Indholdsfortegnelse
268 relationer: Adam Gottlob Moltke, Adam Smith, Adam Weishaupt, Afhandling, Alexander Roslin, Amerikanske uafhængighedskrig, Andreas Peter Bernstorff, Andreas Schytte, Anne Robert Jacques Turgot, Anthony Collins (filosof), Antikken, Antoine Lavoisier, Arianisme, Aristokraternes Catechismus, Aristoteles, Ateisme, Atom, Østrig, Émilie du Châtelet, Baruch de Spinoza, Bastillen, Benjamin Franklin, Bibelen, Borgerkrig, Calvinisme, Carl Henrik Koch, Carl von Linné, Cesare Beccaria, Charles de Brosses, Charles Pinot Duclos, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Christen Henriksen Pram, Christian Felix Weisse, Christian Wolff (filosof), Christoph Martin Wieland, Claude Adrien Helvétius, Dampmaskine, David Hume, Dødsstraf, De l'esprit des lois, Deisme, Demokrati, Den østrigske arvefølgekrig, Den Franske Revolution, Den industrielle revolution, Den naturvidenskabelige revolution, Den Preussiske Syvårskrig, Den transcendentale logik, Denis Diderot, Det Gamle Testamente, ... Expand indeks (218 mere) »
- Autonomi
- Dyder
- Historiske epoker
- Læring
Adam Gottlob Moltke
Adam Gottlob lensgreve (von) Moltke (født 10. november 1710 på godset Walkendorf nær Tessin i Mecklenburg, død 25. september 1792 på Bregentved ved Haslev) var en tysk-dansk lensgreve.
Se Oplysningstiden og Adam Gottlob Moltke
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Oplysningstiden og Adam Smith
Adam Weishaupt
Adam Weishaupt, (født 6. februar 1748 i Ingolstadt, død 18. november 1830 i Gotha) var professor i kirkeret ved universitetet i Ingolstadt i Bayern.
Se Oplysningstiden og Adam Weishaupt
Afhandling
En afhandling (af tysk: abhandlung) er en faglig eller (især) videnskabelig tekst eller artikel.
Se Oplysningstiden og Afhandling
Alexander Roslin
'''Alexander Roslin''' – ”Maria Feodorovna” (1777) Alexander Roslin (født 15. juli 1718 i Malmø, død 5. juli 1793 i Paris) var en svensk portrætmaler.
Se Oplysningstiden og Alexander Roslin
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775–1783) eller amerikanske befrielseskrig (engelsk: American Revolutionary War eller American War of Independence) var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776.
Se Oplysningstiden og Amerikanske uafhængighedskrig
Andreas Peter Bernstorff
Andreas Peter greve von Bernstorff (født 28. august 1735 i Hannover, død 21. juni 1797 i København) var nevø til Johan Hartvig Ernst Bernstorff og far til Christian Günther Bernstorff.
Se Oplysningstiden og Andreas Peter Bernstorff
Andreas Schytte
Andreas Schytte (døbt Anders Schytte) (16. august 1726 – 27. august 1777) var en dansk statsvidenskabelig professor og forfatter.
Se Oplysningstiden og Andreas Schytte
Anne Robert Jacques Turgot
Anne-Robert-Jacques Turgot, Baron de Laune, ofte benævnt bare Turgot (født 10. maj 1727, død 18. marts 1781) var en fransk økonom og statsmand.
Se Oplysningstiden og Anne Robert Jacques Turgot
Anthony Collins (filosof)
Anthony Collins (John Anthony Collins) (født 21. juni 1676, død 13. december 1729) var en engelsk filosof og en af hovedmændene blandt de engelske "Fritænkere" og "Deister" (deismen).
Se Oplysningstiden og Anthony Collins (filosof)
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Oplysningstiden og Antikken
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Oplysningstiden og Antoine Lavoisier
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Oplysningstiden og Arianisme
Aristokraternes Catechismus
Aristokraternes Catechismus er en satirisk bog forfattet og udgivet 11. april 1796 af Malthe Conrad Bruun.
Se Oplysningstiden og Aristokraternes Catechismus
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Oplysningstiden og Aristoteles
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Émilie du Châtelet
Gabrielle Émilie Le Tonnelier de Breteuil, marquise du Châtelet (født 17. december 1706 i Paris, død 10. september 1749 i Lunéville) var en fransk matematiker, fysiker og forfatter under oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Émilie du Châtelet
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Oplysningstiden og Baruch de Spinoza
Bastillen
Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter i Frankrig og var i det meste af sin historie benyttet som et statsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 under den franske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse.
Se Oplysningstiden og Bastillen
Benjamin Franklin
Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania.
Se Oplysningstiden og Benjamin Franklin
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Se Oplysningstiden og Borgerkrig
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Se Oplysningstiden og Calvinisme
Carl Henrik Koch
Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.
Se Oplysningstiden og Carl Henrik Koch
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Oplysningstiden og Carl von Linné
Cesare Beccaria
Cesare, marquis af Beccaria-Bonesana (født 15. marts 1738 i Milano, død 28. november 1794) var en italiensk filosof og politiker, der mest er kendt for sin afhandling Dei delitti e delle pene (Om forbrydelse og straf) (1764), som talte imod brugen af tortur og dødsstraffe, og var et grundlæggende værk indenfor pønologien.
