Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Joachim Bruun de Neergaard (politiker)

Indeks Joachim Bruun de Neergaard (politiker)

Joachim Peter Christian Bruun de Neergaard (26. marts 1806 i København – 28. januar 1893 sammesteds) var en dansk godsejer og politiker, far til Vilhelm Bruun de Neergaard.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Auskultant, Bartholin, Dannebrogordenen, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Ejderpolitikken, Fideikommis, Gehejmekonseil, Gehejmeråd, Godsejer, Højesteret, Johan Andreas Bruun de Neergaard, Jurist, Kammerherre, Kaptajn (militær), København, Københavns Amt (før 1970), Kongens Livkorps, Kongevalgt, Landstinget, M.P. Friis, Major, Merløsegård, Neergaard, Politiker, Poul Christian Stemann, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Rentekammeret, Roskilde, Roskilde Amt, Sædegård, Skjoldenæsholm, Sorø Amt, Stemann, Svenstrup (Borup Sogn), Tølløse Slot, Vilhelm Bruun de Neergaard, Vilhelm Zeuthen, 16. marts, 1806, 1822, 1827, 1830, 1834, 1835, 1836, 1838, 1844, 1845, 1846, 1847, ... Expand indeks (10 mere) »

Auskultant

Auskultant (fra latin auscullare, lytte) kaldes (i Danmark) en person, som ifølge særlig autorisation bisidder retten sammen med dommeren, ikke for at deltage i sagens behandling eller pådømmelse, men derimod for at uddanne sig selv til dommervirksomheden.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Auskultant

Bartholin

Bartholin er en dansk slægt, hvoraf to grene blev adlet.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Bartholin

Dannebrogordenen

Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Dannebrogordenen

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Ejderpolitikken

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Ejderpolitikken

Fideikommis

Fideikommis er oprindeligt et latinsk ord, fideicommissum, og var efter Romerretten en art legat.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Fideikommis

Gehejmekonseil

Gehejmekonseillet eller Gehejmestatsrådet blev indført i forbindelse med enevælden i 1660'erne som et beslutningsorgan bestående af formændene for de forskellige kollegier, kongen og nogle af hans favoritter".

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Gehejmekonseil

Gehejmeråd

Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Gehejmeråd

Godsejer

En godsejer var tidligere en person, der ejede et gods dvs.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Godsejer

Højesteret

| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Højesteret

Johan Andreas Bruun de Neergaard

Johan Andreas Bruun de Neergaard (4. august 1770 på Svenstrup – 2. juni 1846 i København) var en dansk godsejer, bror til Jens Peter Bruun de Neergaard og Tønnes Christian Bruun de Neergaard og far til Joachim Bruun de Neergaard.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Johan Andreas Bruun de Neergaard

Jurist

J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Jurist

Kammerherre

Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Kammerherre

Kaptajn (militær)

Kaptajn (caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Kaptajn (militær)

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og København

Københavns Amt (før 1970)

Københavns Amt bestod oprindeligt af Sokkelund og Smørum Herreder, samt en del af Ølstykke Herred (som i 1800 blev lagt til Frederiksborg Amt).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Københavns Amt (før 1970)

Kongens Livkorps

Kongens Livkorps var betegnelsen for et militært korps, der eksisterede i perioden 1801-1864.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Kongens Livkorps

Kongevalgt

Kongevalgt er betegnelse, der i kongeriger bruges om personer, som regeringen udpeger til indenrigspolitiske opgaver.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Kongevalgt

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Landstinget

M.P. Friis

Michael Petersen Friis (født 22. oktober 1857 i Odense, død 20. el. 24. april 1944 i København) var en dansk embedsmand og statsminister fra 5. april 1920 til 5. maj 1920.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og M.P. Friis

Major

Major (mellemste bøjning af: magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Major

Merløsegård

Merløsegård er ikke nogen gammel herregård.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Merløsegård

Neergaard

Neergaards våben tegnet 1915 af Anders Thiset. Neergaard er er et navn, der føres af flere landmandsslægter.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Neergaard

Politiker

G20 En politiker er en person, der er aktiv i partipolitik eller en person, der har, eller ønsker, et politisk embede.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Politiker

Poul Christian Stemann

Poul Christian von Stemann (14. april 1764 i København – 25. november 1855 på Herlufsholm) var den førende minister i de sidste år af den danske enevælde.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Poul Christian Stemann

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

Rentekammeret

Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Rentekammeret

Roskilde

Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Roskilde

Roskilde Amt

Roskilde Amt var fra 1970 til 2006 et dansk amt.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Roskilde Amt

Sædegård

En sædegård var før enevældens indførelse i 1660 betegnelsen for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Sædegård

Skjoldenæsholm

Skjoldenæsholm Skjoldenæsholm set fra haven Skjoldenæsholm er en hovedgård i Valsølille Sogn 3 km nordvest for Jystrup og 14 km nord for Ringsted ved en af egnens mange søer.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Skjoldenæsholm

Sorø Amt

Sorø Amt 1921 Sorø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Ringsted Amt og Sorø Amt i 1748 der så blev sammenlagt med Korsør Amt (bestod af Slagelse Herred) og Antvorskov Amt (der bestod af Vester- og Øster Flakkebjerg Herreder) i 1798.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Sorø Amt

Stemann

Våben for Stemann tegnet 1909 af Anders Thiset Stemann er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende lavadelen.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Stemann

Svenstrup (Borup Sogn)

Herregården Svenstrup er en gammel sædegård, som nævnes første gang i et testamente, som Jacob Sunesens datter Ingerd oprettede 1257.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Svenstrup (Borup Sogn)

Tølløse Slot

Tølløse Slot Tølløse Slot, også kaldet Tølløsegård, er en herregård, der ligger ved landsbyen Gammel Tølløse i Tølløse Sogn, Holbæk Kommune, Region Sjælland.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Tølløse Slot

Vilhelm Bruun de Neergaard

Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard (11. juni 1846 på Svenstrup – 16. august 1912 i København) var en dansk godsejer.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Vilhelm Bruun de Neergaard

Vilhelm Zeuthen

Vilhelm Peter Zeuthen (9. december 1785 i København – 13. oktober 1827 sammesteds) var en dansk godsejer og højesteretsdommer, bror til Christian Frederik Zeuthen.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og Vilhelm Zeuthen

16. marts

16.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 16. marts

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1806

1822

Året 1822 startede på en tirsdag.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1822

1827

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1827 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1827

1830

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1830

1834

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1834

1835

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1835

1836

Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1836

1838

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1838 (tal)Thorvaldsens ankomst på Rheden 17. september 1838.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1838

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1844

1845

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1845 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1845

1846

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1846

1847

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1847

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1848

1871

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1871

1875

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1875

1878

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1878

1886

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1886

1889

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1889 (tal).

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1889

1892

Året 1892 startede på en fredag.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1892

1893

FRAM afsejler fra Oslo på sin første ekspedition Året 1893 startede på en søndag.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 1893

26. marts

26.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 26. marts

28. januar

28.

Se Joachim Bruun de Neergaard (politiker) og 28. januar

, 1848, 1871, 1875, 1878, 1886, 1889, 1892, 1893, 26. marts, 28. januar.