Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ion

Indeks Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Alkalimetal, Ammoniumion, Anion, Atom, Brint, Demineraliseret vand, Energi, Græsk (sprog), Halogener, Helium, Hydrogenion, Hydroxid, Ionpumpe, Kation, Klor, Molekyle, Natrium, Natriumklorid, Notation, Oktetreglen, Romertal, Saltvand.

  2. Fysisk kemi
  3. Ioner

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Ion og Alkalimetal

Ammoniumion

En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.

Se Ion og Ammoniumion

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Se Ion og Anion

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Ion og Atom

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Ion og Brint

Demineraliseret vand

Demineraliseret vand eller totalt afsaltet vand er almindeligt postevand, hvor alle mineraler er blevet fjernet, så man står tilbage med rent vand.

Se Ion og Demineraliseret vand

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Ion og Energi

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Ion og Græsk (sprog)

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Ion og Halogener

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Ion og Helium

Hydrogenion

Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.

Se Ion og Hydrogenion

Hydroxid

En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.

Se Ion og Hydroxid

Ionpumpe

Overbliksskema af Natrium-kalium-pumpen Et mere detaljeret diagram af Natrium-kalium-pumpen thumb Molekylmodel af V-type ATPase En ionpumpe eller en iontransportør (eng. ion pump, ion transporter) er et membranprotein, der udfører aktiv transport af ioner på tværs af en biologisk membran, normalt imod ion-koncentrationen.

Se Ion og Ionpumpe

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Ion og Kation

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Ion og Klor

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Ion og Molekyle

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Ion og Natrium

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Se Ion og Natriumklorid

Notation

Notation er et tegnsystem til gengivelse af ord, tal, toner eller lignende, f.eks.

Se Ion og Notation

Oktetreglen

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.

Se Ion og Oktetreglen

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Ion og Romertal

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Se Ion og Saltvand

Se også

Fysisk kemi

Ioner

Også kendt som Ion (kemi).