Se Oplysningstiden og Cesare Beccaria
Charles de Brosses
Charles de Brosses, comte de Tournay, baron de Montfalcon, seigneur de Vezins et de Prevessin (født 7. februar 1709, død 7. maj 1777) var en fransk forfatter.
Se Oplysningstiden og Charles de Brosses
Charles Pinot Duclos
Charles Pinot Duclos (født 12. februar 1704, død 26. marts 1772) var en fransk forfatter.
Se Oplysningstiden og Charles Pinot Duclos
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Se Oplysningstiden og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Christen Henriksen Pram
Christen Henriksen Pram (født 4. september 1756, død 28. november 1821) var en dansk/norsk digter, embedsmand, tidsskriftsredaktør og social-økonomisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Christen Henriksen Pram
Christian Felix Weisse
Christian Felix Weisse (født 28. januar 1726 i Annaberg, død 16. december 1804 i Leipzig) var en tysk digter.
Se Oplysningstiden og Christian Felix Weisse
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Se Oplysningstiden og Christian Wolff (filosof)
Christoph Martin Wieland
Christoph Martin Wieland (født 5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg, død 20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Christoph Martin Wieland
Claude Adrien Helvétius
Claude Adrien Helvétius (født 26. februar 1715, død 26. december 1771) var en fransk filosof, pædagog og skribent.
Se Oplysningstiden og Claude Adrien Helvétius
Dampmaskine
regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid.
Se Oplysningstiden og Dampmaskine
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Se Oplysningstiden og David Hume
Dødsstraf
#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.
Se Oplysningstiden og Dødsstraf
De l'esprit des lois
''De l'esprit des lois'' i udgave fra 1789 De l'esprit des lois – Om lovenes ånd er en afhandling om politisk teori, som først blev udgivet anonymt af Charles-Louis de Secondat Montesquieu i 1748 med hjælp fra Claudine Guérin de Tencin.
Se Oplysningstiden og De l'esprit des lois
Deisme
Deisme (Latin: Deus.
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Oplysningstiden og Demokrati
Den østrigske arvefølgekrig
Maria Theresia Den østrigske arvefølgekrig (1740–1748) er navnet på de militære konflikter, som udløstes efter kejser Karl 6.s død den 20. oktober 1740.
Se Oplysningstiden og Den østrigske arvefølgekrig
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Oplysningstiden og Den Franske Revolution
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Oplysningstiden og Den industrielle revolution
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Oplysningstiden og Den naturvidenskabelige revolution
Den Preussiske Syvårskrig
Frederik den Store af Preussen Kejserinde Maria Theresia Den Preussiske Syvårskrig eller Syvårskrigen (1756–1763) blev udkæmpet i 1754 og 1756–1763 mellem Storbritannien, Preussen og Hannover på den ene side og Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen på den anden.
Se Oplysningstiden og Den Preussiske Syvårskrig
Den transcendentale logik
Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.
Se Oplysningstiden og Den transcendentale logik
Denis Diderot
Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi.
Se Oplysningstiden og Denis Diderot
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Oplysningstiden og Det Gamle Testamente
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Se Oplysningstiden og Det kategoriske imperativ
Drejers Klub
Tegning af F.L. Bernth fra 1817 fra Drejers Klub. Drejers Klub var en forening i København, hvor medlemmer af borgerstanden mødtes til diskussioner og festligt lag i slutningen af 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Drejers Klub
Edinburgh
Edinburgh (Dùn Èideann) er hovedstaden i Skotland og hovedsædet for det skotske parlament.
Se Oplysningstiden og Edinburgh
Edmund Burke
Edmund Burke (født 12. januar 1729, død 9. juli 1797) var en engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter, taler og politisk filosof, mangeårigt medlem af det britiske underhus for Whig-partiet.
Se Oplysningstiden og Edmund Burke
Edward Gibbon
Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.
Se Oplysningstiden og Edward Gibbon
Edward Herbert, 1. baron Herbert af Cherbury
Edward Herbert portrætteret af Isaac Oliver(1560–1617) Edward Herbert, 1st Baron Herbert of Cherbury (født 3. marts 1583, død 20. august 1648) var en britisk soldat, diplomat, historiker, digter og religiøs filosof.
Se Oplysningstiden og Edward Herbert, 1. baron Herbert af Cherbury
Emanuel Swedenborg
Emanuel Swedenborg (født 29. januar 1688, død 29. marts 1772) var en svensk videnskabsmand, forfatter, mystiker, filosof og kristen reformator.
Se Oplysningstiden og Emanuel Swedenborg
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Oplysningstiden og Empirisme
Encyclopédie
Titelblad fra første bind af Encyklopædien. Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers ("Encyklopedi, eller kritisk ordbog over videnskaberne, kunsterne og håndværkene") var et leksikon udgivet i Frankrig mellem 1751 og 1772 med supplementsbind og rettelser i 1772, 1777 og 1780.
Se Oplysningstiden og Encyclopédie
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Se Oplysningstiden og Encyklopædi
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Oplysningstiden og Enevælde
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Oplysningstiden og Engelsk (sprog)
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ephraim Chambers
Titelbladet til ''A Cyclopaedia'' af Ephraim Chambers Ephraim Chambers (født cirka 1680, død 15. maj 1740) var en engelsk forfatter og encyklopædist, som er mest kendt for at have skrevet encyklopædien Cyclopaedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences.
