Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Limburg (belgisk provins)

Indeks Limburg (belgisk provins)

Limburg er en af de 10 belgiske provinser.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: Albertkanalen, Antwerpen, Flandern, Fyrstbispedømmet Liège, Germanisering, Hasselt, Karl den Store, Kongeriget Nederlandene, Liège, Liège (provins), Limburg (nederlandsk provins), Maas, Maastricht, Napoleon 1. af Frankrig, Noord-Brabant, Slaget ved Waterloo, Tongeren, 1. verdenskrig.

Albertkanalen

Albertkanalen. Billedet er taget i byen Hasselt. Albertkanalen forbinder Antwerpen med Liège. Den største by undervejs er Hasselt. Albertkanalen (flamsk: Albertkanaal, fransk: Canal Albert) er en kanal i det nordøstlige Belgien, som er opkaldt efter kong Albert 1. af Belgien.

Se Limburg (belgisk provins) og Albertkanalen

Antwerpen

Domkirken i Antwerpen Antwerpen (Flamsk: Antwerpen, vallonsk: Anvers) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.

Se Limburg (belgisk provins) og Antwerpen

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Se Limburg (belgisk provins) og Flandern

Fyrstbispedømmet Liège

Fyrstbispedømmet Liège var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i det nuværende Belgien og Holland.

Se Limburg (belgisk provins) og Fyrstbispedømmet Liège

Germanisering

Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.

Se Limburg (belgisk provins) og Germanisering

Hasselt

Hasselt er hovedstad i provinsen Limburg i det nordøstlige Belgien med et indbyggertal på godt 77.000.

Se Limburg (belgisk provins) og Hasselt

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Limburg (belgisk provins) og Karl den Store

Kongeriget Nederlandene

Nederlandene siden 2010 Kongeriget Nederlandene består af fire ligeværdige lande med hver sin forfatning og hver sin regering.

Se Limburg (belgisk provins) og Kongeriget Nederlandene

Liège

St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.

Se Limburg (belgisk provins) og Liège

Liège (provins)

Liège (tysk: Lüttich, nederlandsk: Luik) er den østligste provins i Vallonien og Belgien.

Se Limburg (belgisk provins) og Liège (provins)

Limburg (nederlandsk provins)

Limburg er en nederlandsk provins, beliggende i den sydøstlige del af Nederlandene.

Se Limburg (belgisk provins) og Limburg (nederlandsk provins)

Maas

Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.

Se Limburg (belgisk provins) og Maas

Maastricht

Maastricht (Mestreech /məsˈtʁeːç/; Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.

Se Limburg (belgisk provins) og Maastricht

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Se Limburg (belgisk provins) og Napoleon 1. af Frankrig

Noord-Brabant

Noord-Brabant (dansk: Nordbrabant) er en nederlandsk provins, beliggende i den sydlige del af Nederlandene.

Se Limburg (belgisk provins) og Noord-Brabant

Slaget ved Waterloo

Waterloo Rekonstruktion af slaget. Fransk officer til hest. Rekonstruktion af slaget i 1815 Slaget ved Waterloo fandt sted 18. juni 1815 ved den nu belgiske landsby Waterloo omkring 15 km syd for Bruxelles.

Se Limburg (belgisk provins) og Slaget ved Waterloo

Tongeren

Tongeren er en by i den belgiske provins Limburg, ca.

Se Limburg (belgisk provins) og Tongeren

1. verdenskrig

1.

Se Limburg (belgisk provins) og 1. verdenskrig