Indholdsfortegnelse
9 relationer: Algebra, Fysik, Geometri, Krop, Legeme (algebra), Legeme (fysik), Legeme (geometri), Masse (fysik), Rum.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Legeme (geometri)
Et legeme er i geometrien den punktmængde, der afgrænses af en lukket flade.
Se Legeme og Legeme (geometri)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.