Se Oplysningstiden og Ephraim Chambers
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Erik Pontoppidan den yngre
Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngre (født 24. august 1698 i Aarhus, død 20. december 1764 i København) var en dansk teolog, professor, biskop i Bergen, historiker, ornitolog og forfatter.
Se Oplysningstiden og Erik Pontoppidan den yngre
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Oplysningstiden og Erkendelsesteori
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.
Se Oplysningstiden og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Oplysningstiden og Feudalisme
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Oplysningstiden og Filosofi
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
François Quesnay
''Tableau economique'', 1965 François Quesnay (født 4. juni 1694, død 16. december 1774) var en fransk økonom af den fysiokratiske skole.
Se Oplysningstiden og François Quesnay
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Se Oplysningstiden og Francis Bacon (filosof)
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Oplysningstiden og Frankrig
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Se Oplysningstiden og Frederik 4.
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Se Oplysningstiden og Frederik 5.
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Oplysningstiden og Frederik 6.
Frederik Christian Eilschov
Frederik Christian Eilschov (født 13. februar 1725, død 15. oktober 1750) var en dansk filosof.
Se Oplysningstiden og Frederik Christian Eilschov
Frederik den Store af Preussen
Frederik II (Friedrich II.) af slægten Hohenzollern (født 24. januar 1712, død 17. august 1786) var konge af Preussen fra 1740 til 1786.
Se Oplysningstiden og Frederik den Store af Preussen
Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Frederik Vilhelm 1.
Se Oplysningstiden og Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Friedrich Nicolai
Christoph Friedrich Nicolai (født 18. marts 1733 i Berlin, død 8. januar 1811 sammesteds) var en tysk boghandler og forfatter.
Se Oplysningstiden og Friedrich Nicolai
Friedrich Samuel Gottfried Sack
Friedrich Samuel Gottfried Sack (4. september 1738 – 2. oktober 1817) var en tysk reformert teolog.
Se Oplysningstiden og Friedrich Samuel Gottfried Sack
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Frihedstiden
Frihedstiden (svensk: frihetstiden) er benævnelsen for perioden i Sveriges historie 1719 – 1772 hvor enevælden var ophævet til fordel for et parlamentarisk monarki.
Se Oplysningstiden og Frihedstiden
Fysiokrater
Den franske fysiokrat François Quesnay1694–1774 Fysiokraterne (græsk) var en gruppe franske naturretsfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i oplysningstiden, i 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Fysiokrater
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Oplysningstiden og Galileo Galilei
Göttingen
Göttingen (plattysk: Chöttingen) er en by og kommune i det centrale Tyskland med 120.000 indbyggere, beliggende under Landkreis Göttingen i delstaten Niedersachsen.
Se Oplysningstiden og Göttingen
Glasgow
Glasgow (skotsk: Glesga, skotsk gælisk: Glaschu) er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien.
Glorious Revolution
The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688-89 var resultatet af og kulminationen på en årelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England.
Se Oplysningstiden og Glorious Revolution
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Oplysningstiden og Gottfried Wilhelm Leibniz
Gotthold Ephraim Lessing
Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg.
Se Oplysningstiden og Gotthold Ephraim Lessing
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Oplysningstiden og Gravitation
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Oplysningstiden og Gud (monoteistisk)
Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes
Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes, ofte bare Malesherbes eller Lamoignon-Malesherbes (født 6. december 1721, død 23. april 1794) var en fransk statsmand, minister og senere forsvarsadvokat for den franske kong Ludvig 16..
Se Oplysningstiden og Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes
Guillotine
Guillotinen i Baden (Rekonstruktion). En guillotine er en faldøkse til henrettelse ved halshugning.
Se Oplysningstiden og Guillotine
Halle (Saale)
Halle (også kaldet Halle an der Saale for at adskille den fra Halle i Nordrhein-Westfalen) er med sit indbyggertal på 232.323 (2009) den største by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Oplysningstiden og Halle (Saale)
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Hugo Grotius
Hugo Grotius (født 10. april 1583, død 28. august 1645) var hollandsk jurist og retsfilosof.
Se Oplysningstiden og Hugo Grotius
Huguenot
Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.Lukman, Niels: Fredericiakolonien: Vort lille Frankrig Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig.
Se Oplysningstiden og Huguenot
Humanisme
Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.
Se Oplysningstiden og Humanisme
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Oplysningstiden og Immanuel Kant
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Oplysningstiden og Isaac Newton
Jacobineren
Jacobineren (med undertitlen et Ugeskrift for alle Fransksindede) var et københavnsk tidsskrift der udkom 23. juni – 25. juni 1796.
Se Oplysningstiden og Jacobineren
Jacques-Bénigne Bossuet
''Oeuvres'', 1852 Jacques-Bénigne Bossuet (født 27. september 1627, død 12. april 1704) var en fransk biskop og teolog, kendt for sine prædikener og andre taler.
Se Oplysningstiden og Jacques-Bénigne Bossuet
Jakobinerne
Maximilien Robespierre. Jakobinerne er betegnelsen for en fransk radikal politisk bevægelse, som spillede en hovedrolle under Den franske revolution og havde enemagten 1793-1794.
