Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Urkristendommen

Indeks Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Indholdsfortegnelse

  1. 132 relationer: Anatolien, Anekdote, Apostlenes Gerninger, Aramæisk (sprog), Augustus, Augustus' religiøse reformer, Æneiden, Bøn, Bekendelsesskrift, Biskop, Damaskus, Dåb, Dæmon, Demokrati, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Diaspora, Dogme, Dommedag, Epikur, Eskatologi, Essæer, Evangelium, Farisæere, Første jødisk-romerske krig, Første Mosebog, Filon af Aleksandria, Frelsesreligion, Galilæa, Gerd Theissen, Gnosticisme, Grav, Græsk (sprog), Guddommelig lov, Guds rige, Gudstjeneste, Hedenskab, Hellenismen, Husmenighed, Hymne, Ignatius af Antiokia, Israel, Jødedom, Jøder, Jerusalem, Jesu disciple, Jesu familie, Jesu lidelse og død, Jesu opstandelse, Jesus, ... Expand indeks (82 mere) »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Urkristendommen og Anatolien

Anekdote

En anekdote er en kort, ofte morsom fortælling, der som regel fremhæver en bestemt pointe.

Se Urkristendommen og Anekdote

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Urkristendommen og Apostlenes Gerninger

Aramæisk (sprog)

Skrifteksempel Aramæisk er et semitisk sprog, som de hebraiske og arabiske sprog og alfabeter er inspireret af.

Se Urkristendommen og Aramæisk (sprog)

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Urkristendommen og Augustus

Augustus' religiøse reformer

Augustus’ religiøse reformer var Augustus's forsøg på at give den traditionelle romerske religion nyt liv efter at han og kredsen om ham havde fået magten i Romerriget.

Se Urkristendommen og Augustus' religiøse reformer

Æneiden

''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.

Se Urkristendommen og Æneiden

Bøn

Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.

Se Urkristendommen og Bøn

Bekendelsesskrift

Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.

Se Urkristendommen og Bekendelsesskrift

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Urkristendommen og Biskop

Damaskus

Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.

Se Urkristendommen og Damaskus

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Urkristendommen og Dåb

Dæmon

Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.

Se Urkristendommen og Dæmon

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Urkristendommen og Demokrati

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Urkristendommen og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Urkristendommen og Det Nye Testamente

Diaspora

Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.

Se Urkristendommen og Diaspora

Dogme

Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.

Se Urkristendommen og Dogme

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Urkristendommen og Dommedag

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Se Urkristendommen og Epikur

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Se Urkristendommen og Eskatologi

Essæer

Dødehavet med Jerikos og Qumran markeret. url-status.

Se Urkristendommen og Essæer

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Urkristendommen og Evangelium

Farisæere

Farisæere er navnet på et religiøst parti i den antikke jødedom.

Se Urkristendommen og Farisæere

Første jødisk-romerske krig

Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat.

Se Urkristendommen og Første jødisk-romerske krig

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Se Urkristendommen og Første Mosebog

Filon af Aleksandria

Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr.

Se Urkristendommen og Filon af Aleksandria

Frelsesreligion

En frelsesreligion er præget af forestillingen om en kommende udfrielse fra denne verden til en hinsides verden, efter døden.

Se Urkristendommen og Frelsesreligion

Galilæa

thumb Galilæa (lat. Galileia) er et område i det nordlige Israel mellem Libanon, Karmel og Tiberias-søen med den frugtbare Jizreel-slette.

Se Urkristendommen og Galilæa

Gerd Theissen

Gerd Theissen (født 24. april 1943) er en tysk protestantisk teolog med speciale i Det Nye Testamente.

Se Urkristendommen og Gerd Theissen

Gnosticisme

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Se Urkristendommen og Gnosticisme

Grav

200px En grav er et kunstigt dannet hul i terrænets overflade.

Se Urkristendommen og Grav

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Urkristendommen og Græsk (sprog)

Guddommelig lov

Guddommelig lov er den lov eller forskrift, som ifølge tilhængerne af en religion, er pålagt dem af guddommelige aktører, en af de ældst kendte formuleringer kendes fra den romerske religion (ius divinum).

Se Urkristendommen og Guddommelig lov

Guds rige

Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.

Se Urkristendommen og Guds rige

Gudstjeneste

Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.

Se Urkristendommen og Gudstjeneste

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Urkristendommen og Hedenskab

Hellenismen

Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Se Urkristendommen og Hellenismen

Husmenighed

En husmenighed er en kristen menighed, der i stedet for at mødes i en kirkebygning, samler sig i private hjem til gudstjeneste og bibellæsning.

