Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Organisk kemi

Indeks Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Aldehyd, Alifatisk forbindelse, Alkan, Alken (kulbrinte), Alkohol (stofklasse), Alkyn, Amid, Amin, Aminosyre, Aromatisk forbindelse, Aromatiske kulbrinter, Benzen, Brint, Carbon, Carbonylgruppe, Carboxylsyre, DNA, Ester (kemi), Ether (kemi), Fedtsyre, Fenol, Fosfor, Funktionel gruppe, Ilt, International Union of Pure and Applied Chemistry, Kemi, Keton, Kovalent binding, Kulhydrat, Kvælstof, Lipid, Molekyle, Organisk forbindelse, Organisme, Plast, Polysakkarid, Protein, RNA, Sukker.

  2. Kemi
  3. Organiske forbindelser

Aldehyd

Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.

Se Organisk kemi og Aldehyd

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Se Organisk kemi og Alifatisk forbindelse

Alkan

En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.

Se Organisk kemi og Alkan

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Organisk kemi og Alken (kulbrinte)

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Se Organisk kemi og Alkohol (stofklasse)

Alkyn

3D-figur af acetylen. Alkyner er en gruppe af kulbrinter, der indeholder mindst én tripelbinding mellem to carbonatomer og har molekylformlen CnH2n-2.

Se Organisk kemi og Alkyn

Amid

Amid har flere betydninger.

Se Organisk kemi og Amid

Amin

Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.

Se Organisk kemi og Amin

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Organisk kemi og Aminosyre

Aromatisk forbindelse

Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.

Se Organisk kemi og Aromatisk forbindelse

Aromatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter (PAH fra polyaromatiske hydrocarboner) eller Aromatiske carbonhydrider er en fælles betegnelse for aromatiske forbindelser i kondenserende ringsystemer.

Se Organisk kemi og Aromatiske kulbrinter

Benzen

Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.

Se Organisk kemi og Benzen

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Organisk kemi og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Organisk kemi og Carbon

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Se Organisk kemi og Carbonylgruppe

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Organisk kemi og Carboxylsyre

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Organisk kemi og DNA

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Organisk kemi og Ester (kemi)

Ether (kemi)

Kuglekalot-model af diethylether Simpel strukturformel af dietylether En ether (Kemisk Ordbog) (ældre stavemåde æter) er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom.

Se Organisk kemi og Ether (kemi)

Fedtsyre

Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.

Se Organisk kemi og Fedtsyre

Fenol

Fenol Fenol (af græsk phainein.

Se Organisk kemi og Fenol

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Organisk kemi og Fosfor

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Organisk kemi og Funktionel gruppe

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Organisk kemi og Ilt

International Union of Pure and Applied Chemistry

International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.

Se Organisk kemi og International Union of Pure and Applied Chemistry

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Organisk kemi og Kemi

Keton

Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.

Se Organisk kemi og Keton

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Organisk kemi og Kovalent binding

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Organisk kemi og Kulhydrat

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Organisk kemi og Kvælstof

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Organisk kemi og Lipid

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Organisk kemi og Molekyle

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Organisk kemi og Organisk forbindelse

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Organisk kemi og Organisme

Plast

Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).

Se Organisk kemi og Plast

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Se Organisk kemi og Polysakkarid

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Organisk kemi og Protein

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Organisk kemi og RNA

Sukker

Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.

Se Organisk kemi og Sukker

Se også

Kemi

Organiske forbindelser

Også kendt som Organisk (kemi), Organiske stoffer.