Se Oplysningstiden og Jakobinerne
James Watt
James Watt (født 19. januar 1736 i Greenock, Skotland, død 19. august 1819) var en skotsk opfinder og maskiningeniør, hvis videreudvikling af Thomas Newcomens dampmaskine var en af de grundlæggende forudsætninger for den industrielle revolution.
Se Oplysningstiden og James Watt
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jean le Rond d'Alembert
Jean le Rond d'Alembert (født 16. november 1717, Paris, død 29. oktober 1783, Paris) var en fransk matematiker, fysiker og filosof.
Se Oplysningstiden og Jean le Rond d'Alembert
Jean-François Marmontel
Jean-François Marmontel (født 11. juli 1723, død 31. december 1799) var en fransk historiker, encyklopædist og forfatter.
Se Oplysningstiden og Jean-François Marmontel
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Jean-Jacques Rousseau
Jens Kraft
Jens Kraft (født 1720, død 18. marts 1765) var en norskfødt filosof og matematiker.
Se Oplysningstiden og Jens Kraft
Jens Schelderup Sneedorff
Jens Schelderup Sneedorff (22. august 1724 i Sorø – 5. juni 1764 i København) var en dansk forfatter, professor og hofembedsmand.
Se Oplysningstiden og Jens Schelderup Sneedorff
Jeremy Bentham
Jeremy Bentham (født 15. februar 1748 i London, død 6. juni 1832 i London) var en engelsk filosof.
Se Oplysningstiden og Jeremy Bentham
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Johann Caspar Lavater
Johann Caspar Lavater (født 15. november 1741, død 2. januar 1801) var en schweizisk reformert præst og forfatter.
Se Oplysningstiden og Johann Caspar Lavater
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Oplysningstiden og Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem
Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem (født 22. november 1709, død 2. september 1789) var en tysk protestantisk teolog.
Se Oplysningstiden og Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se Oplysningstiden og Johann Gottfried von Herder
Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Johann Hartwig Ernst lensgreve von Bernstorff (født 13. maj 1712 i Hannover, død 18. februar 1772 i Hamborg) var en tysk-dansk adelsmand, gehejmeråd og dansk gehejmestatsminister.
Se Oplysningstiden og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Johann Joachim Spalding
Johann Joachim Spalding (født 1. november 1714, død 25. maj 1804) var en tysk protestantisk teolog, salmedigter, populærfilosof og den mest kendte fortaler for neologien.
Se Oplysningstiden og Johann Joachim Spalding
John Adams
John Adams (30. oktober 1735 – 4. juli 1826) var en amerikansk politiker og den 2. amerikanske præsident (1797 – 1801), efter at have været den første amerikanske vicepræsident (1789 – 1797) i to perioder.
Se Oplysningstiden og John Adams
John Harrison
John Harrison (født 3. april [O.S. 24. marts] 1693, død 24. marts 1776) var en selvlært engelsk tømrer og urmager, der opfandt marine-kronometeret, en længe efterspurgt enhed til løsning af problemet med beregning af længdegrad til søs.
Se Oplysningstiden og John Harrison
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Oplysningstiden og John Locke
John Toland
John Toland (født 30. november 1670, død 11. marts 1722) var en irsk filosof.
Se Oplysningstiden og John Toland
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se Oplysningstiden og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Kameralist
En kameralist er en højere embedsmand eller professor, som beskæftiger sig med kameralvidenskab.
Se Oplysningstiden og Kameralist
Kameralvidenskab
Kameralvidenskab er en ældre betegnelse for statskundskab, eller benævnelsen for de kundskaber, som en embedsmand i kameralforvaltningen havde brug for.
Se Oplysningstiden og Kameralvidenskab
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Oplysningstiden og Katarina 2. af Rusland
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Klasselotteriet
Det Danske Klasselotteri eller blot Klasselotteriet er et dansk lotteri, der ejes af staten.
Se Oplysningstiden og Klasselotteriet
Knud Lyne Rahbek
Knud Lyne Rahbek (18. december 1760 – 22. april 1830) var en dansk litteraturhistoriker, digter, oversætter, redaktør, teaterkritiker m.m. Han var søn af toldinspektør Jacob Rahbek (1728-1795) og hustru Johanne, f. Riis (1731-1761).
Se Oplysningstiden og Knud Lyne Rahbek
Konsensus
Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.
Se Oplysningstiden og Konsensus
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Se Oplysningstiden og Konstitutionelt monarki
Kopper
Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).
Kosmopolitisme
Kosmopolitisme er en forestilling om, at hele menneskeheden tilhører et enkelt moralsk samfund.
Se Oplysningstiden og Kosmopolitisme
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Oplysningstiden og Kristendom
Kronometer
Skibs-kronometer. Et kronometer, også kaldet skibs-kronometer og sø-ur var et til navigationsbrug særligt konstrueret ur, der fandtes i ethvert søgående skib.
Se Oplysningstiden og Kronometer
Kulturhistorie
Kulturhistorie har til hensigt at beskrive civilisationsprocessen og bevidsthedsudviklingen.
Se Oplysningstiden og Kulturhistorie
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Se Oplysningstiden og Landboreformerne
Længdekreds
Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.
