Indholdsfortegnelse
62 relationer: Aktiv (grammatik), Aristarchos fra Samothrake, Aristoteles, Datid, Della Robbia, Diatese, Finit verbum, Firenze, Forholdsordsled, Fornuft, Germanske sprog, Grammatik, Grammatisk tal, Handling (virke), Håndbog, Homer, Iliaden, Imperativ, Imperfektum, Indikativ, Infinit verbum, Infinitiv, Klokketårn, Konjunktiv, Konstantinopel, Kunst, Lang tillægsform, Latin, Logik, Modus, Mr. Bean (tv-serie), Navneord, Nordisk mytologi, Norne, Norrøn, Norsk (sprog), Ord, Ordklasse, Participium, Passiv (grammatik), Perfektum, Person, Platon, Pluskvamperfektum, Præsens, Professor, Romanske sprog, Romerriget, Samotrake, Sætning (grammatik), ... Expand indeks (12 mere) »
- Ordklasser
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se Udsagnsord og Aktiv (grammatik)
Aristarchos fra Samothrake
Aristarchos (græsk: Ἀρίσταρχος; ca. 220-143 f.Kr.) var en græsk grammatiker og tekstkritiker fra øen Samothrake i det Ægæiske Hav.
Se Udsagnsord og Aristarchos fra Samothrake
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Della Robbia
Andrea della Robbia: ''Bebudelsen'' Della Robbia var kunstnerfamilie fra Firenze, som udførte skulpturer og relieffer i keramik.
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Finit verbum
Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.
Firenze
Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.
Forholdsordsled
Forholdsordsled (præpositionsled) består af et forholdsord med tilhørende styrelse, fx gennem gården, til middag, mod forventning, uden ansvar, om torsdagen, på opfordring, bag facaden, i værelset, over forventning, under sengen, foran butikken, mellem tænderne.
Se Udsagnsord og Forholdsordsled
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Udsagnsord og Germanske sprog
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Udsagnsord og Grammatisk tal
Handling (virke)
Ordet handling er et tysk låneord.
Se Udsagnsord og Handling (virke)
Håndbog
En håndbog og ståbi er en bog beregnet til opslag i forbindelse med et emne: Et leksikon, regler for brancheforeninger, kogebøger, reparationsbøger, fuglebøger etc.
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Iliaden
Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperfektum
Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Infinit verbum
Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning eller er imperativ.
Se Udsagnsord og Infinit verbum
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Klokketårn
Klokkehus Grundtvigs Kirke Klokketårn er betegnelsen for en bygning eller bygningsdel, der hører til en kirke.
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Udsagnsord og Konstantinopel
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Lang tillægsform
Lang tillægsform, også kaldet præsens participium (med forkortelsen præs. ptc.), nutids tillægsform, samtids participium, eller samtids infinit.
Se Udsagnsord og Lang tillægsform
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Mr. Bean (tv-serie)
Mr.
Se Udsagnsord og Mr. Bean (tv-serie)
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Udsagnsord og Nordisk mytologi
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Udsagnsord og Norsk (sprog)
Ord
Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).
Ordklasse
I grammatik er en ordklasse en lingvistisk kategori af ord der har egenskaber tilfælles.
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Udsagnsord og Passiv (grammatik)
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Pluskvamperfektum
Pluskvamperfektum (latin plus quam perfectum tempus 'mere end fuldendt tid').
Se Udsagnsord og Pluskvamperfektum
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Udsagnsord og Romanske sprog
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Samotrake
Samotrake (græsk: Σαμοθράκη), staves også som Samothrake, er en lille ø, der ligger i de Nordøst-ægæiske Øer som en del af Grækenland.
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Se Udsagnsord og Sætning (grammatik)
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Se Udsagnsord og Subjekt (grammatik)
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Tempus
thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Transitivitet (grammatik)
Et transitivt verbum eller transitivt udsagnsord betegner i grammatik et udsagnsord, der kan tage genstandsled (akkusativobjekt), og som kan stå i både aktiv og passiv.
Se Udsagnsord og Transitivitet (grammatik)
Udsagnsled
Udsagnsled (på latin verballed eller blot verbal) er et af syntaksens (sætningsanalysens) vigtigste led, da en sætning ikke kan eksistere uden et udsagnsled.
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Se Udsagnsord og Urd, Verdande og Skuld
170 f.Kr.
----.
500
---- Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne – 500'erne – 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne Årstal: 495 496 497 498 499 – 500 – 501 502 503 504 505 ----.
90 f.Kr.
----.
Se også
Ordklasser
- Bindeord (konjunktion)
- Biord
- Ekspeditionsord
- Infinitiv
- Kendeord
- Navneord
- Nexus (analyse)
- Ordklasse
- Stedord
- Udråbsord
- Udsagnsord
Også kendt som Verb, Verber, Verbum.