Indholdsfortegnelse
8 relationer: Dissociation (kemi), Ion, Klor, Natrium, Natriumklorid, Opløsning (kemi), Stofmængdekoncentration, Valens.
Dissociation (kemi)
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand.
Se Ionstyrke og Dissociation (kemi)
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Se Ionstyrke og Opløsning (kemi)
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Ionstyrke og Stofmængdekoncentration
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.