Indholdsfortegnelse
85 relationer: Angel, Østrig, Bondevennernes Selskab, C.C. Hall, Christian 9., D.G. Monrad, Dannevirke, Dansk Samling, Danske besiddelser, De Nationalliberale, De Uafhængige, Den slesvigske stænderforsamling, Det Tyske Forbund, Ejderen, Enevælde, Fællesforfatningen, Flensborg, Folketinget, Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg, Freden i Wien (1864), Frederik 7., Genforeningen i 1920, Haderslev, Helstat, Helstaten, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Holsten, København-Bonn-erklæringerne, Kiel, Knud Kristensen (statsminister), Kreis Herzogtum Lauenburg, Landdag, Liberalisme, Londonprotokollerne, Mellemslesvig, Meningsmåling, Nordslesvig, Norge, Novemberforfatningen, Oktobernoten, Orla Lehmann, Otto von Bismarck, Påskekrisen (1920), Personalunion, Peter Hiort Lorenzen, Preussen, Regeringen Zahle II, Rigsråd, ... Expand indeks (35 mere) »
Angel
Kort over Angel (nord for Slien) og Svans (syd for Slien) med tyske og danske stednavne. Angel (Tysk: Angeln, Latin: Anglia) er en halvø i det nordlige Tyskland, beliggende mellem Flensborg Fjord og Slien.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Bondevennernes Selskab
Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere. Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19.
Se Ejderpolitikken og Bondevennernes Selskab
C.C. Hall
Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.
Se Ejderpolitikken og C.C. Hall
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Ejderpolitikken og Christian 9.
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
Se Ejderpolitikken og D.G. Monrad
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Se Ejderpolitikken og Dannevirke
Dansk Samling
Dansk Samling er et dansk nationalistisk parti med kristne rødder stiftet i 1936 af Arne Sørensen.
Se Ejderpolitikken og Dansk Samling
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se Ejderpolitikken og Danske besiddelser
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Ejderpolitikken og De Nationalliberale
De Uafhængige
Partiet De Uafhængige blev dannet i 1953 af den tidligere venstrepolitiker fhv.
Se Ejderpolitikken og De Uafhængige
Den slesvigske stænderforsamling
Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846 Stændersalen i Slesvig i 1952 Stænderhuset i Flensborg Den slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling var en af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i den danske monarki, som blev oprettet ved en kongelig anordning af 28.
Se Ejderpolitikken og Den slesvigske stænderforsamling
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Ejderpolitikken og Det Tyske Forbund
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Ejderpolitikken og Enevælde
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Ejderpolitikken og Fællesforfatningen
Flensborg
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Ejderpolitikken og Flensborg
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Ejderpolitikken og Folketinget
Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg
Forbundseksekutionen mod Holsten og Lauenburg var en militær intervention, der gik forud for den 2. Slesvigske krig.
Se Ejderpolitikken og Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg
Freden i Wien (1864)
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se Ejderpolitikken og Freden i Wien (1864)
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Ejderpolitikken og Frederik 7.
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.
Se Ejderpolitikken og Genforeningen i 1920
Haderslev
Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.
Se Ejderpolitikken og Haderslev
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Ejderpolitikken og Helstaten
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Se Ejderpolitikken og Hertugdømmerne
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Ejderpolitikken og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Ejderpolitikken og Hertugdømmet Slesvig
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
København-Bonn-erklæringerne
170px København-Bonn-erklæringerne blev afgivet i 1955 af såvel den danske som den vesttyske regering.
Se Ejderpolitikken og København-Bonn-erklæringerne
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Knud Kristensen (statsminister)
Knud Kristensen (født 26. oktober 1880 i Hover Sogn, død 29. september 1962 i Humlebæk) var dansk statsminister fra 7. november 1945 til 13. november 1947.
Se Ejderpolitikken og Knud Kristensen (statsminister)
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Ejderpolitikken og Kreis Herzogtum Lauenburg
Landdag
Landdagen i Hannover/Niedersachsen i 2007 En landdag er en politisk forsamling.
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Ejderpolitikken og Liberalisme
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Ejderpolitikken og Londonprotokollerne
Mellemslesvig
Flensborg Mellemslesvig ligger i det nordlige Tyskland mellem Østersøen og Vesterhavet i Slesvig-Holsten.
