Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Matthæusevangeliet

Indeks Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: Abraham, Adam (bibelsk person), Antikken, Betlehem, Bibelen, Bjerg, Bjergprædikenen, Det gamle Egypten, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Efterslægtstavle, Farao, Galilæa, Græsk (sprog), Hebraisk (sprog), Helligtrekongersdag, Herodes den Store, Hoseas’ Bog, Jøder, Jesu disciple, Jesus, Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede), Jomfru, Jomfrufødsel, Judæa, Kanaan, Kong David, Konge, Legende, Lukas, Lukasevangeliet, Markusevangeliet, Massakre, Matthæus, Messias, Moseloven, Moses, Nilen, Oplysningstiden, Papyrus, Patriark (Bibelen), Præst, Profet, Profeti, Q-kilden, Samaritaner, Septuaginta, Sinaibjerget, Synoptiske evangelier, Tisha B'Av.

  2. Bøger i Det Nye Testamente

Abraham

Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.

Se Matthæusevangeliet og Abraham

Adam (bibelsk person)

Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.

Se Matthæusevangeliet og Adam (bibelsk person)

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Matthæusevangeliet og Antikken

Betlehem

Betlehem (بيت لحم, Bayt Lahm.

Se Matthæusevangeliet og Betlehem

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Matthæusevangeliet og Bibelen

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Matthæusevangeliet og Bjerg

Bjergprædikenen

Carl Bloch, ''Bjergprædikenen'', 1877, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel.

Se Matthæusevangeliet og Bjergprædikenen

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Se Matthæusevangeliet og Det gamle Egypten

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Matthæusevangeliet og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Matthæusevangeliet og Det Nye Testamente

Efterslægtstavle

Et stamtræ for "Lucas Grey". Her mangler bl.a. fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber og faste partnere. En efterslægtstavle eller et stamtræ er en oversigt over en persons eller et ægtepars efterkommere frem til nutiden.

Se Matthæusevangeliet og Efterslægtstavle

Farao

En farao var en gudekonge i det gamle Egypten, man mente at faraoen var søn af Ra.

Se Matthæusevangeliet og Farao

Galilæa

thumb Galilæa (lat. Galileia) er et område i det nordlige Israel mellem Libanon, Karmel og Tiberias-søen med den frugtbare Jizreel-slette.

Se Matthæusevangeliet og Galilæa

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Matthæusevangeliet og Græsk (sprog)

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Se Matthæusevangeliet og Hebraisk (sprog)

Helligtrekongersdag

De tre zarathustriske præster fra Persien. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. Mosaik fra det 6. århundrede. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna. Bruegels helligtrekongersbillede, 1567. Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag den 6. januar.

Se Matthæusevangeliet og Helligtrekongersdag

Herodes den Store

Herodes' tempel efter dets ombygning Herodes den Store (ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr.) var en jødisk konge, som regerede i Iudaea (det nuværende Israel) fra 37 f.Kr. til sin død.

Se Matthæusevangeliet og Herodes den Store

Hoseas’ Bog

Hoseas' Bog er et profetisk skrift i den hebraiske bibel og Det Gamle Testamente.

Se Matthæusevangeliet og Hoseas’ Bog

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Se Matthæusevangeliet og Jøder

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Matthæusevangeliet og Jesu disciple

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Matthæusevangeliet og Jesus

Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede)

Jesus-bevægelsen er nytestamentlige forskeres betegnelse for den første gruppe af tilhængere, der samledes omkring Jesus i det 1. århundrede, før kristendommen var etableret som en selvstændig religion, der var uafhængig af jødedommen – med andre ord: før Jesus-bevægelsen blev til kristendommen.

Se Matthæusevangeliet og Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede)

Jomfru

Vestals hellige jomfruer forblive uberørte i 30 år En jomfru er en person (oprindeligt kun kvinder), som ikke har haft samleje – med ubrudt mødom (virgo intacta).

Se Matthæusevangeliet og Jomfru

Jomfrufødsel

bebudelse. Malet af Giovanni da Fiesole i 1433-1434. Jomfrufødsel er betegnelsen for det kristne dogme, at Jesus blev undfaget ved Helligånden og født af en jomfru og er den udbredte opfattelse i al traditionel kristendom.