Se Urkristendommen og Husmenighed

Hymne

En hymne er et hyldestdigt.

Se Urkristendommen og Hymne

Ignatius af Antiokia

Ignatius af Antiokia martyrium Ignatius af Antiokia (30-107 e.Kr.) var Antiokias anden biskop og den første kirkefader.

Se Urkristendommen og Ignatius af Antiokia

Israel

Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.

Se Urkristendommen og Israel

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Se Urkristendommen og Jødedom

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Se Urkristendommen og Jøder

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Urkristendommen og Jerusalem

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Urkristendommen og Jesu disciple

Jesu familie

Den hellige familie - Rembrandt 1645 Jesu familie eller den hellige familie, som den ofte kaldes, består udover Jesus selv af hans moder Jomfru Maria og hendes mand Josef.

Se Urkristendommen og Jesu familie

Jesu lidelse og død

Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.

Se Urkristendommen og Jesu lidelse og død

Jesu opstandelse

Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.

Se Urkristendommen og Jesu opstandelse

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Urkristendommen og Jesus

Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede)

Jesus-bevægelsen er nytestamentlige forskeres betegnelse for den første gruppe af tilhængere, der samledes omkring Jesus i det 1. århundrede, før kristendommen var etableret som en selvstændig religion, der var uafhængig af jødedommen – med andre ord: før Jesus-bevægelsen blev til kristendommen.

Se Urkristendommen og Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede)

Johannes Døberen

Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.

Se Urkristendommen og Johannes Døberen

Josefus

Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.

Se Urkristendommen og Josefus

Judæa

Ørkenbjerg i det sydlige '''Judæa''', set fra østlig retning fra byen Arad Judæa (hebraisk: הודה "prise", standard hebraisk: Yəhuda, tiber hebraisk: Yəhûḏāh) (græsk: Ιουδαία) er en betegnelse brugt for bjergene i den sydlige del af det, som var oldtidens Israel (hebraisk: ארץ ישראל Eretz Yisrael), et område som i dag er delt mellem Israel og Vestbredden, og i nogle sammenhænge, Jordan.

Se Urkristendommen og Judæa

Justinus Martyr

Justinus Martyr (ca. 100 e.Kr. i Flavia Neapolis (nu Nablus) i Samaria, Palæstina - ca. 165 i Rom).

Se Urkristendommen og Justinus Martyr

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Se Urkristendommen og Kætteri

Kildekritik

Kildekritik er en videnskabelig metode, der vægter kilders troværdighed.

Se Urkristendommen og Kildekritik

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Se Urkristendommen og Kirke (bygning)

Kirkehistorie

''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.

Se Urkristendommen og Kirkehistorie

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Se Urkristendommen og Kirken

Konversion

type.

Se Urkristendommen og Konversion

Korsfæstelse

Velázquez. Korsfæstelse er en henrettelsesmetode, der især er kendt fra Romerriget.

Se Urkristendommen og Korsfæstelse

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Urkristendommen og Kristendom

Kynisme (filosofi)

Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.

Se Urkristendommen og Kynisme (filosofi)

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Urkristendommen og Latin

Lav (organisation)

Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.

Se Urkristendommen og Lav (organisation)

Liturgi

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.

Se Urkristendommen og Liturgi

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Urkristendommen og Lukasevangeliet

Mandlig omskæring

Omskåret penis. Uomskåret penis. Mandlig omskæring (eller omskærelse) består i hel eller delvis bortskæring af forhuden af glans penis.

Se Urkristendommen og Mandlig omskæring

Manuskript

Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.

Se Urkristendommen og Manuskript

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Urkristendommen og Matthæusevangeliet

Millenarisme

Åndedansceremoni hos Ogalala-Lakotastammen, var en del af en millenaristisk bevægelse fra 19. århundrede i Nordamerika. Illustration af Frederic Remington Millenarisme er forestillinger om en fremtidig og total transformation af verden, der bæres af tilhængere af religiøse, politiske eller sociale bevægelser; oftest drejer det sig om religiøse forestillinger om verdens undergang, en ny tids komme og forventningen om en snarlig udfrielse fra den normale dennesidige verden.

Se Urkristendommen og Millenarisme

Monoteisme

Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.

Se Urkristendommen og Monoteisme

Mormon

Fordeling af antallet af mormoner i Verdens lande En mormon er oftest et øgenavn for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som af mange kaldes Mormonkirken (dette navn accepteres dog ikke af kirken).

Se Urkristendommen og Mormon

Moseloven

Moseloven opfattes normalt som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger.

