Indholdsfortegnelse
130 relationer: Allan Hills 84001, Anemometer, Antarktis, Ares, Argon, Arthur C. Clarke, Asaph Hall, Asteroide, Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Celsius, Chile, Cirrussky, Curiosity, Dal, Døgn, Deimos (måne), Den Europæiske Rumorganisation, Deuterium, Ekliptika, Europa, ExoMars, Fønikere, Fobos-programmet, Geografi, Geologi, George W. Bush, Grønland, Gud (højere væsen), H.G. Wells, Ilt, InSight, Iran, Is, Istid, Jorden, Kalundborg Folkeblad, Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Lys, Mariner 9, Mariner-programmet, Mars (gud), Mars Express, Mars Pathfinder, Mars Reconnaissance Orbiter, Mars' måner, Mars-programmet (USSR), Maskine, ... Expand indeks (80 mere) »
- Mars
- Solsystemets planeter
Allan Hills 84001
ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.
Se Mars (planet) og Allan Hills 84001
Anemometer
Kopanemometer Et anemometer er et måleinstrument, som måler vindhastighed.
Se Mars (planet) og Anemometer
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arthur C. Clarke
Sir Arthur Charles Clarke (født 16. december 1917, død 19. marts 2008) var en britisk forfatter og opfinder, der var bosiddende i Sri Lanka.
Se Mars (planet) og Arthur C. Clarke
Asaph Hall
Asaph Hall (15. oktober 1829 i Goshen, Connecticut – 22. november 1907) var en amerikansk astronom, som er mest kendt for at have fundet Mars' måner Phobos og Deimos i 1877). Han beregnede banerne for andre planeters måner og dobbeltstjerner, massen af Mars samt målte Saturns rotation.
Se Mars (planet) og Asaph Hall
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Mars (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Se Mars (planet) og Babylonien
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Chile
Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.
Cirrussky
Cirrusskyer Cirrussky ('hårtot', 'dusk') er en højtliggende sky dannet af vanddampe.
Curiosity
Skematisk tegning med planlagte roverkomponenter. ''Sojourner'' og ''Curiosity''. ''Curiosity'' & Aeolis Mons Curiosity (arbejdstitel: Mars Science Laboratory, forkortet MSL) er en sekshjulet marsrobot der blev opsendt d. 26.
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Se Mars (planet) og Deimos (måne)
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Mars (planet) og Den Europæiske Rumorganisation
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
ExoMars
Prototyper af ExoMars' marsrover ExoMars (Exobiology on Mars) er en eksobiologisk marsmission, der ledes af Den Europæiske Rumorganisation ESA og det russiske rumagentur Roscosmos.
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Mars (planet) og Fobos-programmet
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geologi
p.
George W. Bush
Anders Fogh Rasmussen, sammen med George W. Bush George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009 som medlem af Det republikanske parti.
Se Mars (planet) og George W. Bush
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Mars (planet) og Gud (højere væsen)
H.G. Wells
H.G. Wells (George Charles Beresford, 1920) Herbert George Wells (født 21. september 1866, død 13. august 1946) var en engelsk forfatter.
Se Mars (planet) og H.G. Wells
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalundborg Folkeblad
Kalundborg Folkeblad var et mindre lokalt dagblad, der inden sin nedlæggelse udkom seks dage om ugen i cirka 7.500 eksemplarer.
Se Mars (planet) og Kalundborg Folkeblad
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Mariner 9
Mariner 9 Mariner 9 (1971-051A) var en ubemandet sonde, som tog til Mars og gav Valles Marineris dets navn.
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Se Mars (planet) og Mariner-programmet
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Mars (planet) og Mars (gud)
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Se Mars (planet) og Mars Express
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Mars (planet) og Mars Pathfinder
Mars Reconnaissance Orbiter
NASAs Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) er en rumsonde designet til at udføre udforskning af Mars fra et kredsløb om planeten.
Se Mars (planet) og Mars Reconnaissance Orbiter
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Mars (planet) og Mars' måner
Mars-programmet (USSR)
Mars-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske marssonder.
Se Mars (planet) og Mars-programmet (USSR)
Maskine
En regnemaskine fremstillet mellem 1934 og 1947 En maskine er et mekanisk, organisk og/eller elektronisk redskab (fx apparat eller værktøj), som overfører og/eller ændrer energi for at udføre eller hjælpe i udførelsen af en ønsket opgave.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Minut
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
Mons (exogeologi)
James Irwin fra Apollo 15-missionen med Mons Hadley i baggrunden (Foto: NASA) Mons (flertal: montes) er betegnelsen for et bjerg på et himmellegeme, blandt andet på Månen.
Se Mars (planet) og Mons (exogeologi)
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nergal
Nergal afbildet i den hittitiske klippehelligdom Yazılıkaya. Nergal (sumerisk: 𒀭𒄊𒀕𒃲 dKIŠ.UNU eller dGÌR-UNUG-GAL; hebraisk: נֵרְגַל, moderne hebraisk: Nergal, tiberisk: Nērgal; aramæisk: ܢܸܪܓܲܠ; latin: Nirgal) var en gud, der blev tilbedt i Mesopotamien (Akkad, Assyrien og Babylonien), gift med Ereshkigal, underverdenens gudinde.
