Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Akut myokardieinfarkt, Armenske SSR, Baku, Batumi, Berlins fald, Den store arv, Den store sovjetiske encyklopædi, Det Russiske Kejserrige, Det uforglemmelige år 1919, Die Zeit, Enevælde, Fjendtlige hvirvelvinde, Fonetik, Georgien, Georgiere, Georgiske SSR, Gregorianske kalender, Ivan den Grusomme (film fra 1944), Josef Stalin, Julianske kalender, Kutaisi, Lenin i 1918, Lys over Rusland, Mikhail Tjiaureli, Minearbejdere i Donetsk, Moskva, Nikita Khrusjtjov, Novodevitjekirkegården, Oborona Tsaritjyna, Om personkulten og dens konsekvenser, Personkult, Russisk (sprog), Sergej Eisenstein, Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender, Sovjetunionen, Stumfilm, Sukhumi, Tbilisi, Tjelovek s rusjjom, USSR's statspris, Valerij Tjkalov, Vladimir Lenin, Vyborgskaja storona, 1918.
Akut myokardieinfarkt
Akut myokardieinfarkt (AMI; latin: infarctus myocardii acuta) er den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet, i daglig tale kaldet et hjerteanfald.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Akut myokardieinfarkt · Se mere »
Armenske SSR
Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. I tiden som en del af Sovjetunionen forandrede Armenske SSR sig fra at være et tilbagestående landbrugsland til et væsentligt industrielt produktionscenter og republikkens befolkning voksede fra omkring 880.000 i 1926 til 3,3 millioner i 1989 som følge af naturlig befolkningstilvækst og en større indvandring af overlevende fra det armenske folkedrab og disses efterkommere. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Armenske SSR sig uafhængig af USSR og den 21. september 1991 blev uafhængigheden bekræftet ved en folkeaftemning. Uafhængighedserklæringen blev accepteret den 26. december 1991 i forbindelse med, at Sovjetunionen opløste sig selv. Efter Sovjetunionens opløsning bestod Armenske SSR fortsat indtil vedtagelsen af en ny forfatning i 1995.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Armenske SSR · Se mere »
Baku
Baku (Bakı; باراکا) er hovedstaden og den største by i Aserbajdsjan.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Baku · Se mere »
Batumi
Batumi (ბათუმი batumi) er hovedstaden i den sydvestgeorgiske provins Adjarien.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Batumi · Se mere »
Berlins fald
Berlins fald (Падение Берлина, da.: Padenie Berlina) er en sovjetisk krigs- og propagandafilm i to dele fra 1950 produceret af Mosfilm og instrueret af Michail Tjiaureli.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Berlins fald · Se mere »
Den store arv
Den store arv (Клятва, translit.: Kljatva, da.: Løftet) er en sovjetisk film fra 1946 produceret af filmstudiet Tbilisi Film og instrueret af Mikhail Tjiaureli.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Den store arv · Se mere »
Den store sovjetiske encyklopædi
Den store sovjetiske encyklopædi (Большая советская энциклопедия eller БСЭ) er et af de største og mest moderne opslagsværker på russisk.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Den store sovjetiske encyklopædi · Se mere »
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Det Russiske Kejserrige · Se mere »
Det uforglemmelige år 1919
Det uforglemmelige år 1919 (Незабываемый 1919 год) er en sovjetisk film fra 1952 af Mikhail Tjiaureli.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Det uforglemmelige år 1919 · Se mere »
Die Zeit
Die Zeit er en landsdækkende tysk politisk-kulturel ugeavis med hovedsæde i Hamborg.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Die Zeit · Se mere »
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Enevælde · Se mere »
Fjendtlige hvirvelvinde
Fjendtlige hvirvelvinde (Вихри враждебные, translit. Vikhri vrasjdebnye) er en sovjetisk film fra 1953 produceret af Mosfilm og instrueret af Michail Kalatosov.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Fjendtlige hvirvelvinde · Se mere »
Fonetik
Fonetik er læren om sproglyd, dvs.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Fonetik · Se mere »
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Georgien · Se mere »
Georgiere
Georgiere, eller kartvelere (ქართველები) er et folkeslag, der bl.a. har det tilfælles, at de taler det kartveliske sprog georgisk.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Georgiere · Se mere »
Georgiske SSR
Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Georgiske SSR · Se mere »
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Gregorianske kalender · Se mere »
Ivan den Grusomme (film fra 1944)
Ivan den Grusomme (Иван Грозный, da.: Ivan Groznyj) er en sovjetisk historisk film i to dele skrevet og instrueret af Sergej Eisenstein.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Ivan den Grusomme (film fra 1944) · Se mere »
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Josef Stalin · Se mere »
