Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Angeldansk, Danmark, Dannevirke (avis), Den blå sangbog, Den slesvigske stænderforsamling, Domænegård, Ed (løfte), Edsstriden, Ejderstedfrisisk, Ernst Matthias von Köller, Fjoldemål, Flensborg Avis, Folkehjem, Hejmdal (avis), Helstaten, Hertugdømmet Slesvig, Hjemmeundervisning, Holsten, Jernved (Slesvig), Köllerpolitikken, Krongods, Liberalisme, Livegenskab, Nationalisme, Nordamerika, Omgangslærer, Optant, Peter Hiort Lorenzen, Plattysk, Preussen, Sang, Sønderjylland, Sønderjysk kaffebord, Slien, Sprogreskripterne, Sprogskifte, Sprogvidenskab, Standardtysk, Statsborgerskab, Strandfrisisk, Svans (Slesvig), Sydslesvig, Vælgerforening for Nordslesvig, 2. Slesvigske Krig.
Angeldansk
Landskaberne Angel og Svans i det østlige Sydslesvig (med tyske og danske stednavne) Sprogskifte i 1800-tallet i Sydslesvig Angeldansk eller Angelbomål var en variant af sønderjysk, der blev talt i Angel og Svans i det østlige Sydslesvig.
Ny!!: Germanisering og Angeldansk · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Germanisering og Danmark · Se mere »
Dannevirke (avis)
Dannevirke - Ugeblad for Hertugdømmet Slesvig. Nr. 34, 7. februar 1839. Dannevirke var navnet på flere aviser, der blev udgivet i Haderslev fra 1838 til 1975.
Ny!!: Germanisering og Dannevirke (avis) · Se mere »
Den blå sangbog
Den blå sangbog var Sønderjyllands sangbog frem til 1946, hvor den blev afløst af højskolesangbogen.
Ny!!: Germanisering og Den blå sangbog · Se mere »
Den slesvigske stænderforsamling
Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846 Stændersalen i Slesvig i 1952 Stænderhuset i Flensborg Den slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling var en af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i den danske monarki, som blev oprettet ved en kongelig anordning af 28. maj 1831.
Ny!!: Germanisering og Den slesvigske stænderforsamling · Se mere »
Domænegård
Domænegård er navnet på 36 gårde i Sønderjylland, som det preussiske styre erhvervede i årene 1896 til 1916 som led i fortyskningen i grænseområderne.
Ny!!: Germanisering og Domænegård · Se mere »
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Ny!!: Germanisering og Ed (løfte) · Se mere »
Edsstriden
Edsstriden (også Edskampen) er navnet på en mangeårig konflikt mellem danske sønderjyder efter den 2. slesvigske krig.
Ny!!: Germanisering og Edsstriden · Se mere »
Ejderstedfrisisk
Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk Ejdersted bestod i 1200-tallet af Holm, Hever (Hæfræ), Everschop (Giæthning/Garding) og selve Ejdersted (Thynning/Tønning) Ejderstedfrisisk var en nordfrisisk dialekt, der blev talt på halvøen Ejdersted i Nordfrisland i det sydvestlige Slesvig / Sønderjylland.
Ny!!: Germanisering og Ejderstedfrisisk · Se mere »
Ernst Matthias von Köller
Ernst Matthias von Köller Ernst Matthias von Köller (8. juli 1841 på Kantreck gods i Pommern - 11. december 1928 i Stettin) var en tysk politiker.
Ny!!: Germanisering og Ernst Matthias von Köller · Se mere »
Fjoldemål
Sprogskifte i Sydslesvig omkring 1840, med beliggenhed af Fjolde Fjoldemål eller Fjoldedansk var en sønderjysk dialekt, der blev talt i området omkring landsbyen Fjolde i det sydlige Slesvig / Sønderjylland.
Ny!!: Germanisering og Fjoldemål · Se mere »
Flensborg Avis
Flensborg Avis - et lille men moderne mediehus på alle platforme. Her et valginterview 2017 med SSWs Lars Harms. (Foto: Lars Salomonsen) Flensborg Avis er en primært dansk- men også tildels tysksproget avis, der udgives i Sydslesvig, og har hjemsted i Flensborg.
Ny!!: Germanisering og Flensborg Avis · Se mere »
Folkehjem
Folkehjem Folkehjem er et dansk forsamlingshus i Aabenraa, som blev erhvervet af Sprogforeningen i 1900.
Ny!!: Germanisering og Folkehjem · Se mere »
Hejmdal (avis)
Heimdal eller Hejmdal var en dansksproget avis, som udkom første gang i 1879 i Aabenraa.