Se Ejderpolitikken og Mellemslesvig
Meningsmåling
En meningsmåling er en specifik type af survey-undersøgelser, hvor et repræsentativt udvalg af en population (typisk vælgerne) spørges om deres holdning til fortrinsvis samfundsforhold.
Se Ejderpolitikken og Meningsmåling
Nordslesvig
Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.
Se Ejderpolitikken og Nordslesvig
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
Se Ejderpolitikken og Novemberforfatningen
Oktobernoten
Oktobernoten var en dansk diplomatisk note til den britiske regering af 19. oktober 1946 om Sydslesvigs statsretlige forhold.
Se Ejderpolitikken og Oktobernoten
Orla Lehmann
Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.
Se Ejderpolitikken og Orla Lehmann
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se Ejderpolitikken og Otto von Bismarck
Påskekrisen (1920)
Arbejderbevægelsens største dagblad, Social-Demokraten, havde de helt store typer i brug, da kongens handling blev kendt. regeringen Zahles vægring mod at fungere i en overgangsperiode på denne måde. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem 29.
Se Ejderpolitikken og Påskekrisen (1920)
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Ejderpolitikken og Personalunion
Peter Hiort Lorenzen
Peter Hiort Lorenzen (født 24. januar 1791 i Haderslev, død 17. marts 1845 sammesteds) var en dansk/slesvigsk politiker og købmand.
Se Ejderpolitikken og Peter Hiort Lorenzen
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Ejderpolitikken og Preussen
Regeringen Zahle II
Regeringen Zahle II var Danmarks regering 21. juni 1913 – 30. marts 1920.
Se Ejderpolitikken og Regeringen Zahle II
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Ejderpolitikken og Sønderjylland
Sønderjysk
artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.
Se Ejderpolitikken og Sønderjysk
Septembernoten
Septembernoten fra 9.
Se Ejderpolitikken og Septembernoten
Skamlingsbanken
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843 Mindesøjlen (marts 2008) Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde.
Se Ejderpolitikken og Skamlingsbanken
Slesvig-holstenisme
Slesvig-Holstens flag. Slesvig-holstenisme er en politisk forestilling om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og deres nære tilknytning til Tyskland.
Se Ejderpolitikken og Slesvig-holstenisme
Sprogreskripterne
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.
Se Ejderpolitikken og Sprogreskripterne
Stormagt
Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.
Se Ejderpolitikken og Stormagt
Svans (Slesvig)
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Den fredede landsby Siseby Kort over Svans (med tyske og danske stednavne). Svans eller Svansø (tysk: Schwansen) er halvøen mellem Slien og Egernfjord i det øtlige Sydslesvig.
Se Ejderpolitikken og Svans (Slesvig)
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Ejderpolitikken og Treårskrigen
Tyske østområder
Polen orange – tabt til Sovjetunionen grøn – Tyskland efter 1945De tyske østområder var den del af Tyskland, som lå øst for Oder-Neisse-linjen og efter 1945 blev underlagt Polen og Sovjetunionen.
Se Ejderpolitikken og Tyske østområder
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Ejderpolitikken og Tyskland
Ultimatum
Et ultimatum (den sidste) er et valg mellem to muligheder.
Se Ejderpolitikken og Ultimatum
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Vilhelm Buhl
Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.
Se Ejderpolitikken og Vilhelm Buhl
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Ejderpolitikken og Weimarrepublikken
1. verdenskrig
1.
Se Ejderpolitikken og 1. verdenskrig
11. november
11.
Se Ejderpolitikken og 11. november
15. november
15.
Se Ejderpolitikken og 15. november
1840'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne – 1840'erne – 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 1848 1849 ---- Begivenheder.
Se Ejderpolitikken og 1840'erne
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1850'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne – 1850'erne – 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne År: 1850 1851 1852 1853 1854 1855 1856 1857 1858 1859 ---- Begivenheder.
Se Ejderpolitikken og 1850'erne
1857
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
1864
1864 var et skudår.
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
1932
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
1947
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
2. Slesvigske Krig
2.
Se Ejderpolitikken og 2. Slesvigske Krig
2. verdenskrig
2.
Se Ejderpolitikken og 2. verdenskrig
28. maj
28.
Også kendt som Ejderpolitik.