Indholdsfortegnelse
28 relationer: Breddekreds, Is, Jordens atmosfære, Klimaændring, Krakatau, Kuldioxid, Mars (planet), Mars Express, Mesosfære (atmosfære), Meteor, Meteorologi, NASA, Raket, Rumfærge, Sky (meteorologi), Tryk (fysik), Tunguska-eksplosionen, Tusmørke, Upper Atmosphere Research Satellite, Vanddamp, Vejrballon, Vulkan, 1885, 1972, 2001, 2006, 2007, 2009.
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Lysende natsky og Breddekreds
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Lysende natsky og Jordens atmosfære
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Lysende natsky og Klimaændring
Krakatau
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 Kort over Indonesien og Sunda-strædet Fra Tropenmuseum taget af Woodbury & Page cirka 1885. Skriget af Edvard Munch - himlen i Europa får et rødligt skær efter udbruddet af Krakatau? Krakatau (også Krakatoa) er en vulkanø beliggende i strædet mellem Sumatra og Java.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Lysende natsky og Kuldioxid
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Lysende natsky og Mars (planet)
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Se Lysende natsky og Mars Express
Mesosfære (atmosfære)
Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.
Se Lysende natsky og Mesosfære (atmosfære)
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Se Lysende natsky og Meteorologi
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Rumfærge
Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Lysende natsky og Sky (meteorologi)
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Lysende natsky og Tryk (fysik)
Tunguska-eksplosionen
Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.
Se Lysende natsky og Tunguska-eksplosionen
Tusmørke
Tusmørke i Danmark, lige efter solnedgang Tusmørke er betegnelsen for det tidsrum hvor solen er gået ned, men stadig er mindre end et vist antal grader under horisonten.
Upper Atmosphere Research Satellite
UARS satellitten Upper Atmosphere Research Satellite (UARS) er navnet på en satellit til udforskning af Jordens øvre atmosfære, dens primære formål var at undersøge ozonlaget.
Se Lysende natsky og Upper Atmosphere Research Satellite
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Vejrballon
En vejrballon. En vejrballon er en indretning, som meteorologer anvender til at foretage målinger i atmosfæren.
Se Lysende natsky og Vejrballon
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
Også kendt som Lysende natskyer.