, Plantefysiologi, ..., Plantegeografi, Planternes evolution, Plantesociologi, Plastid, Psilotum, Rødalger, Rod (plantedel), Skov, Skovbrug, Spore (botanik), Sporofyt, Stamme (plantedel), Stængel, Stængelplanter, Svampe, Tømmer, Thallus, Træ (organisme), Udløber, Urt, Vandplante, Vegetativ formering, Yngleknop, Zygote. Expand indeks (24 mere) »

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.

Ny!!: Planter og Alger · Se mere »

Anisogami

Anisogami (også kaldet heterogami) betegner forplantning ved gameter af forskellig størrelse.

Ny!!: Planter og Anisogami · Se mere »

Archaeplastida

Archaeplastida er det højeste taksonomiske niveau som man i dag kunne finde på at kalde Planteriget.

Ny!!: Planter og Archaeplastida · Se mere »

Autotrof

En autotrof organisme er en organisme, som selv er i stand til at skaffe sig det stof og den energi, der er nødvendig for at opretholde livet.

Ny!!: Planter og Autotrof · Se mere »

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Ny!!: Planter og Økologi · Se mere »

Bestøvning

En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.

Ny!!: Planter og Bestøvning · Se mere »

Bikonta

Bikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.

Ny!!: Planter og Bikonta · Se mere »

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusiv virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Ny!!: Planter og Biota (taksonomi) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Planter og Blad (plantedel) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte står i den kønnede formerings tjeneste: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Ny!!: Planter og Blomst · Se mere »

Botanik

Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.

Ny!!: Planter og Botanik · Se mere »

Brændstof

Et brændstof er en substans som kan frigive energi når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Ny!!: Planter og Brændstof · Se mere »

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Ny!!: Planter og Busk · Se mere »

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Ny!!: Planter og Cellevæg · Se mere »

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Ny!!: Planter og Cellulose · Se mere »

Charofytter

Charofytter (Charophyta) er den division af Grønalgerne, der omfatter de nærmeste slægtninge til de højere planter.

Ny!!: Planter og Charofytter · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Planter og Cyanobakterier · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (Magnoliophyta) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Planter og Dækfrøede planter · Se mere »

Eukaryoter

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en cellekerne – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Planter og Eukaryoter · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Planter og Fotosyntese · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra Eng-Gedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Ny!!: Planter og Frø (plantedel) · Se mere »

Frøplanter

Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.

Ny!!: Planter og Frøplanter · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Ny!!: Planter og Frugt · Se mere »

Gamet

En gamet er en kønscelle (sædcelle eller ægcelle), spore eller pollenkorn, som dannes ved meiotisk celledeling.

Ny!!: Planter og Gamet · Se mere »

Gametofyt

Haploid gametofyt af Druebregne; et enkelt lille, diploidt løvblad er på vej En gametofyt er den haploide flercellede struktur eller fase i sporeplanter og alger, der har skiftende generationer.

Ny!!: Planter og Gametofyt · Se mere »

Glaucofytter

Glaucophyta eller glaucofytter er en lille gruppe mikroskopiske ferskvandsalger.

Ny!!: Planter og Glaucofytter · Se mere »

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Ny!!: Planter og Grønalger · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Ny!!: Planter og Grønkorn · Se mere »

Grøntsag

thumb Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn.

Ny!!: Planter og Grøntsag · Se mere »

Have

En have er et afgrænset område med bl.a. planter beregnet til et bestemt formål.

Ny!!: Planter og Have · Se mere »

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt stof og energi fra andre organismers produktion.

Ny!!: Planter og Heterotrof · Se mere »

Hornkapsler

Hornblade el.

Ny!!: Planter og Hornkapsler · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Planter og Ilt · Se mere »

Jordbrug

Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.

Ny!!: Planter og Jordbrug · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Ny!!: Planter og Jordstængel · Se mere »

Karplanter

Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.

Ny!!: Planter og Karplanter · Se mere »

Karsporeplanter

Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig v.h.a. sporer i stedet for frø.

Ny!!: Planter og Karsporeplanter · Se mere »

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Ny!!: Planter og Klorofyl · Se mere »

Kransalge-klassen

Kransalge-Klassen (Charophyceae) er en lille klasse med kun én orden, Kransalger (Charales).

Ny!!: Planter og Kransalge-klassen · Se mere »

Krydderurt

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra.

