Indholdsfortegnelse
51 relationer: Baden, Baden-Württemberg, Bayern, Bodensøen, Den fransk-preussiske krig, Den preussisk-østrigske krig, Det Tyske Forbund, Frederik 1. af Württemberg, Fulda, Georg 5. af Storbritannien, Grevskab, Hertugdømme, Huset Hohenzollern, Karl 1. af Württemberg, Klemens von Metternich, Konrad 1. af Württemberg, Kurfyrste, Lutheranisme, Mary af Teck, Monarki, Napoleon 1. af Frankrig, November, Novemberrevolutionen, Oktober, Reichsdeputationshauptschluss, Rhinforbundet, Schönbrunn Slot, September, Slaget ved Königgrätz, Slaget ved Leipzig, Tyske Kejserrige, Württembergs regenter, Weimarrepublikken, Wienerkongressen, Wilhelm 1. af Württemberg, Wilhelm 2. af Württemberg, 1. januar, 1. verdenskrig, 1495, 1803, 1806, 1809, 1813, 1815, 1816, 1819, 1830, 1918, 2. verdenskrig, 30. oktober, ... Expand indeks (1 mere) »
- Medlemsstater af Rhinforbundet
- Stater i Det Tyske Forbund
- Stater i Det Tyske Kejserrige
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Se Kongeriget Württemberg og Baden
Baden-Württemberg
Baden-Württemberg er en af Tysklands 16 delstater.
Se Kongeriget Württemberg og Baden-Württemberg
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Kongeriget Württemberg og Bayern
Bodensøen
Kort over Bodensøen Sattelitbillede af søen Hjuldamperen ''Hohentwiel'' på Bodensøen. Bodensøen (Bodensee, Lac de Constance, Lake Constance (efter Konstanz)) er en sø på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Se Kongeriget Württemberg og Bodensøen
Den fransk-preussiske krig
Den fransk-preussiske krig (den fransk-tyske krig) blev udkæmpet mellem Frankrig og Det nordtyske forbund under Kongeriget Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg mellem 19. juli 1870 og 10. maj 1871.
Se Kongeriget Württemberg og Den fransk-preussiske krig
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Kongeriget Württemberg og Den preussisk-østrigske krig
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Kongeriget Württemberg og Det Tyske Forbund
Frederik 1. af Württemberg
Friedrich 1.
Se Kongeriget Württemberg og Frederik 1. af Württemberg
Fulda
Fulda er en by i den tyske delstat Hessen ved floden Fulda.
Se Kongeriget Württemberg og Fulda
Georg 5. af Storbritannien
Georg 5. (født 3. juni 1865 på Marlborough House, London, død 20. januar 1936 på Sandringham House, Norfolk), født George Frederick Ernest Albert, var konge af Storbritannien og Irland og kejser af Indien fra 1910 til sin død i 1936.
Se Kongeriget Württemberg og Georg 5. af Storbritannien
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Se Kongeriget Württemberg og Grevskab
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Kongeriget Württemberg og Hertugdømme
Huset Hohenzollern
Slottet Hohenzollern. Huset Hohenzollern er et tysk fyrstehus med oprindelse i Schwaben i Sydtyskland.
Se Kongeriget Württemberg og Huset Hohenzollern
Karl 1. af Württemberg
Hånd skrevet brev af Karl af Württemberg Karl 1.
Se Kongeriget Württemberg og Karl 1. af Württemberg
Klemens von Metternich
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Se Kongeriget Württemberg og Klemens von Metternich
Konrad 1. af Württemberg
Konrad 1. var den første greve af Württemberg.
Se Kongeriget Württemberg og Konrad 1. af Württemberg
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Kongeriget Württemberg og Kurfyrste
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Se Kongeriget Württemberg og Lutheranisme
Mary af Teck
Mary af Teck (født Victoria Mary Augusta Louisa Olga Pauline Claudine Agnes af Teck 26. maj 1867 i Kensington Palace, London, død 24. marts 1953 i Marlborough House, sammensted), var dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien fra 1910 til 1936.
Se Kongeriget Württemberg og Mary af Teck
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Kongeriget Württemberg og Monarki
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Kongeriget Württemberg og Napoleon 1. af Frankrig
November
November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).
Se Kongeriget Württemberg og November
Novemberrevolutionen
Novemberrevolutionen eller Den tyske revolution var den revolution, der i slutningen af 1. verdenskrig førte til det tyske kejserriges undergang og kejserens abdikation.