Se Urkristendommen og Moseloven

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Se Urkristendommen og Mundtlig overlevering

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Urkristendommen og Myte

Nadver

Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.

Se Urkristendommen og Nadver

Nazareth

Marias kilde - en gammel kilde fra tiden omkring jomfru Marias tid, som i dag står som et symbol på Nazareth. Det gamle Nazareth (Nazerat) (arabisk الناصرة an-Nāṣirah; hebraisk נָצְרַת), der ligger i Galilæa (Ha'Galil) i det nordlige Israel, er den største, rigeste og mest moderne arabiske by i landet.

Se Urkristendommen og Nazareth

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Urkristendommen og Oldgræsk

Ortodoks

Ordet ortodoks, kommer fra græsk (ortho ('ret/rigtig', 'korrekt') og dox ('tro', 'lærdom')), har flere betydninger.

Se Urkristendommen og Ortodoks

Overgangsrite

omskærings- og indvielses-ceremoni.En overgangsrite (sjældent rite de passage; fra fransk) er en religionsvidenskabelig ritualmodel, der benyttes ved analyse af ritualer knyttet til forandringer i social status og overgange fra en tilstand til en anden.

Se Urkristendommen og Overgangsrite

Parusi

Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.

Se Urkristendommen og Parusi

Pastoralbrevene

Pastoralbrevene er en fællesbetegnelse for tre bøger eller breve i Det nye testamente: Paulus' første og andet brev til Timotheus og Paulus' Brev til Titus.

Se Urkristendommen og Pastoralbrevene

Pater familias

Pater familias (hvor genitiv af "familie" ikke er familiae som man ville forvente, men familias, en arkaisk kasusendelse) er den latinske betegnelse for en families overhoved, og oversættes til dansk med "husherre".

Se Urkristendommen og Pater familias

Patriarkat

Et patriarkat er et begreb som bruges for at beskrive den kulturelle forventning om at mænd er at foretrække som overhoved og magthavere.

Se Urkristendommen og Patriarkat

Patron (beskytter)

Ville den almindelige romerske borger have nogen som helst indflydelse på byens politiske liv, gjaldt det om at finde en patron.

Se Urkristendommen og Patron (beskytter)

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Urkristendommen og Paulus

Paulus' breve

Et af manuskripterne til Paulus' breve, 6. århundrede Paulus' breve er 13 breve i Det Nye Testamente, som tilskrives apostlen Paulus.

Se Urkristendommen og Paulus' breve

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Se Urkristendommen og Pinse

Pontius Pilatus

Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.

Se Urkristendommen og Pontius Pilatus

Presbyter

Presbyter er en betegnelse fra græsk pres'byteros, som bruges om de ældste, især jødernes ældste medlemmer af synedriet, jf.

Se Urkristendommen og Presbyter

Proselyt

En proselyt er "en der kommer til" og kan nu generelt anvendes om folk der tilslutter sig en anden opfattelse end de tidligere havde.

Se Urkristendommen og Proselyt

Publius Vergilius Maro

Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Se Urkristendommen og Publius Vergilius Maro

Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Se Urkristendommen og Pythagoras

Qumran

Qumran. Rekonstruktion af stedet, da essæerne holdt til der. Qumran. Qumran (hebraisk:; arabisk: خربة قمران, Khirbet Qumran) er et arkæologisk interessant område ved den nordvestlige ende af Det Døde Hav nær den israelske kibbutz Kalya på den besatte Vestbred og administreret af Israels nationalpark Qumran.

Se Urkristendommen og Qumran

Religiøs forandring

Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.

Se Urkristendommen og Religiøs forandring

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Se Urkristendommen og Religion

Religionshistorie

Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.

Se Urkristendommen og Religionshistorie

Religionssociologi

Religionssociologi er det samfundsvidenskabeligt baserede studium af religionerne i deres historiske forløb og nutidige fremtrædelsesformer; metodisk og teoretisk står sociologiske, antropologiske og socialhistoriske tilgange, ligesom filologisk kunnen, som nødvendige forudsætninger for et selvstændigt arbejde med undersøgelser og analyser inden for faget.

Se Urkristendommen og Religionssociologi

Ritual

Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.

Se Urkristendommen og Ritual

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Urkristendommen og Rom

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Urkristendommen og Romerriget

Saddukæer

Saddukæerne var en jødisk sekt der blev grundlagt i 2.

Se Urkristendommen og Saddukæer

Salme

Første vers af Martin Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg håndskrevet i ca. 1529 med hans signatur ''Vor Gud han er så fast en borg'' sunget på tysk En salme (af græsk ψαλμός, psalmos, en sang til strengespil) er en religiøs sang, der er beregnet til gudstjenester og andre kristne forsamlinger, og som typisk indeholder et kristent budskab eller en lovprisning af Gud.

