Hurtigere adgang end browser!
59 relationer: Ablativ, Agens, Akkusativ, Aktiv, Aktiv (grammatik), Bøjningsform, Consecutio temporum, Datid, Dativ, Det Gamle Testamente, Diatese, Femininum, Finit verbum, Forholdsordsled, Franz Blatt, Fremtid (futurum), Futurum perfektum, Genitiv, Gerundium, Gerundiv, Grammatik, Grammatisk køn, Hebraisk (sprog), Imperativ, Imperfektum, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Infinit verbum, Infinitiv, Instrumentalis, Intetkøn, Isolerende sprog, Kasus, Kasussprog, Kommune, Konjunktiv, Latin, Ledsætning, Lokativ, Modus, Morfologi (lingvistik), Navneord, Neksus (grammatik), Nominativ, Objekt (grammatik), Paradigme, Passiv (grammatik), Perfektum, Person, Pluskvamperfektum, ..., Præsens, Stedord, Subjekt (grammatik), Supinum, Syntaks, Tempus, Tillægsord, Udsagnsord, Vokativ. Expand indeks (9 mere) »
Ablativ
Ablativ er en kasus, der angiver fjernelse væk fra et sted.
Ny!!: Latinsk grammatik og Ablativ · Se mere »
Agens
Agens (den agerende, den udførende, agenten) er en grammatisk betegnelse for det logiske subjekt i en passiv sætning.
Ny!!: Latinsk grammatik og Agens · Se mere »
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Ny!!: Latinsk grammatik og Akkusativ · Se mere »
Aktiv
Et aktiv er i regnskabsmæssig sammenhæng noget som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved.
Ny!!: Latinsk grammatik og Aktiv · Se mere »
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Ny!!: Latinsk grammatik og Aktiv (grammatik) · Se mere »
Bøjningsform
Bøjningsform el.
Ny!!: Latinsk grammatik og Bøjningsform · Se mere »
Consecutio temporum
Consecutio temporum (latin: tidsfølge) er en fagbetegnelse inden for grammatikken for beskrivelsen af, hvilken tid (tempus) udsagnsordene står i i ledsætninger.
Ny!!: Latinsk grammatik og Consecutio temporum · Se mere »
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Ny!!: Latinsk grammatik og Datid · Se mere »
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Ny!!: Latinsk grammatik og Dativ · Se mere »
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Ny!!: Latinsk grammatik og Det Gamle Testamente · Se mere »
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Ny!!: Latinsk grammatik og Diatese · Se mere »
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Ny!!: Latinsk grammatik og Femininum · Se mere »
Finit verbum
Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.
Ny!!: Latinsk grammatik og Finit verbum · Se mere »
Forholdsordsled
Forholdsordsled (præpositionsled) består af et forholdsord med tilhørende styrelse, fx gennem gården, til middag, mod forventning, uden ansvar, om torsdagen, på opfordring, bag facaden, i værelset, over forventning, under sengen, foran butikken, mellem tænderne.
Ny!!: Latinsk grammatik og Forholdsordsled · Se mere »
Franz Blatt
Franz Josef Blatt (født 31. august 1903 på Frederiksberg, død 2. august 1979 i Roskilde) var en dansk latinist der virkede ved Aarhus Universitet hvor han var professor, institutleder og rektor.
Ny!!: Latinsk grammatik og Franz Blatt · Se mere »
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Ny!!: Latinsk grammatik og Fremtid (futurum) · Se mere »
Futurum perfektum
Futurum perfektum eller futurum exactum (latin afsluttet fremtid).
Ny!!: Latinsk grammatik og Futurum perfektum · Se mere »
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Ny!!: Latinsk grammatik og Genitiv · Se mere »
Gerundium
Gerundium er en substantivisk form af et verbum, der anvendes på samme måde som en infinitiv eller et verbalsubstantiv på dansk.
Ny!!: Latinsk grammatik og Gerundium · Se mere »
Gerundiv
Latinsk gerundiv er en infinit verbalform (nogle kalder den en af verbal-moduserne), der står adjektivisk (den kan ikke stå alene).