Se Matthæusevangeliet og Jomfrufødsel

Judæa

Ørkenbjerg i det sydlige '''Judæa''', set fra østlig retning fra byen Arad Judæa (hebraisk: הודה "prise", standard hebraisk: Yəhuda, tiber hebraisk: Yəhûḏāh) (græsk: Ιουδαία) er en betegnelse brugt for bjergene i den sydlige del af det, som var oldtidens Israel (hebraisk: ארץ ישראל Eretz Yisrael), et område som i dag er delt mellem Israel og Vestbredden, og i nogle sammenhænge, Jordan.

Se Matthæusevangeliet og Judæa

Kanaan

Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.

Se Matthæusevangeliet og Kanaan

Kong David

Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.

Se Matthæusevangeliet og Kong David

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Matthæusevangeliet og Konge

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Se Matthæusevangeliet og Legende

Lukas

Lukas i Ada-evangeliet fra det 9. århundrede Lukas (fra romersk Lukanus eller Lukius) levede i det 1. århundrede og nævnes i Det Nye Testamente som læge og som Paulus' medarbejder og rejseledsager.

Se Matthæusevangeliet og Lukas

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet

Markusevangeliet

Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.

Se Matthæusevangeliet og Markusevangeliet

Massakre

Paiute-indianere myrdede 120 emigranter. Massakre er betegnelsen for samtidigt mord på flere personer; nedhugning af en større menneskemængde; nedsabling; myrderi; blodbad.

Se Matthæusevangeliet og Massakre

Matthæus

Matthæus i Ebbo-Evangeliet fra det 9. århundrede Matthæus (fra græsk Matthaios) levede i det 1. århundrede.

Se Matthæusevangeliet og Matthæus

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Matthæusevangeliet og Messias

Moseloven

Moseloven opfattes normalt som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger.

Se Matthæusevangeliet og Moseloven

Moses

''Moses med stentavlerne'', maleri af Rembrandt. ''Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet'', maleri af José de Ribera. Moses (hebraisk משה, udtalt /ˈmɔʃə/ el., lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen påført af dem af Farao i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen.

Se Matthæusevangeliet og Moses

Nilen

Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.

Se Matthæusevangeliet og Nilen

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Matthæusevangeliet og Oplysningstiden

Papyrus

Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.

Se Matthæusevangeliet og Papyrus

Patriark (Bibelen)

De tre patriarker i Bibelen er Abraham, hans søn Isak og hans barnebarn Jakob (Isaks søn).

Se Matthæusevangeliet og Patriark (Bibelen)

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

Se Matthæusevangeliet og Præst

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Se Matthæusevangeliet og Profet

Profeti

I kristne religioner er en profeti (hebræisk.: nava’′; græsk: profēteu′ō) et inspireret budskab; en åbenbaring eller en forkyndelse af Guds vilje og hensigt.

Se Matthæusevangeliet og Profeti

Q-kilden

Q-kilden og evangelierne Q eller Q-kilden (Q af tysk Quelle som betyder kilde) er et hypotetisk, tabt evangelium eller et evangeliefragment.

Se Matthæusevangeliet og Q-kilden

Samaritaner

Samaritaner og den samaritanske torah Gruppe af samaritanere Samaritanerne er både en etnisk og religiøs gruppe.

Se Matthæusevangeliet og Samaritaner

Septuaginta

Sider i ''Septuaginta''. Fra Codex Vaticanus, 4. århundrede. Indledningen af Aristeasbrevet. Septuaginta, eller Septuaginten, er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og de apokryfe skrifter.

Se Matthæusevangeliet og Septuaginta

Sinaibjerget

Sinaibjerget (طور سيناء, جبل موسى eller הר סיני) også kaldet Horeb, er et bjerg på Sinaihalvøen i Ægypten, der traditionelt anses for at være identisk med det bibelske Sinaibjerg.

Se Matthæusevangeliet og Sinaibjerget

Synoptiske evangelier

Matthæus- og Lukas-evangeliet i græsk udgave (3-7-10 og 3-7-9) stillet op overfor hinanden. Den røde tekst er identisk De synoptiske evangelier er Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.

Se Matthæusevangeliet og Synoptiske evangelier

Tisha B'Av

Tisha B'Av eller Tish'ah b'Av (תשעה באב) er hebraisk og betyder "9.

Se Matthæusevangeliet og Tisha B'Av

Se også

Bøger i Det Nye Testamente

Også kendt som Mattæusevangeliet.