Se Oplysningstiden og Længdekreds
Lærde efterretninger
Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger om Lærde Sager fra 1790. Rasmus Nyerup er redaktør, og vennen Knud Lyne Rahbeks tidsskrift ''Minerva'' anmeldes. Lærde efterretninger (også Lærde tidender og Berlingske efterretninger) er den sædvanlige forkortelse for det mest udbredte tidsskrift i 1700-tallet som anmeldte udgivne bøger.
Se Oplysningstiden og Lærde efterretninger
Leksikon for det 21. århundrede
Leksikon for det 21.
Se Oplysningstiden og Leksikon for det 21. århundrede
Leviathan (Hobbes)
Leviathan er en bog af Thomas Hobbes.
Se Oplysningstiden og Leviathan (Hobbes)
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Oplysningstiden og Liberalisme
Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig 16.
Se Oplysningstiden og Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.
Se Oplysningstiden og Ludvig Holberg
Lukrets
Titus Lucretius Carus eller på dansk Lukrets (født ca. 99 f.Kr., død ca. 55 f.Kr.) var en romersk epikuræisk digter.
Luthersk ortodoksi
Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system.
Se Oplysningstiden og Luthersk ortodoksi
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Se Oplysningstiden og Magtadskillelse
Malthe Conrad Bruun
Malthe Conrad Bruun (internationalt kendt under sit franske navn Conrad Malte-Brun; født 12. august 1775 i Thisted, død 14. december 1826 i Paris) var en dansk-fransk digter, publicist, journalist og geograf, af mange kendt for omkring 1812 at have navngivet det geografiske område Oceanien (fransk Océanie).
Se Oplysningstiden og Malthe Conrad Bruun
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Oplysningstiden og Marcus Tullius Cicero
Mary Wollstonecraft
Mary Wollstonecraft (født 27. april 1759, død 10. september 1797) var en britisk kvinderetsforkæmper, forfatter og filosof.
Se Oplysningstiden og Mary Wollstonecraft
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Oplysningstiden og Materialisme
Matthias Knutzen
Matthias Knutzen (født 1646, sandsynligvis død i 1670'erne) var en slesvigsk religionskritiker og ateist, som var præget af en bibelkritisk lære og en radikal rationalisme.
Se Oplysningstiden og Matthias Knutzen
Maximilien Robespierre
Maximilien François Marie Isidore de Robespierre, han udelod senere "de" i sit navn (født 6. maj 1758 i Arras, død 28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution.
Se Oplysningstiden og Maximilien Robespierre
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Oplysningstiden og Menneskerettighederne
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Merkantilisme
Michael Gottlieb Birckner
Michael Gottlieb Birckner (født 21. august 1756 i København, død 1. december 1798) var en dansk præst, forfatter og trykkefrihedsforkæmper.
Se Oplysningstiden og Michael Gottlieb Birckner
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Oplysningstiden og Middelalderen
Mikhail Lomonosov
Mikhail Vasiljevitj Lomonosov (russisk: Михаил Васильевич Ломоносов, født 8. (juliansk kalender)/19. (gregoriansk kalender) november 1711 i Misjaninskaja, i dag Lomonosovo, ved Kholmogory i Arkhangelsk oblast), død 4./15.
Se Oplysningstiden og Mikhail Lomonosov
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Minerva (tidsskrift)
Titelbladet for et nummer af ''Minerva'' fra september 1788. Minerva var et dansk tidsskrift der udkom i perioden 1785-1808.
Se Oplysningstiden og Minerva (tidsskrift)
Modkraft.dk
Modkraft.dk var et dansk venstreorienteret internetmedium, der blev etableret 1. februar 2000 Hentet 6.2.2017 og nedlagt 1.
Se Oplysningstiden og Modkraft.dk
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Moses Mendelssohn
Moses Mendelssohn (født 6. september 1729, død 4. januar 1786) var en tysk filosof og bibelforsker af jødisk herkomst.
Se Oplysningstiden og Moses Mendelssohn
Nantes-ediktet
Nantes-ediktet Nantes-ediktet er en kundgørelse, der blev udstedt i den franske by Nantes den 30.
Se Oplysningstiden og Nantes-ediktet
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Oplysningstiden og Napoleon 1. af Frankrig
Naturlig teologi
Naturlig religion er det filosofiske modstykke til åbenbaringsreligion og behandler spørgsmålet om, hvad man kan vide om Gud ud fra fornuften.
Se Oplysningstiden og Naturlig teologi
Naturret
Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.
Se Oplysningstiden og Naturret
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Oplysningstiden og Naturvidenskab
Naturvidenskabelig metode
Eksempel på illustration af simpel naturvidenskabelig metode Det er et åbent spørgsmål om der findes én eller flere forskellige naturvidenskabelige metoder og om den naturvidenskabelige metode også gælder for humaniora og samfundsvidenskab, jf.
Se Oplysningstiden og Naturvidenskabelig metode
Neologi
Neologi er en betegnelse der kan bruges om en retning inden for oplysningstidens protestantiske teologi; den blomstrede 1740-1780 og fik blivende betydning gennem sin konfessionsløse udforskning af Bibelen og af den tidlige kristendoms historie.
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Oplysningstiden og Newtons love
Nicolas de Condorcet
Marie Jean Antoine Nicolas de Caritat, marquis de Condorcet (født 17. september 1743, død 28. marts 1794) var en fransk filosof, matematiker og statsvidenskabelig forfatter som udviklede konceptet "Condorcet-metoden".