Ny!!: Latinsk grammatik og Gerundiv · Se mere »
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Ny!!: Latinsk grammatik og Grammatik · Se mere »
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Ny!!: Latinsk grammatik og Grammatisk køn · Se mere »
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Ny!!: Latinsk grammatik og Hebraisk (sprog) · Se mere »
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Ny!!: Latinsk grammatik og Imperativ · Se mere »
Imperfektum
Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').
Ny!!: Latinsk grammatik og Imperfektum · Se mere »
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Ny!!: Latinsk grammatik og Indikativ · Se mere »
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Ny!!: Latinsk grammatik og Indoeuropæiske sprog · Se mere »
Infinit verbum
Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning eller er imperativ.
Ny!!: Latinsk grammatik og Infinit verbum · Se mere »
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Ny!!: Latinsk grammatik og Infinitiv · Se mere »
Instrumentalis
Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen").
Ny!!: Latinsk grammatik og Instrumentalis · Se mere »
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Ny!!: Latinsk grammatik og Intetkøn · Se mere »
Isolerende sprog
Analytiske sprog eller isolerende sprog er en lingvistisk betegnelse, der anvendes for at sprogtypologisk kategorisere sprog, som savner bøjninger, både af navneord og udsagnsord.
Ny!!: Latinsk grammatik og Isolerende sprog · Se mere »
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Ny!!: Latinsk grammatik og Kasus · Se mere »
Kasussprog
Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.
Ny!!: Latinsk grammatik og Kasussprog · Se mere »
Kommune
Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.
Ny!!: Latinsk grammatik og Kommune · Se mere »
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Ny!!: Latinsk grammatik og Konjunktiv · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Latinsk grammatik og Latin · Se mere »
Ledsætning
En ledsætning er en del af en helsætning inden for sprogvidenskab.
Ny!!: Latinsk grammatik og Ledsætning · Se mere »
Lokativ
Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.
Ny!!: Latinsk grammatik og Lokativ · Se mere »
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Ny!!: Latinsk grammatik og Modus · Se mere »
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Ny!!: Latinsk grammatik og Morfologi (lingvistik) · Se mere »
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Ny!!: Latinsk grammatik og Navneord · Se mere »
Neksus (grammatik)
Neksus (også nexus) er den grammatiske relation grundled (subjekt) og tilhørende udsagnsled (verbal/prædikat) i en sætning.
Ny!!: Latinsk grammatik og Neksus (grammatik) · Se mere »
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Ny!!: Latinsk grammatik og Nominativ · Se mere »
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Ny!!: Latinsk grammatik og Objekt (grammatik) · Se mere »
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Ny!!: Latinsk grammatik og Paradigme · Se mere »
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Ny!!: Latinsk grammatik og Passiv (grammatik) · Se mere »
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Ny!!: Latinsk grammatik og Perfektum · Se mere »
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Ny!!: Latinsk grammatik og Person · Se mere »
Pluskvamperfektum
Pluskvamperfektum (latin plus quam perfectum tempus 'mere end fuldendt tid').
Ny!!: Latinsk grammatik og Pluskvamperfektum · Se mere »
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Ny!!: Latinsk grammatik og Præsens · Se mere »
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Ny!!: Latinsk grammatik og Stedord · Se mere »
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Ny!!: Latinsk grammatik og Subjekt (grammatik) · Se mere »
Supinum
Supinum er en grammatisk term, der imidlertid betegner noget forskelligt på forskellige sprog.
Ny!!: Latinsk grammatik og Supinum · Se mere »
Syntaks
Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.
Ny!!: Latinsk grammatik og Syntaks · Se mere »
Tempus
thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).
Ny!!: Latinsk grammatik og Tempus · Se mere »
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Ny!!: Latinsk grammatik og Tillægsord · Se mere »
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Ny!!: Latinsk grammatik og Udsagnsord · Se mere »
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
Ny!!: Latinsk grammatik og Vokativ · Se mere »