Se Urkristendommen og Salme

Sankt Stefan

Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.

Se Urkristendommen og Sankt Stefan

Sekt

En sekt er en gruppe, der skiller sig ud markant – og ofte skismatisk – fra en større gruppe og kultur, ikke mindst i forhold til religiøs opfattelse og praksis.

Se Urkristendommen og Sekt

Sikarier

Sikariere (latin, flertalsformen af Sicarius 'dolk-mænd' eller senere kontrakt-dræber) er et anvendt udtryk, i årtierne umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr., (sandsynligvis) til et ekstremistisk udbrydergruppe fra de jødiske zeloter, der forsøgte at uddrive Romerne og deres partisaner fra Judæa ved hjælp af skjulte dolke (sicae).

Se Urkristendommen og Sikarier

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Se Urkristendommen og Stoicisme

Synagoge

Eksteriør af en synagoge i rue Joseph Dupont, Bruxelles Synagogen i Zalaegerszeg, Ungarn (1912) Synagoge (fra græsk συναγωγη) er den generelle betegnelse for jødiske bede- og forsamlingshuse.

Se Urkristendommen og Synagoge

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Urkristendommen og Syrien

Tarsus

Mersinprovinsen i Tyrkiet, hvor Tarsus er beliggende Tarsus (græsk: Ταρσός) er navnet på en by og en distrikt I den tyrkiske provins Mersin, byen ligger ca.

Se Urkristendommen og Tarsus

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Urkristendommen og Teologi

Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).

Se Urkristendommen og Tetragrammaton

Tungetale

Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.

Se Urkristendommen og Tungetale

Urmenigheden i Jerusalem

Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer (ca. 1495).Se også Pietà Urmenigheden i Jerusalem var formodentlig den første menighed i kristendommens allertidligste historie.

Se Urkristendommen og Urmenigheden i Jerusalem

Verdens ende

Verdens ende eller ved verdens ende har flere betydninger.

Se Urkristendommen og Verdens ende

Verdens undergang

Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.

Se Urkristendommen og Verdens undergang

Ypperstepræst

Termen "ypperstepræst" (eller mindre hyppigt ypperstepræstinde) henfører enten til et individ, som en slags monarkpræst - eller én som leder en religiøs kaste.

Se Urkristendommen og Ypperstepræst

Zeloter

Zeloter var en politisk bevægelse i det 1. århundrede e.Kr..

Se Urkristendommen og Zeloter

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Urkristendommen og 1. århundrede

100

---- ----.

Se Urkristendommen og 100

110

---- Se også 110 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 110

120

---- Se også 120 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 120

150

---- Se også 150 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 150

29

---- ----.

Se Urkristendommen og 29

33

---- Se også 33 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 33

34

---- Se også 34 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 34

40

---- Se også 40 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 40

44

---- Se også 44 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 44

62

---- Se også 62 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 62

90

---- Se også 90 (tal) ----.

Se Urkristendommen og 90

Også kendt som Den ældste kirke, Oldkirke, Oldkirken, Tidlig kristendom, Urkirken, Urkristendom.

, Jesus-bevægelsen (bevægelse i 1. århundrede), Johannes Døberen, Josefus, Judæa, Justinus Martyr, Kætteri, Kildekritik, Kirke (bygning), Kirkehistorie, Kirken, Konversion, Korsfæstelse, Kristendom, Kynisme (filosofi), Latin, Lav (organisation), Liturgi, Lukasevangeliet, Mandlig omskæring, Manuskript, Matthæusevangeliet, Millenarisme, Monoteisme, Mormon, Moseloven, Mundtlig overlevering, Myte, Nadver, Nazareth, Oldgræsk, Ortodoks, Overgangsrite, Parusi, Pastoralbrevene, Pater familias, Patriarkat, Patron (beskytter), Paulus, Paulus' breve, Pinse, Pontius Pilatus, Presbyter, Proselyt, Publius Vergilius Maro, Pythagoras, Qumran, Religiøs forandring, Religion, Religionshistorie, Religionssociologi, Ritual, Rom, Romerriget, Saddukæer, Salme, Sankt Stefan, Sekt, Sikarier, Stoicisme, Synagoge, Syrien, Tarsus, Teologi, Tetragrammaton, Tungetale, Urmenigheden i Jerusalem, Verdens ende, Verdens undergang, Ypperstepræst, Zeloter, 1. århundrede, 100, 110, 120, 150, 29, 33, 34, 40, 44, 62, 90.