Se Oplysningstiden og Nicolas de Condorcet
Niels Ditlev Riegels
Niels Ditlev Riegels oprindeligt Niels Ditlev Riegelsen (født 1755 på Søllestedgaard, død 24. august 1802) var en dansk historiker, samfundskritiker og spion.
Se Oplysningstiden og Niels Ditlev Riegels
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Oplysningstiden og Nordamerika
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Om Trykkefriheden og dens Love
Titelbladet til den anden og forøgede og forbedrede oplag af M.G. Birckners "Om Trykkefriheden og dens Love." fra 1797. Om Trykkefriheden og dens Love er en bog, der udkom i marts 1797.Den er skrevet af Michael Gottlieb Birckner.
Se Oplysningstiden og Om Trykkefriheden og dens Love
Oplyst enevælde
Oplyst enevælde er en betegnelse for en politisk styreform, der især herskede i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Oplyst enevælde
Optimisme
Optimisme er en indstilling til at tro på en positiv udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed Kategori:Livsfilosofi Kategori:Følelser.
Se Oplysningstiden og Optimisme
Ove Høegh-Guldberg
Ove Høegh-Guldberg (1. september 1731 i Horsens – 8. februar 1808 på Hald Hovedgård ved Viborg) var dansk statsmand, teolog og historiker.
Se Oplysningstiden og Ove Høegh-Guldberg
Ove Malling
Ove Malling (født 10. december 1748 på Taarupgaard ved Viborg, død 17. november 1829 i København) var dansk historiker og gehejmestatsminister.
Se Oplysningstiden og Ove Malling
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Oplysningstiden og Parlament
Paul Henri Thiry d'Holbach
Paul-Henri Thiry, baron d'Holbach (født 8. december 1723, død 21. januar 1789) var en fransk-tysk forfatter, filosof og encyklopædist.
Se Oplysningstiden og Paul Henri Thiry d'Holbach
Peter Andreas Heiberg
P.A. Heiberg (16. november 1758 – 30. april 1841) dansk forfatter og filolog blev født i Vordingborg.
Se Oplysningstiden og Peter Andreas Heiberg
Peter Frederik Suhm
Peter Friderich Suhm. Malet af Jens Juel. Peter Frederik Suhm (også Friderich) (født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og bogsamler.
Se Oplysningstiden og Peter Frederik Suhm
Peter Gay
Peter Joachim Gay (født Fröhlich 20. juni 1923 i Berlin, død 12. maj 2015) var en amerikansk historiker med tysk-jødisk baggrund.
Se Oplysningstiden og Peter Gay
Pierre Bayle
Pierre Bayle (født 18. november 1647, død 28. december 1706) var en fransk filosof og forfatter.
Se Oplysningstiden og Pierre Bayle
Politisk og Physisk Magazin
Titelbladet til ''Politisk og Physisk Magazin'' juli 1793. Politisk og Physisk Magazin var et dansk tidsskrift der udkom i perioden januar 1793 – december 1806 (fra 1800 med titlen Politisk og historisk Magazin).
Se Oplysningstiden og Politisk og Physisk Magazin
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Oplysningstiden og Preussen
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Oplysningstiden og Protestantisme
Rasmus Nyerup
Rasmus Nyerup (født 12. marts 1759 i landsbyen Nyrup ved Glamsbjerg på Fyn, død 28. juni 1829 i København) var en dansk litteraturhistoriker, sprogforsker og bibliotekar.
Se Oplysningstiden og Rasmus Nyerup
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Oplysningstiden og Rationalisme
Realpolitik
Realpolitik er en politik, som i modsætning til idépolitik søger at nå sine mål gennem kompromiser.
Se Oplysningstiden og Realpolitik
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Oplysningstiden og Reformationen
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Oplysningstiden og Religion
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Oplysningstiden og René Descartes
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Oplysningstiden og Republik
Retsfilosofi
Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.
Se Oplysningstiden og Retsfilosofi
Riksdagen
Riksdagen Riksdagen er Sveriges parlament og har 349 medlemmer med Sveriges riksdags talman som formand.
Se Oplysningstiden og Riksdagen
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Se Oplysningstiden og Robert Boyle
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Se Oplysningstiden og Robert Hooke
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Rudolph Buchhave
Rudolph Buchhave (født 24. december 1737 i Pedersker på Bornholm, død 16. november 1796 i København) var en dansk læge, skribent og tidsskriftredaktør.
Se Oplysningstiden og Rudolph Buchhave
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Sekularisering
Sekularisering (af latin saeculum.
Se Oplysningstiden og Sekularisering
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Se Oplysningstiden og Sekularisme
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Se Oplysningstiden og Skepticisme
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Oplysningstiden og Skolastik
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Oplysningstiden og Skotland
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Se Oplysningstiden og Sokrates
Sorø Akademi
Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger.
Se Oplysningstiden og Sorø Akademi
Statskuppet i 1784
Andreas Peter Bernstorff og kronprins Frederik. Statskuppet i 1784 var en paladsrevolution, som kronprins Frederik (den senere kong Frederik 6.) foretog mod Guldberg-styret den 14.