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Se Mars (planet) og Nitrogenmonoxid
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Mars (planet) og Oldtidens Grækenland
Olympus Mons
Olympus Mons Olympus Mons (latin for Olympus Bjerg) på Mars er den højeste kendte vulkan i solsystemet.
Se Mars (planet) og Olympus Mons
Opportunity
Opportunity eller; Mer-1, MER-B, Mars Exploration Rover – B, er en af to robotter i NASAs nu afsluttede Mars Exploration Rovers-program, den anden robot er kaldtes Spirit.
Se Mars (planet) og Opportunity
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Mars (planet) og Organisk kemi
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Parts per billion
Parts per US billion (forkortet ppb): betyder milliardedele eller 1 del pr.
Se Mars (planet) og Parts per billion
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Mars (planet) og Parts per million
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Se Mars (planet) og Pascal (enhed)
Percival Lowell
Percival Lowell (født 13. marts 1855, død 12. november 1916) var en amerikansk amatørastronom, der viede sit liv til astronomien og Mars – og var overbevist om, at der var kanaler på Mars.
Se Mars (planet) og Percival Lowell
Peru
Machu Picchu Peru (spansk: Perú; quechua og aymara: Piruw), officielt Republikken Peru (spansk: República del Perú), er et land i det vestlige Sydamerika.
Phobos (måne)
Phobos er en af planeten Mars' to måner.
Se Mars (planet) og Phobos (måne)
Phoenix (rumsonde)
Phoenix eller Phoenix Mars Lander er et ubemandet rumfartøj, der har som mission at lande tæt på nordpolen af Mars.
Se Mars (planet) og Phoenix (rumsonde)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Mars (planet) og Romerriget
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Mars (planet) og Romersk mytologi
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Science fiction
Science fiction-by, "Verdens undergang" 1860. Science fiction er en litterær genre, der omfatter fantastisk litteratur og fabelprosa; begrebet blev først benyttet i 1929 af Hugo Gernsback (1884-1967), redaktør for magasinet Science Wonder Stories., men historier som kan betegnes som science fiction har eksisteret helt tilbage til oldtiden.
Se Mars (planet) og Science fiction
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Soldøgn
Et middelsoldøgn er per definition eksakt 24 timer 0 minutter 0 sekunder.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Mars (planet) og Solsystemet
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Mars (planet) og Sovjetunionen
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Spiral (matematik)
Et eksempel på spiral: Den Arkimedes spiral. En spiral er en kurve spores ved et punkt bevæger sig langs en roterende linje.
Se Mars (planet) og Spiral (matematik)
Spirit (rumsonde)
Spirit eller; Mer-2, MER-A, Mars Exploration Rover – A, var en af to robotter i NASAs Mars Exploration Rovers-program, den anden robot kaldtes Opportunity.
Se Mars (planet) og Spirit (rumsonde)
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Supervulkan
VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.
Se Mars (planet) og Supervulkan
Tøris
Fordampende tøris i vand. atmosfæres tryk). Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.
Termometer
Et termometer (bimetal) Et termometer er et måleinstrument til måling af temperatur.
Se Mars (planet) og Termometer
Terraforming
Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.
Se Mars (planet) og Terraforming
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Mars (planet) og Tidevandskraft
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Mars (planet) og Tryk (fysik)
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Mars (planet) og Ultraviolet lys
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Valles Marineris
Valles Marineris er et dybt skår i Mars' overflade NASA-billede.Kilde: NASA/JPL-Caltech Valles Marineris er et område på planeten Mars.
Se Mars (planet) og Valles Marineris
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Mars (planet) og Venus (planet)
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
War of the Worlds
War of the Worlds er en science fiction-roman udgivet i 1898 af H.G. Wells, der beskriver, hvordan England invaderes af rumvæsener fra Mars.
Se Mars (planet) og War of the Worlds
Xenon
Xenon er det 54.
Zond-programmet
Zond på sovjetisk frimærke i 1969 Zond-programmet (Зонд.
Se Mars (planet) og Zond-programmet
10. marts
10.
14. januar
14.
Se Mars (planet) og 14. januar
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
1880'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne – 1880'erne – 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 ---- Begivenheder.
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Mars (planet) og 19. århundrede
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2001 Mars Odyssey
2001 Mars Odyssey er en rumsonde, der er i kredsløb om Mars.
Se Mars (planet) og 2001 Mars Odyssey
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
2018
2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.
22. september
22.
Se Mars (planet) og 22. september
24. oktober
24.
Se Mars (planet) og 24. oktober
24. september
24.
Se Mars (planet) og 24. september
25. december
25.
Se Mars (planet) og 25. december
25. januar
25.
Se Mars (planet) og 25. januar
31. juli
31.
6. august
6.
Se også
Mars
- Junior Eurovision Song Contest 2014
- Mars (planet)
- Sol (døgn på Mars)
- Støvhvirvel
Solsystemets planeter
- Jorden
- Mars (planet)
- Merkur (planet)
- Planetsystemets nomenklatur
- Venus (planet)
Også kendt som Den røde planet, Marsboer.