Se Kongeriget Württemberg og Novemberrevolutionen
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Se Kongeriget Württemberg og Oktober
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Kongeriget Württemberg og Reichsdeputationshauptschluss
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Kongeriget Württemberg og Rhinforbundet
Schönbrunn Slot
Schönbrunn Slot. Slottet set fra haven. Palmepavillonen i haven (foto fra 2004). Schönbrunn Slot (Schloss Schönbrunn) i Wien er en af de vigtigste kulturskatte i Østrig.
Se Kongeriget Württemberg og Schönbrunn Slot
September
September er årets niende måned.
Se Kongeriget Württemberg og September
Slaget ved Königgrätz
Slaget ved Königgrätz var det afgørende slag i den Preussisk-østrigske krig.
Se Kongeriget Württemberg og Slaget ved Königgrätz
Slaget ved Leipzig
Oversigt over slagmarken''Illustration i anledning af 50-året for slaget fra Die Gartenlaube, oktober 1863.''http://de.wikisource.org/wiki/Vogelansicht_des_Schlachtfeldes_von_Leipzig Bildlegende Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg meddeler de allierede monarker sejren i slaget ved Leipzig.
Se Kongeriget Württemberg og Slaget ved Leipzig
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Kongeriget Württemberg og Tyske Kejserrige
Württembergs regenter
Slægten Württembergs våbenskjold, på en port på en af familiens nuværende residenser, Schloss Altshausen i Altshausen, Tyskland Dette er en liste over regenter i den tyske stat Württemberg, frem til det regerende dynasti blev afsat i 1918.
Se Kongeriget Württemberg og Württembergs regenter
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Kongeriget Württemberg og Weimarrepublikken
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Kongeriget Württemberg og Wienerkongressen
Wilhelm 1. af Württemberg
Wilhelm 1.
Se Kongeriget Württemberg og Wilhelm 1. af Württemberg
Wilhelm 2. af Württemberg
Wilhelm 2.
Se Kongeriget Württemberg og Wilhelm 2. af Württemberg
1. januar
1.
Se Kongeriget Württemberg og 1. januar
1. verdenskrig
1.
Se Kongeriget Württemberg og 1. verdenskrig
1495
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1495 (tal).
Se Kongeriget Württemberg og 1495
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Se Kongeriget Württemberg og 1803
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Kongeriget Württemberg og 1806
1809
Året 1809 startede på en søndag.
Se Kongeriget Württemberg og 1809
1813
Året 1813 startede på en fredag.
Se Kongeriget Württemberg og 1813
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Se Kongeriget Württemberg og 1815
1816
Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.
Se Kongeriget Württemberg og 1816
1819
Året 1819 startede på en fredag, og der er folketælling i Aalborg og Nibe.
Se Kongeriget Württemberg og 1819
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
Se Kongeriget Württemberg og 1830
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Kongeriget Württemberg og 1918
2. verdenskrig
2.
Se Kongeriget Württemberg og 2. verdenskrig
30. oktober
30.
Se Kongeriget Württemberg og 30. oktober
9. november
9.
Se Kongeriget Württemberg og 9. november
Se også
Medlemsstater af Rhinforbundet
- Anhalt-Bernburg
- Anhalt-Dessau
- Anhalt-Köthen
- Hertugdømmet Berg
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hohenzollern-Hechingen
- Hohenzollern-Sigmaringen
- Isenburg
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Kongeriget Westfalen
- Kurfyrstendømmet Sachsen
- Liechtenstein
- Sachsen-Hildburghausen
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Berg
- Storhertugdømmet Hessen
- Waldeck-Pyrmont
Stater i Det Tyske Forbund
- Anhalt-Bernburg
- Anhalt-Dessau
- Anhalt-Köthen
- Freie Hansestadt Bremen
- Hamborg
- Hertugdømmet Anhalt
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Holsten
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
- Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hohenzollern-Hechingen
- Hohenzollern-Sigmaringen
- Kejserriget Østrig
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Hannover
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Kurfyrstendømmet Hessen
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Sachsen-Hildburghausen
- Sachsen-Lauenburg
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
- Waldeck-Pyrmont
Stater i Det Tyske Kejserrige
- Alsace-Lorraine
- Freie Hansestadt Bremen
- Hamborg
- Hertugdømmet Anhalt
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Sachsen-Coburg og Gotha (land)
- Sachsen-Lauenburg
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
- Waldeck-Pyrmont
Også kendt som Grevskabet Württemberg, Hertugdømmet Württemberg, Kongedømmet Württemberg, Kongeriget Wyrttemberg, Württemberg.