Indholdsfortegnelse
34 relationer: Aleksandr Suvorov, Barkonføderationen, Den polsk-litauiske realunion, Den russisk-svenske krig (1788-1790), Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792), Den store sejm, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Frederik Vilhelm 2. af Preussen, Garnison, Germanisering, Habsburgske Arvelande, Katarina 2. af Rusland, Kongeriget Preussen, Kraków, Leipzig, Liberum veto, Lillepolen, Livegenskab, Polens tre delinger, Polsk (sprog), Protektorat, Russificering, Russisk (sprog), Sankt Petersborg, Stanislav Poniatovski af Polen, Storpolen, Szlachta, Tadeusz Kościuszko, Targowica-konføderationen, Vilnius, Warszawa, 17. april, 23. april.
Aleksandr Suvorov
Aleksandr Vasiljevitj Suvorov (Алекса́ндр Васи́льевич Суво́ров; født 24. november 1729 eller 1730, død 18. maj 1800) var en russisk adelig general og generalissimo, der tjente i Det Russiske Kejserrige.
Se Kościuszko-opstanden og Aleksandr Suvorov
Barkonføderationen
beder før slaget om Lanckorona. Maleri af Artur Grottger. Barkonføderationen (Konfederacja barska; 1768–1772) var en sammenslutning af polske adelige (szlachta) dannet på borgen i Bar i Podolien (i dag en del af Ukraine) i 1768 med henblik på at forsvare Den polsk-litauiske realunions interne og eksterne uafhængighed af Det Russiske Kejserrige og mod kong Stanisław August Poniatowski af Polen, der sammen med andre polske reformister søgte af begrænse indflydelsen af realunionens rigeste adelsmænd.
Se Kościuszko-opstanden og Barkonføderationen
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Kościuszko-opstanden og Den polsk-litauiske realunion
Den russisk-svenske krig (1788-1790)
Johan Tietrich Schoultz: Maleri af slaget ved Svensksund. Den russisk-svenske krig, også kendt som Gustav 3.s russiske krig i Sverige og som Katarina 2.s svenske krig i Rusland, blev udkæmpet mellem Sverige og Rusland fra juni 1788 til august 1790.
Se Kościuszko-opstanden og Den russisk-svenske krig (1788-1790)
Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Territoriale ændringer som følge af krigen Den russisk-tyrkiske krig 1787-1792 var en af flere konflikter mellem Det osmanniske rige og Det Russiske Kejserrige fra 1676 frem til 1. verdenskrig.
Se Kościuszko-opstanden og Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Den store sejm
Den store sejmen, også kendt som Fireårs-sejmen (Sejm Wielki og Sejm Czteroletni, Didysis Seimas og Ketverių metų Seimas, Вялікі Сойм og Чатырохгадовы Сойм) var en sejm i den polsk-litauiske realunion, der blev afholdt i Warszawa fra 1788.
Se Kościuszko-opstanden og Den store sejm
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Kościuszko-opstanden og Det Osmanniske Rige
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Kościuszko-opstanden og Det Russiske Kejserrige
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
Frederik Vilhelm 2.
Se Kościuszko-opstanden og Frederik Vilhelm 2. af Preussen
Garnison
osmanniske invarionsstyrke i 1565. Garnison (af fransk garnir; udstyre) er en militær styrke, der er udstationeret et givent sted; i ordets oprindelige betydning for at bevogte stedet, eksempelvis en fæstning, et slot eller en by.
Se Kościuszko-opstanden og Garnison
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Kościuszko-opstanden og Germanisering
Habsburgske Arvelande
De Habsburgske Arvelande (tysk: Habsburgische Erblande) er en betegnelse for de territorier, hvor Huset Habsburg var arvelige fyrster, og som havde været i dynastiets besiddelse gennem længere tid.
Se Kościuszko-opstanden og Habsburgske Arvelande
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Kościuszko-opstanden og Katarina 2. af Rusland
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Kościuszko-opstanden og Kongeriget Preussen
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Kościuszko-opstanden og Kraków
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
Se Kościuszko-opstanden og Leipzig
Liberum veto
Møde i Sejmen i 1622 Liberum veto (~ det frie veto) var en parlamentarisk regel i den polsk-litauiske realunion.
Se Kościuszko-opstanden og Liberum veto
Lillepolen
Den historiske region Lillepolen markeret med rødt. Lillepolen (Małopolska, latin Polonia Minor) er en historisk region som udgør de sydvestlige dele af Polen.
Se Kościuszko-opstanden og Lillepolen
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Se Kościuszko-opstanden og Livegenskab
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Kościuszko-opstanden og Polens tre delinger
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Se Kościuszko-opstanden og Polsk (sprog)
Protektorat
Et protektorat betegner en stat som formelt er selvstændig, men som står under en anden stats beskyttelse.
Se Kościuszko-opstanden og Protektorat
Russificering
Den russiske generalguvernør i Storfyrstendømmet Finland, Nikolaj Bobrikov er ofte set som typisk repræsentant for russificering Russificering refererer dels til officielle og uofficielle politiske målsætninger i Rusland og Sovjetunionen med det formål at sprede russisk sprog og russisk kultur til minoriteter rundt om i landet.
Se Kościuszko-opstanden og Russificering
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Kościuszko-opstanden og Russisk (sprog)
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.
Se Kościuszko-opstanden og Sankt Petersborg
Stanislav Poniatovski af Polen
Stanislaus Augustus (født Stanisław Antoni Poniatowski; 17. januar 1732 i Wołczyn, Polen, død 12. februar 1798 i St. Petersborg, Rusland).
Se Kościuszko-opstanden og Stanislav Poniatovski af Polen
Storpolen
Det storpolske voivodskabs våbenskjold Kort over Stor-Polen, fra ''Codex diplomaticus Maioris Poloniae'' Storpolen (polsk Wielkopolska, latin Polonia Maior) er en historisk region i den centralvestlige del af Polen langs floden Warta, med hovedbyerne Poznań, Gniezno og Kalisz.
Se Kościuszko-opstanden og Storpolen
Szlachta
Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.
Se Kościuszko-opstanden og Szlachta
Tadeusz Kościuszko
Tadeusz Kościuszko Andrzej Tadeusz Bonawentura Kościuszko (født 4. februar 1746 i Mereszowszczyzna, Polen, i dag i Hviderusland, død 15. oktober 1817 i Solothurn, Schweiz) var en polsk nationalhelt, general og anfører for den såkaldte Kościuszko-opstand mod Rusland og Preussen i 1794.
Se Kościuszko-opstanden og Tadeusz Kościuszko
Targowica-konføderationen
Portræt af Stanisław Szczęsny Potocki, et af de fremtrædende medlemmer af konføderationen Targowica-konføderationen (konfederacja targowicka, Targovicos konfederacija) var en konføderation af polske adelige udråbt i landsbyen Targowica den 14.
Se Kościuszko-opstanden og Targowica-konføderationen
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Se Kościuszko-opstanden og Vilnius
Warszawa
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.
Se Kościuszko-opstanden og Warszawa
17. april
17.
Se Kościuszko-opstanden og 17. april
23. april
23.
Se Kościuszko-opstanden og 23. april
Også kendt som Kosciuszko-opstanden.