Indholdsfortegnelse
39 relationer: Augsburg, Ærkebispedømmet Salzburg, Baden, Bayern, Bremen, Den Tyske Orden, Det tysk-romerske Rige, Frankfurt am Main, Freden i Campo Formio, Freden i Lunéville, Fri rigsstad, Fyrstbiskop, Fyrste, Hamborg, Johanniterordenen, Kejser, Kongeriget Württemberg, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Mainz, Lübeck, Mediatisering, Napoleon 1. af Frankrig, Nürnberg, Regensburg, Revolutionskrigene, Rhinen, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigslandsby, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Sekularisering, Tysk (sprog), 1797, 1801, 1803, 25. februar.
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Augsburg
Ærkebispedømmet Salzburg
Domkirken i Salzburg, der er midtpunkt for ærkebispedømmet Salzburg Nutidens Østrig med bispedømmerne omkring 1250. Salzburg ærkebispedømme er mørkegrønt og dens egenbispedømmer grå, lyseblå, mørkerød og mørkeblå.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Ærkebispedømmet Salzburg
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Baden
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Bayern
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Bremen
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Den Tyske Orden
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Det tysk-romerske Rige
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Frankfurt am Main
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Freden i Campo Formio
Freden i Lunéville
Lunéville Slot hvor Fredstraktaten blev undertegnet. Det Hellige Romerske Rige efter fredstraktaten. Freden i Lunéville blev sluttet den 9.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Freden i Lunéville
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Fri rigsstad
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Fyrstbiskop
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Fyrste
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Hamborg
Johanniterordenen
Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Johanniterordenen
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Kejser
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Kongeriget Württemberg
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Kurfyrste
Kurfyrstendømmet Mainz
Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Kurfyrstendømmet Mainz
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Lübeck
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Mediatisering
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Napoleon 1. af Frankrig
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Nürnberg
Regensburg
Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Regensburg
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Revolutionskrigene
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rhinen
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rhinforbundet
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigsgreve
Rigslandsby
Det forhenværende rådhus i rigslandsbyen Holzhausen En rigslandsby (tysk Reichsdorf) var i Det tysk-romerske rige en rigsumiddelbar landsby.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigslandsby
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigsstand
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Rigsumiddelbarhed
Sekularisering
Sekularisering (af latin saeculum.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Sekularisering
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Reichsdeputationshauptschluss og Tysk (sprog)
1797
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).
Se Reichsdeputationshauptschluss og 1797
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Reichsdeputationshauptschluss og 1801
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Se Reichsdeputationshauptschluss og 1803
25. februar
25.
Se Reichsdeputationshauptschluss og 25. februar