Indholdsfortegnelse
29 relationer: Adfærdsøkonomi, Beslutningsteori, Bevidsthed, Biologisk neuralt netværk, Daniel Kahneman, Empiri, Filosofi, Hukommelse, Humanbiologi, Intelligens, Kognition, Kunstig intelligens, Læring, Motivation, Neuropsykologi, Opmærksomhed, Perception, Psykofysik, Psykologi, Sans, Social kognition, Sprog, Sproglig udvikling, Sprogvidenskab, Statistik, Sveriges Riksbanks pris i økonomi, Tænkning, Videnskab, 2002.
- Kognition
Adfærdsøkonomi
Adfærdsøkonomi (engelsk behavioral economics) er en videnskab, som studerer, hvordan individer foretager økonomiske beslutninger i praksis.
Se Kognitionspsykologi og Adfærdsøkonomi
Beslutningsteori
Beslutningsteori er en gren af anvendt sandsynlighedsregning.
Se Kognitionspsykologi og Beslutningsteori
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Se Kognitionspsykologi og Bevidsthed
Biologisk neuralt netværk
Den menneskelige hjerne består bl.a. af nerveceller, der kaldes neuroner.
Se Kognitionspsykologi og Biologisk neuralt netværk
Daniel Kahneman
Daniel Kahneman (født 5. marts 1934) er en israelsk-amerikansk psykolog.
Se Kognitionspsykologi og Daniel Kahneman
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Kognitionspsykologi og Empiri
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Kognitionspsykologi og Filosofi
Hukommelse
Hukommelse er et biologisk begreb som dækker over evnen til at gemme informationer i hjernen.
Se Kognitionspsykologi og Hukommelse
Humanbiologi
Humanbiologi er studiet af menneskets biologi.
Se Kognitionspsykologi og Humanbiologi
Intelligens
Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning "intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå" og kom ind i det danske sprog via tysk "Intelligenz".
Se Kognitionspsykologi og Intelligens
Kognition
Kognition er den videnskabelige term for "tankeproces".
Se Kognitionspsykologi og Kognition
Kunstig intelligens
Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer.
Se Kognitionspsykologi og Kunstig intelligens
Læring
Læring ("det at lære (noget)") er.
Se Kognitionspsykologi og Læring
Motivation
Tidslinje over teoretikere vedrørende studentermotivation. Motivation er et begreb, der refererer til en proces, der frembringer, kontrollerer og opretholder bestemte væremåder.
Se Kognitionspsykologi og Motivation
Neuropsykologi
Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin inden for hjerneforskning, der studerer hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning.
Se Kognitionspsykologi og Neuropsykologi
Opmærksomhed
Opmærksomhed er den adfærdsmæssige og kognitive proces at rette sanserne mod et objekt og evnen til at fastholde koncentrationen.
Se Kognitionspsykologi og Opmærksomhed
Perception
Perceptionen af et isbjergs størrelse kan afhænge af om der ses over eller under overfladen. Fotomontage. Perception betyder opfattelse af noget via sanserne.
Se Kognitionspsykologi og Perception
Psykofysik
Psykofysikken er den del af psykologien, der undersøger psykofysiske problemer, dvs.
Se Kognitionspsykologi og Psykofysik
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Se Kognitionspsykologi og Psykologi
Sans
Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.
Se Kognitionspsykologi og Sans
Social kognition
Social kognition er et begreb som dækker over de kognitive processer, der ligger til grund for social interaktion.
Se Kognitionspsykologi og Social kognition
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Kognitionspsykologi og Sprog
Sproglig udvikling
Sproglig udvikling er processen, hvor mennesker tilegner sig evnen til at opfatte, forstå og bruge ord til at forstå og kommunikere.
Se Kognitionspsykologi og Sproglig udvikling
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Kognitionspsykologi og Sprogvidenskab
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Se Kognitionspsykologi og Statistik
Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.
Se Kognitionspsykologi og Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Tænkning
Den græske digter Sapfo tænker. Fresko i Pompeji, ca. 50 e.v.t. Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke.
Se Kognitionspsykologi og Tænkning
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Kognitionspsykologi og Videnskab
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
Se Kognitionspsykologi og 2002
Se også
Kognition
- Apperception
- Biologisk neuralt netværk
- Det psykofysiske problem
- Eksekutive funktioner
- Ekstase
- Fantasi
- Forståelse
- Funktionalisme (filosofi)
- Idé
- Intentionalitet
- Introspektion
- Intuition
- Kognition
- Kognitionspsykologi
- Kognitiv dissonans
- Konflikttrappen
- Kreativitet
- Mental tidsmåling
- Motivation
- Objektpermanens
- Observation
- Paradigmeskift
- Qualia
- Reduktionisme
- Sanseintegration
- Sapir-Whorf-hypotesen
- Social kognition
- Strukturfunktionalisme
- Universalieproblemet
Også kendt som Kognitiv psykologi.