Julianske kalender
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Julianske kalender · Se mere »
Kutaisi
Kutaisi (ქუთაისი kutaisi), tidligere også kendt under navnene Aea/Aia og Kutatisi, er Georgiens næststørste by med indbyggere.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Kutaisi · Se mere »
Lenin i 1918
Lenin i 1918 (Ленин в 1918 году) er en sovjetisk film fra 1939 af Mikhail Romm.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Lenin i 1918 · Se mere »
Lys over Rusland
Lys over Rusland (Свет над Россией) er en sovjetisk film fra 1947 af Sergej Jutkevitj.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Lys over Rusland · Se mere »
Mikhail Tjiaureli
Mikhail Tjiaureli (მიხეილ ჭიაურელი, Михаил Эдишерович Чиаурели født den 6. februar 1894 i Tiflis (Tbilisi) i Det Russiske Kejserrige, død den 31. oktober 1974 i Tbilisi i Georgiske SSR i Sovjetunionen) var en georgisk-sovjetisk filminstruktør, skuespiller og manuskriptforfatter.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Mikhail Tjiaureli · Se mere »
Minearbejdere i Donetsk
Minearbejdere i Donetsk (Донецкие шахтёры) er en sovjetisk film fra 1951 af Leonid Lukov.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Minearbejdere i Donetsk · Se mere »
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Moskva · Se mere »
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Nikita Khrusjtjov · Se mere »
Novodevitjekirkegården
Indgangen til kirkegården Novodevitjekirkegården (Новоде́вичье кла́дбище, Novodevitje kladbisjtje) er den mest berømte kirkegård i Moskva.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Novodevitjekirkegården · Se mere »
Oborona Tsaritjyna
Oborona Tsaritjyna (Оборона Царицына, da.: Tsaritsyns forsvar) er en sovjetisk film fra 1942 instrueret af Georgij Vasiljev og Sergej Vasiljev.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Oborona Tsaritjyna · Se mere »
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »
Personkult
Den nordkoreanske leder Kim Il-sung En personkult kan enten henvise til dyrkelsen af specifikke enkeltpersoner af specifikke grupper eller den generelle dyrkelse af individet i det moderne samfund.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Personkult · Se mere »
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Russisk (sprog) · Se mere »
Sergej Eisenstein
Sergej Mikhajlovitj Eisenstein (russisk: Сергей Михайлович Эйзенштейн, lettisk: Sergejs Eizenšteins) (23. januar 1898, Riga, Letland – 11. februar 1948) var en russisk teater- og filminstruktør samt filmteoretiker i det daværende Sovjetunionen.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Sergej Eisenstein · Se mere »
Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender
Gammel stil betegner datoen i overensstemmelse med den julianske kalender.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender · Se mere »
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Sovjetunionen · Se mere »
Stumfilm
Den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen. Stumfilm er film uden lydspor.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Stumfilm · Se mere »
Sukhumi
I baggrunden kan man se regeringsbygningen i Abkhasien som blev ødelagt under konflikten med Georgien i 1993. Bygningen er stadig en ruin. Satellitbillede af Sukhumi taget nordfra. Sukhumi (abkhasisk: Аҟəа, Aqwa; georgisk სოხუმი, Sokhumi, russisk Сухуми, Sukhumi) er hovedstaden i Abkhasien, en de facto selvstændig republik, som internationalt bliver regnet som en autonom republik i Georgien.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Sukhumi · Se mere »
Tbilisi
Tbilisi eller Tiflis (თბილისი undertiden ses også den fejlagtige stavemåde Tblisi) er hovedstaden i Georgien.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Tbilisi · Se mere »
Tjelovek s rusjjom
Tjelovek s rusjjom (Человек с ружьём, da.: Manden med pistolen) er en sovjetisk film fra 1938 instrueret af Sergej Jutkevitj.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Tjelovek s rusjjom · Se mere »
USSR's statspris
Sovjetunionens statspris eller USSR's statspris (Gosudarstvennaja premija SSSR) var Sovjetunionen statspris.
Ny!!: Mikhail Gelovani og USSR's statspris · Se mere »
Valerij Tjkalov
Valerij Tjkalov (Валерий Чкалов) er en sovjetisk film fra 1941 af Michail Kalatosov.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Valerij Tjkalov · Se mere »
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Ny!!: Mikhail Gelovani og Vladimir Lenin · Se mere »
Vyborgskaja storona
Vyborgskaja storona (Выборгская сторона, da.: Vyborgsiden) er en sovjetisk film fra 1939 af instrueret af Grigorij Kozintsev og Leonid Trauberg.
Ny!!: Mikhail Gelovani og Vyborgskaja storona · Se mere »
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Ny!!: Mikhail Gelovani og 1918 · Se mere »
