Indholdsfortegnelse
35 relationer: Carl Frederik Bricka, Christen Kold, Dansk Biografisk Leksikon, Emil Elberling, Fæstebonde, Filsø, Grundtvigianisme, Gyldendal, Hertugdømmet Slesvig, Kammerråd, Landstinget, Løgumkloster, Mjolden Sogn, Rødding Højskole, Ribe, Sønderjylland, Tønder, Trøjborg Slotsruin, Valgbrev, 16. juni, 17. december, 1806, 1826, 1841, 1844, 1848, 1849, 1850, 1851, 1854, 1856, 1861, 1863, 1866, 2. Slesvigske Krig.
Carl Frederik Bricka
Carl Frederik Bricka (født 10. juli 1845 – død 23. august 1903) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, som er mest kendt for udgivelsen af Dansk Biografisk Leksikon.
Se Knud Lausten Knudsen og Carl Frederik Bricka
Christen Kold
Christen Mikkelsen Kold eller Kresten Kold (født 29. marts 1816 i Thisted, død 6. april 1870 i Dalum) var en dansk lærer, der var en pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen.
Se Knud Lausten Knudsen og Christen Kold
Dansk Biografisk Leksikon
Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.
Se Knud Lausten Knudsen og Dansk Biografisk Leksikon
Emil Elberling
Rudolf Emil Elberling (født 17. juli 1835 i Slagelse, død 6. januar 1927 på Frederiksberg) var en dansk forfatter, journalist og kvinderetsforkæmper.
Se Knud Lausten Knudsen og Emil Elberling
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Se Knud Lausten Knudsen og Fæstebonde
Filsø
Filsø set fra vest, april 2015 Filsø eller Fiilsø er en ca.
Se Knud Lausten Knudsen og Filsø
Grundtvigianisme
Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på præsten, salmedigteren og forfatteren N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur, kirke og fædreland.
Se Knud Lausten Knudsen og Grundtvigianisme
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Se Knud Lausten Knudsen og Gyldendal
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Knud Lausten Knudsen og Hertugdømmet Slesvig
Kammerråd
Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats.
Se Knud Lausten Knudsen og Kammerråd
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Se Knud Lausten Knudsen og Landstinget
Løgumkloster
Løgumkloster (tysk: Lügumkloster) – i daglig tale Kloster – er en by i Sønderjylland med, beliggende 9 km øst for Bredebro, 20 km sydvest for Toftlund, 38 km syd for domkirkebyen Ribe og 17 km nord for Tønder.
Se Knud Lausten Knudsen og Løgumkloster
Mjolden Sogn
Mjolden Sogn er et sogn i Tønder Provsti (Ribe Stift).
Se Knud Lausten Knudsen og Mjolden Sogn
Rødding Højskole
Rødding Højskole er Danmarks – og dermed verdens – ældste folkehøjskole.
Se Knud Lausten Knudsen og Rødding Højskole
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Se Knud Lausten Knudsen og Ribe
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Knud Lausten Knudsen og Sønderjylland
Tønder
Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.
Se Knud Lausten Knudsen og Tønder
Trøjborg Slotsruin
Trøjborg ruin Trøjborg Slotsruin ligger nær landsbyen Visby cirka 12 km nord for Tønder i Sønderjylland.
Se Knud Lausten Knudsen og Trøjborg Slotsruin
Valgbrev
Valgbrev kaldes det dokument, som tjener til bevis for, at den pågældende kandidat er lovlig valgt.
Se Knud Lausten Knudsen og Valgbrev
16. juni
16.
Se Knud Lausten Knudsen og 16. juni
17. december
17.
Se Knud Lausten Knudsen og 17. december
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Knud Lausten Knudsen og 1806
1826
Året 1826 startede på en søndag.
Se Knud Lausten Knudsen og 1826
1841
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1841 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1841
1844
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1844
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1848
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1849
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1850
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
Se Knud Lausten Knudsen og 1851
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
Se Knud Lausten Knudsen og 1854
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1856
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1861
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1863
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Knud Lausten Knudsen og 1866
2. Slesvigske Krig
2.
Se Knud Lausten Knudsen og 2. Slesvigske Krig