Ny!!: Germanisering og Hejmdal (avis) · Se mere »
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Ny!!: Germanisering og Helstaten · Se mere »
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Ny!!: Germanisering og Hertugdømmet Slesvig · Se mere »
Hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning i 1889Hjemmeundervisning (undertiden tillige kaldet privatundervisning) er undervisning af børn i hjemmet svarende til den obligatoriske grundskole (i Danmark 0.-9. klassetrin).
Ny!!: Germanisering og Hjemmeundervisning · Se mere »
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Ny!!: Germanisering og Holsten · Se mere »
Jernved (Slesvig)
Kort over Jernved fra 1652 Jernved (Danske Skov) i den sydlige del af middelalderens Danmark Herregården Nør Jernved er et landskab i det nordlige Tyskland mellem Egernførde og Kielerfjorden.
Ny!!: Germanisering og Jernved (Slesvig) · Se mere »
Köllerpolitikken
Köllerpolitikken betegner den preussiske chikanepolitik overfor de dansksindede i Slesvig / Sønderjylland under overpræsidenten Ernst Matthias von Köller i perioden fra 1898 til 1903.
Ny!!: Germanisering og Köllerpolitikken · Se mere »
Krongods
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).
Ny!!: Germanisering og Krongods · Se mere »
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Ny!!: Germanisering og Liberalisme · Se mere »
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Ny!!: Germanisering og Livegenskab · Se mere »
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Ny!!: Germanisering og Nationalisme · Se mere »
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Ny!!: Germanisering og Nordamerika · Se mere »
Omgangslærer
En omgangslærer eller vandrelærer var en lærer, der drog fra sted til sted i tyndt befolkede områder for at meddele nødtørftig undervisning.
Ny!!: Germanisering og Omgangslærer · Se mere »
Optant
Optant (fra latin optare, vælge) kaldes i folkeretten den borger i et afstået landområde, som ved eget valg ("option") beholder sit borgerskab i den stat, som vedkommende forud tilhørte til trods for, at vedkommende vælger at blive boende i det afståede område.
Ny!!: Germanisering og Optant · Se mere »
Peter Hiort Lorenzen
Peter Hiort Lorenzen (født 24. januar 1791 i Haderslev, død 17. marts 1845 sammesteds) var en dansk/slesvigsk politiker og købmand.
Ny!!: Germanisering og Peter Hiort Lorenzen · Se mere »
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Ny!!: Germanisering og Plattysk · Se mere »
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Ny!!: Germanisering og Preussen · Se mere »
Sang
Sang er et bredt begreb inden for musik og digtekunst.
Ny!!: Germanisering og Sang · Se mere »
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Ny!!: Germanisering og Sønderjylland · Se mere »
Sønderjysk kaffebord
Et sønderjysk kaffebord eller sønderjysk kagebord består af traditionelt 21 forskellige tørre, bløde og hårde kager til kaffen.
Ny!!: Germanisering og Sønderjysk kaffebord · Se mere »
Slien
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).
Ny!!: Germanisering og Slien · Se mere »
Sprogreskripterne
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.
Ny!!: Germanisering og Sprogreskripterne · Se mere »
Sprogskifte
Sprogskifte i 1800-tallet i det sydlige Slesvig Dansk og tysk kort viser sprogskiftet i det sydlige Slesvig i 1800-tallet Sprogskifte (language shift) er processen, hvor sprogsamfundet skifter fra et til et andet sprog.
Ny!!: Germanisering og Sprogskifte · Se mere »
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Ny!!: Germanisering og Sprogvidenskab · Se mere »
Standardtysk
Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.
Ny!!: Germanisering og Standardtysk · Se mere »
Statsborgerskab
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.
Ny!!: Germanisering og Statsborgerskab · Se mere »
Strandfrisisk
Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk Øen Strand før stormfloden i 1634 Strandfrisisk er en uddød nordfrisisk dialekt, der blev talt på den i 1634 sunkne ø Strand.
Ny!!: Germanisering og Strandfrisisk · Se mere »
Svans (Slesvig)
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Den fredede landsby Siseby Kort over Svans (med tyske og danske stednavne). Svans eller Svansø (tysk: Schwansen) er halvøen mellem Slien og Egernfjord i det øtlige Sydslesvig.
Ny!!: Germanisering og Svans (Slesvig) · Se mere »
Sydslesvig
Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.
Ny!!: Germanisering og Sydslesvig · Se mere »
Vælgerforening for Nordslesvig
Vælgerforening for Nordslesvig (også: Nordslesvigsk Vælgerforening) var et politisk parti i det nordlige Slesvig.
Ny!!: Germanisering og Vælgerforening for Nordslesvig · Se mere »
2. Slesvigske Krig
2.
Ny!!: Germanisering og 2. Slesvigske Krig · Se mere »