Se Oplysningstiden og Statskuppet i 1784
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Oplysningstiden og Stændermøde
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Se Oplysningstiden og Stoicisme
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Se Oplysningstiden og Tabula rasa
The Wealth of Nations
An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, oftest blot kaldet The Wealth of Nations (udgivet på dansk som Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag eller blot Nationernes velstand) er den skotske økonom og moralfilosof Adam Smiths hovedværk.
Se Oplysningstiden og The Wealth of Nations
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Se Oplysningstiden og Thomas Hobbes
Thomas Jefferson
Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.
Se Oplysningstiden og Thomas Jefferson
Thomas Paine
Statue af Thomas Paine i Thetford. Thomas Paine (født 29. januar 1737, død 8. juni 1809) var en engelsk-amerikansk kritisk skribent, der udfordrede magthaverne.
Se Oplysningstiden og Thomas Paine
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Oplysningstiden og Trediveårskrigen
Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedsforordningen af 27.
Se Oplysningstiden og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedstiden
Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20.
Se Oplysningstiden og Trykkefrihedstiden
Tyge Rothe
Tyge Jesper Rothe (født 16. januar 1731, død 19. december 1795) var en dansk forfatter og historiker.
Se Oplysningstiden og Tyge Rothe
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Oplysningstiden og Tyskland
Udskiftningen
Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.
Se Oplysningstiden og Udskiftningen
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Oplysningstiden og Universitet
Vaccination
Aktiv immunisering eller vaccination Pige bliver vaccineret imod tyfus i 1944 Vaccination eller er en metode til forebyggelse af infektionssygdomme: En vaccine er et sygdomsfremkaldende stof, en mikroorganisme eller en del af en patogen mikroorganisme - svækket eller død - der bliver påført en organisme, der efter stimulering af immunsystemet udvikler immunitet i større eller mindre grad.
Se Oplysningstiden og Vaccination
Veit Ludwig von Seckendorff
Veit Ludwig von Seckendorf (født 20. december 1626, død 18. december 1692) var en tysk politiker og statsvidensteoretiker, var af en tysk adelig familie som havde sit navn fra en landsby beliggende mellem Nürnberg og Langenzenn.
Se Oplysningstiden og Veit Ludwig von Seckendorff
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Oplysningstiden og Videnskab
Videnskabelig metode
Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.
Se Oplysningstiden og Videnskabelig metode
Videnskabernes Selskab
Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi.
Se Oplysningstiden og Videnskabernes Selskab
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Oplysningstiden og Voltaire
Wilhelm von Schröder
Wilhelm von Schröder (15. november 1640 – oktober 1688) var en merkantilistisk og kameralistisk økonom ved den tysk-romerske kejser Leopold 1.s hof i Wien.
Se Oplysningstiden og Wilhelm von Schröder
13 oprindelige kolonier
Storbritannien gjorde krav på de røde og lyserøde områder på kortet og Spanien regerede det orange område. Det røde område udgør de 13 oprindelige kolonier. første flag med 13 stjerner og striber, der repræsenterer hver af de 13 stater.
Se Oplysningstiden og 13 oprindelige kolonier
14. juli
14.
Se Oplysningstiden og 14. juli
1598
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1598 (tal).
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Oplysningstiden og 16. århundrede
1625
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1625 (tal).
1646
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1646 (tal).
1688
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1688 (tal).
1690
Oplysningstiden i Europa begynder fra omkring år 1690 og varer til omkring 1800.
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Oplysningstiden og 17. århundrede
1700
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730.
1716
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1716 (tal).
1717
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1717 (tal).
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
1734
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1734 (tal).
1751
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1751 (tal).
1755
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1755 (tal).
1760'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne – 1760'erne – 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne År: 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 ---- Begivenheder.
Se Oplysningstiden og 1760'erne
1762
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
1777
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).
1780
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1780 (tal).
1780'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne – 1780'erne – 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 ---- Begivenheder.
Se Oplysningstiden og 1780'erne
1784
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1784 (tal).
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Oplysningstiden og 18. århundrede
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Oplysningstiden og 19. århundrede
31. marts
31.
Se Oplysningstiden og 31. marts
Se også
Autonomi
- Autonomi
- Den nationale selvbestemmelsesret
- Direkte demokrati
- Oplysningstiden
- Puntland
- Samtykke
- Selvbestemmelsesteorien
- Selvforvaltning
- Selvkontrol
Dyder
- Ære
- Ærlighed
- Altruisme
- Ansvar
- Arete
- Coitus reservatus
- De syv dyder
- De teologiske dyder
- Disciplin
- Dyd
- Dydsetik
- Etos
- Fred
- From
- Høflighed
- Integritet
- Kærlighed
- Kardinaldyder
- Kyskhed
- Medlidenhed
- Misericordie
- Mod (følelse)
- Nysgerrighed
- Oplysningstiden
- Pligt
- Retfærdighed
- Romantisk kærlighed
- Sandhed
- Selvkontrol
- Solidaritet (sammenhold)
- Sympati
- Velgørenhed
- Viden
- Visdom
Historiske epoker
- Ældste dryas
- Ældste stenalder
- Antikken
- Atomalderen
- Belle Époque
- Bronzealder
- Den kolde krig
- Den lille istid
- Den mørke middelalder
- Den neolitiske revolution
- Det lange 19. århundrede
- Edwardianske periode
- Folkevandringstiden
- Gründerzeit
- Holocæn
- Informationsalderen
- Jernalder
- Kobberalder
- Middelalderen
- Modernitet
- Mykensk kultur
- Nyere tid (historisk periode)
- Opdagelsesrejse
- Opdagelsestiden
- Oplysningstiden
- Periodisering
- Postmodernitet
- Præcolumbiansk tid
- Régence
- Regency
- Renæssancen
- Rumalderen
- Senantikken
- Tibets opløsning
- Tidlig middelalder
- Tidlig moderne tid
- Vikingetid
- Yngre Dryas
- Yngre stenalder
Læring
- Færdighed
- Habituering
- Klassisk betingning
- Læring
- Learning Management System
- Leg
- Lektion
- Maskinlæring
- Oplysningstiden
- Praksisfællesskab
- Seriel positionseffekt
- Tutor
- Zeigarnik-effekten
Også kendt som Oplysningen, Oplysningstid.
, Det kategoriske imperativ, Drejers Klub, Edinburgh, Edmund Burke, Edward Gibbon, Edward Herbert, 1. baron Herbert af Cherbury, Emanuel Swedenborg, Empirisme, Encyclopédie, Encyklopædi, Enevælde, Engelsk (sprog), England, Ephraim Chambers, Epikur, Erik Pontoppidan den yngre, Erkendelsesteori, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Etik, Europa, Feudalisme, Filosofi, Fornuft, François Quesnay, Francis Bacon (filosof), Frankrig, Frederik 4., Frederik 5., Frederik 6., Frederik Christian Eilschov, Frederik den Store af Preussen, Frederik Vilhelm 1. af Preussen, Friedrich Nicolai, Friedrich Samuel Gottfried Sack, Frihed, Frihedstiden, Fysiokrater, Galileo Galilei, Göttingen, Glasgow, Glorious Revolution, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gotthold Ephraim Lessing, Gravitation, Gud (monoteistisk), Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes, Guillotine, Halle (Saale), Holland, Hugo Grotius, Huguenot, Humanisme, Immanuel Kant, Iran, Isaac Newton, Jacobineren, Jacques-Bénigne Bossuet, Jakobinerne, James Watt, Jødedom, Jean le Rond d'Alembert, Jean-François Marmontel, Jean-Jacques Rousseau, Jens Kraft, Jens Schelderup Sneedorff, Jeremy Bentham, Jesus, Johann Caspar Lavater, Johann Friedrich Struensee, Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem, Johann Gottfried von Herder, Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, Johann Joachim Spalding, John Adams, John Harrison, John Locke, John Toland, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Kameralist, Kameralvidenskab, Katarina 2. af Rusland, Kirken, Klasselotteriet, Knud Lyne Rahbek, Konsensus, Konstitutionelt monarki, Kopper, Kosmopolitisme, Kristendom, Kronometer, Kulturhistorie, Landboreformerne, Længdekreds, Lærde efterretninger, Leksikon for det 21. århundrede, Leviathan (Hobbes), Liberalisme, Ludvig 16. af Frankrig, Ludvig Holberg, Lukrets, Luthersk ortodoksi, Magtadskillelse, Malthe Conrad Bruun, Marcus Tullius Cicero, Mary Wollstonecraft, Materialisme, Matthias Knutzen, Maximilien Robespierre, Mekanik, Menneskerettighederne, Merkantilisme, Michael Gottlieb Birckner, Middelalderen, Mikhail Lomonosov, Milano, Minerva (tidsskrift), Modkraft.dk, Monarki, Moses Mendelssohn, Nantes-ediktet, Napoleon 1. af Frankrig, Naturlig teologi, Naturret, Naturvidenskab, Naturvidenskabelig metode, Neologi, Newtons love, Nicolas de Condorcet, Niels Ditlev Riegels, Nordamerika, Norge, Om Trykkefriheden og dens Love, Oplyst enevælde, Optimisme, Ove Høegh-Guldberg, Ove Malling, Parlament, Paul Henri Thiry d'Holbach, Peter Andreas Heiberg, Peter Frederik Suhm, Peter Gay, Pierre Bayle, Politisk og Physisk Magazin, Preussen, Protestantisme, Rasmus Nyerup, Rationalisme, Realpolitik, Reformationen, Religion, René Descartes, Republik, Retsfilosofi, Riksdagen, Robert Boyle, Robert Hooke, Rom, Rudolph Buchhave, Rusland, Sekularisering, Sekularisme, Skepticisme, Skolastik, Skotland, Sokrates, Sorø Akademi, Statskuppet i 1784, Stændermøde, Stoicisme, Sverige, Tabula rasa, The Wealth of Nations, Thomas Hobbes, Thomas Jefferson, Thomas Paine, Trediveårskrigen, Trykkefrihedsforordningen af 1799, Trykkefrihedstiden, Tyge Rothe, Tyskland, Udskiftningen, Universitet, Vaccination, Veit Ludwig von Seckendorff, Viden, Videnskab, Videnskabelig metode, Videnskabernes Selskab, Voltaire, Wilhelm von Schröder, 13 oprindelige kolonier, 14. juli, 1598, 16. århundrede, 1625, 1646, 1688, 1690, 17. århundrede, 1700, 1716, 1717, 1728, 1734, 1751, 1755, 1760'erne, 1762, 1772, 1777, 1780, 1780'erne, 1784, 1789, 18. århundrede, 1800, 19. århundrede, 31. marts.