Indholdsfortegnelse
23 relationer: Folkekirken, Gud (monoteistisk), Gudstjeneste, Katolicisme, Kirken, Kloster, Latin, Liturgi, Lutheranisme, Luthers Tyske Messe, Martin Luther, Menighed, Messias, Middelalderen, Oldgræsk, Reformationen, Rekviem, Romerskkatolske kirke, Sakramente, Tysk (sprog), Urkristendommen, Vestkirken, 4. århundrede.
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Se Messe (gudstjeneste) og Folkekirken
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Messe (gudstjeneste) og Gud (monoteistisk)
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Se Messe (gudstjeneste) og Gudstjeneste
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Messe (gudstjeneste) og Katolicisme
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Se Messe (gudstjeneste) og Kirken
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Messe (gudstjeneste) og Kloster
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Messe (gudstjeneste) og Latin
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Se Messe (gudstjeneste) og Liturgi
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Se Messe (gudstjeneste) og Lutheranisme
Luthers Tyske Messe
Lucas Cranach af den lutherske gudstjeneste sat op overfor en satirisk gengivelse af den katolske messehttps://commons.wikimedia.org/wiki/File:Die_wahre_Religion_Christi_und_die_falsche_Lehre_des_Antichristen.jpg?uselang.
Se Messe (gudstjeneste) og Luthers Tyske Messe
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Messe (gudstjeneste) og Martin Luther
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Messe (gudstjeneste) og Menighed
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Se Messe (gudstjeneste) og Messias
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Messe (gudstjeneste) og Middelalderen
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Messe (gudstjeneste) og Oldgræsk
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Messe (gudstjeneste) og Reformationen
Rekviem
Rekviem afholdt til minde om ofrene ved Terrorangrebet den 11. marts 2004 i Madrid Requiem, ''Dies Irae'' W. A. Mozart - Requiem - 3. Dies iræ (Wiener Philharmonikerne dirigeret af Herbert von Karajan, 1960) Et rekviem er en romersk-katolsk sjælemesse for de døde (missa pro defunctis), ofte stavet requiem (latin: requies, hvile) efter de latinske indledningsord "Requiem æternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis" ("Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys skinne på dem").
Se Messe (gudstjeneste) og Rekviem
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Messe (gudstjeneste) og Romerskkatolske kirke
Sakramente
Rogier van der Weyden: ''De syv sakramenter'', omkring 1448 Et sakramente (af sacer, "hellig") er en hellig handling og nådemiddel.
Se Messe (gudstjeneste) og Sakramente
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Messe (gudstjeneste) og Tysk (sprog)
Urkristendommen
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.
Se Messe (gudstjeneste) og Urkristendommen
Vestkirken
Den katolske Sankt Martins Katedral i Spišské Podhradie (Slovakiet). Vestkirken er en fællesbetegnelse for den romersk-katolske kirke og forskellige protestantiske kirkesamfund, der til sammen traditionelt har været den dominerende form for kristendom i Vest- og Centraleuropa og hele den vestlige halvkugle.
Se Messe (gudstjeneste) og Vestkirken
4. århundrede
Det 4.
Se Messe (gudstjeneste) og 4. århundrede