Hurtigere adgang end browser!
26 relationer: Abraham, Ashura, Bibelen, Buraq, Det Gamle Testamente, Det Røde Hav, Egypten, Fredag, Gud (monoteistisk), Hadith, Husayn ibn Ali, Imam, Islam, Islamisk kalender, Jøder, Kerub, Koranen, Moses, Moské, Muharram, Ramadan, Sabbat, Saudi-Arabien, Shia-islam, Slaget ved Karbala, Sunnisme.
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Ny!!: Islamiske helligdage og Abraham · Se mere »
Ashura
Ashura i Tehran. ʿĀshūrāʾ (’den tiende’ dagTil tider også betegnet som Ashura-dagen, der på dansk dækker over samme betegnelse som Ashura. af måneden Muḥarram i den islamiske kalender, moderne dansk retskrivning Ashura, persisk: عاشورا, arabisk: عاشوراء, عاشورہ, Aşure Günü) betegner en særlig islamisk helligdag.
Ny!!: Islamiske helligdage og Ashura · Se mere »
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Ny!!: Islamiske helligdage og Bibelen · Se mere »
Buraq
persisk miniature fra ca. 1550. Burāq (arabisk: براق) er i muslimsk tradition navnet på et vinget dyr, der bar Muhammed fra jorden til himlen og tilbage igen under profetens himmelfærd (se islamiske helligdage).
Ny!!: Islamiske helligdage og Buraq · Se mere »
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Ny!!: Islamiske helligdage og Det Gamle Testamente · Se mere »
Det Røde Hav
Røde Hav Det Røde Hav er havet mellem Afrika og den Arabiske Halvø.
Ny!!: Islamiske helligdage og Det Røde Hav · Se mere »
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Ny!!: Islamiske helligdage og Egypten · Se mere »
Fredag
Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.
Ny!!: Islamiske helligdage og Fredag · Se mere »
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Ny!!: Islamiske helligdage og Gud (monoteistisk) · Se mere »
Hadith
Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.
Ny!!: Islamiske helligdage og Hadith · Se mere »
Husayn ibn Ali
Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad.
Ny!!: Islamiske helligdage og Husayn ibn Ali · Se mere »
Imam
En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.
Ny!!: Islamiske helligdage og Imam · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Islamiske helligdage og Islam · Se mere »
Islamisk kalender
Den islamiske kalender el.
Ny!!: Islamiske helligdage og Islamisk kalender · Se mere »
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Ny!!: Islamiske helligdage og Jøder · Se mere »
Kerub
Græsk-ortodokst ikon. Kerub (fra cirka 1156). Keruber omtales i Det gamle testamente som en art himmelske væsener, der vogter over hellige steder.
Ny!!: Islamiske helligdage og Kerub · Se mere »
Koranen
dato.
Ny!!: Islamiske helligdage og Koranen · Se mere »
Moses
''Moses med stentavlerne'', maleri af Rembrandt. ''Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet'', maleri af José de Ribera. Moses (hebraisk משה, udtalt /ˈmɔʃə/ el., lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen påført af dem af Farao i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen.
Ny!!: Islamiske helligdage og Moses · Se mere »
Moské
Video af moskeen ''Kucuk Ayasofya'' i Istanbul, der viser bedende muslimer. Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til sociale og religiøse riter og ritualer, særligt andagter, bønner og undervisning af menigheden.
Ny!!: Islamiske helligdage og Moské · Se mere »
Muharram
Muharram eller Muharram ul Haram er den islamiske kalenders første måned.
Ny!!: Islamiske helligdage og Muharram · Se mere »
Ramadan
Halvmåne af Ramadan. Ramadanen (رمضان, romaniseret som Ramazan, Ramadhan eller Ramathan) er fastemåneden i Islam.
Ny!!: Islamiske helligdage og Ramadan · Se mere »
Sabbat
Sabbat (hebr.: שבת, shabbāt, "hvile"; Shabbos eller Shabbes som Ashkenazi-jøder udtaler det), er den ugentlige hviledag i jødedommen og enkelte kristne trosretninger.
Ny!!: Islamiske helligdage og Sabbat · Se mere »
Saudi-Arabien
Saudi-Arabien (السعودية), officielt Kongeriget Saudi-Arabien (المملكة العربية السعودية), er et land i Mellemøsten og det største land på den Arabiske Halvø.
Ny!!: Islamiske helligdage og Saudi-Arabien · Se mere »
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ny!!: Islamiske helligdage og Shia-islam · Se mere »
Slaget ved Karbala
Slaget ved Karbala fandt sted den 10.
Ny!!: Islamiske helligdage og Slaget ved Karbala · Se mere »
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Ny!!: Islamiske helligdage og Sunnisme · Se mere »