Ny!!: Planter og Krydderurt · Se mere »

Lav (symbiotisk organisme)

Eksempler på lavers udseende. Lav eller lavsvamp er svampe (mest fra sæksvampe, skivelav-ordenen ca. 97-98% – og Basidiomycota ca. 2-3%;:en:Basidiolichen), der har en symbiose med grønalger (for visse grupper dog cyanobakterier eller brunalger).

Ny!!: Planter og Lav (symbiotisk organisme) · Se mere »

Lægeplante

En lægeplante, lægeurt eller medicinalplante er en plante som indeholder et eller flere aktive stoffer der kan benyttes til at lindre eller helbrede sygdom eller benyttes i fremstilling af lægemidler.

Ny!!: Planter og Lægeplante · Se mere »

Løg (plantedel)

Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.

Ny!!: Planter og Løg (plantedel) · Se mere »

Levermosser

Levermosser (latin: Marchantiophyta) er meget primitive planter, som på en række punkter minder om mosser, f.eks.

Ny!!: Planter og Levermosser · Se mere »

Mitose

Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.

Ny!!: Planter og Mitose · Se mere »

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Ny!!: Planter og Mosser · Se mere »

Planteanatomi

Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.

Ny!!: Planter og Planteanatomi · Se mere »

Planteæder

Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivores) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.

Ny!!: Planter og Planteæder · Se mere »

Planteøkologi

Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.

Ny!!: Planter og Planteøkologi · Se mere »

Plantefysiologi

De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.

Ny!!: Planter og Plantefysiologi · Se mere »

Plantegeografi

Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.

Ny!!: Planter og Plantegeografi · Se mere »

Planternes evolution

Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.

Ny!!: Planter og Planternes evolution · Se mere »

Plantesociologi

Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller Fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.

Ny!!: Planter og Plantesociologi · Se mere »

Plastid

Plante celler med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastids Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.

Ny!!: Planter og Plastid · Se mere »

Psilotum

Psilotum er en slægt af små buskagtige planter (og enkelte epifytter) fra ret tørre subtropiske og tropiske områder i Amerika, Asien og på øerne i Stillehavet, nogen er epifytter.

Ny!!: Planter og Psilotum · Se mere »

Rødalger

Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.

Ny!!: Planter og Rødalger · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Ny!!: Planter og Rod (plantedel) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Ny!!: Planter og Skov · Se mere »

Skovbrug

Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

Ny!!: Planter og Skovbrug · Se mere »

Spore (botanik)

En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Ny!!: Planter og Spore (botanik) · Se mere »

Sporofyt

Unge sprofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs. "planten", undtagen pollen og frøanlæg. Her ses Japansk Løn (''Acer palmatum'') strobili hos Padderokplanter og Ulvefodsplanter. Sporofytten er den sporeproducerende generation af en plante – heraf navnet.

Ny!!: Planter og Sporofyt · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Ny!!: Planter og Stamme (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Ny!!: Planter og Stængel · Se mere »

Stængelplanter

Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".

Ny!!: Planter og Stængelplanter · Se mere »

Svampe

Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der både har træk fælles med dyr og planter, men er samlet i et selvstændigt rige.

Ny!!: Planter og Svampe · Se mere »

Tømmer

Tømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.

Ny!!: Planter og Tømmer · Se mere »

Thallus

Hermann Schachner Et thallus (oprindeligt græsk thallos) kan opfattes som en "plantekrop" og bruges om vegetativt væv ved primitive planter, f.eks.

Ny!!: Planter og Thallus · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Ny!!: Planter og Træ (organisme) · Se mere »

Udløber

Botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Ny!!: Planter og Udløber · Se mere »

Urt

Urt Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Ny!!: Planter og Urt · Se mere »

Vandplante

Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.

Ny!!: Planter og Vandplante · Se mere »

Vegetativ formering

Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).

Ny!!: Planter og Vegetativ formering · Se mere »

Yngleknop

Tandrod (''Carmina bulbifera'') med yngleknopper i bladhjørnerne. Yngleknopper (også kaldet bulbils) er specielle formeringsrelaterede organer, som nogle planter danner.

Ny!!: Planter og Yngleknop · Se mere »

Zygote

En zygote er resultatet af en befrugtning.

Ny!!: Planter og Zygote · Se mere »

Omdirigeringer her:

Chlorobionta, Grønne planter, Grønne planter (Viridiplantae), Plantae, Plante, Planteriget, Planteriget (Plantae), Regnum vegetabile, Vegetabilsk, Viridaeplantae.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »