Hurtigere adgang end browser!
56 relationer: AABA-form, Akkord (musik), Amplitude, Æolisk (toneart), Becifring, C-nøgle, Decim, Dominant, Dorisk (toneart), Duodecim, Dur, Frekvens, Frygisk, Funktionsharmonisk analyse, G-nøgle, Grundskala, Harmonik, Hertz, Jonisk (toneart), Kammertonen, Kirketoneart, Klar-parat-start, Komposition, Koralharmonisering, Kvart, Kvint, Kvintcirkel, Lokrisk, Lydisk (toneart), Mixolydisk, Mol (toneart), Musik, Nøgle (musik), Node (musik), None, Oktav, Pop-form, Prim (interval), Rytme, Sekst, Sekund (interval), Septim (interval), Skala (musik), Strofisk form, Subdominant, Svingning, Svingningstid, Teori, Terts, Tone, ..., Toneinterval, Tonika, Tritonus, Trommenøgle, Udvidet popform, Undecim. Expand indeks (6 mere) »
AABA-form
AABA-form er en kompostionsform, der kendes fra klassisk musik og jazz.
Ny!!: Musikteori og AABA-form · Se mere »
Akkord (musik)
En akkord består af flere toner, der klinger samtidigt.
Ny!!: Musikteori og Akkord (musik) · Se mere »
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Ny!!: Musikteori og Amplitude · Se mere »
Æolisk (toneart)
C C (lydfil) Æolisk er den næstmest brugte kirketoneart, efter den ioniske skala.
Ny!!: Musikteori og Æolisk (toneart) · Se mere »
Becifring
En becifring angiver, hvilken akkord, der skal spilles.
Ny!!: Musikteori og Becifring · Se mere »
C-nøgle
C-nøgler i forskellige positioner. a) tidlige c-nøgler b) sopran-nøgle c) mezzosopran-nøgle d) alt-nøgle/bratsch-nøgle e) tenor-nøgle f) baryton-nøgle C-nøglen viser hvor nøglehuls-c'et ligger, den kan anbringes på alle fem nodelinjer.
Ny!!: Musikteori og C-nøgle · Se mere »
Decim
Decim er en betegnelse i musik for et toneinterval på 10 toner, dvs.
Ny!!: Musikteori og Decim · Se mere »
Dominant
Dominant er en musikalsk term inden for harmonilære.
Ny!!: Musikteori og Dominant · Se mere »
Dorisk (toneart)
Dorisk skala med D som grundtone Den doriske toneart eller doriske skala er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Dorisk (toneart) · Se mere »
Duodecim
Duodecim (to og ti) er i musik navnet på et toneinterval som strækker sig en ren oktav plus en ren kvint op fra grundtonen, tilsammen 19 halvtoner.
Ny!!: Musikteori og Duodecim · Se mere »
Dur
C-durskalaDur er indenfor musikteori betegnelsen for en skala, en toneart eller en akkord.
Ny!!: Musikteori og Dur · Se mere »
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Ny!!: Musikteori og Frekvens · Se mere »
Frygisk
Frygisk skala i E En Frygisk skala er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Frygisk · Se mere »
Funktionsharmonisk analyse
Funktionsharmonisk analyse er en analyseteknik inden for musik.
Ny!!: Musikteori og Funktionsharmonisk analyse · Se mere »
G-nøgle
G-nøglen En g-nøgle er en musiknøgle og er det mest udbredte symbol til at vise, hvordan noder skal tolkes i vestlig musik.
Ny!!: Musikteori og G-nøgle · Se mere »
Grundskala
Grundskalaen er de otte toner i den oktav, hvor a-et er kammertonen: Skalaen er C-dur, så der er ingen fortegn.
Ny!!: Musikteori og Grundskala · Se mere »
Harmonik
Rameau's ''Traité de l'harmonie'', 1722 Harmonik er et udtryk for toners sammenhæng og sammenklang på tværs af nodebilledet.
Ny!!: Musikteori og Harmonik · Se mere »
Hertz
Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden). Klik på billedet for forstørrelse. Frekvens måles i den afledte SI-enhed hertz (symbol Hz), der svarer til antallet af svingninger per sekund eller perioder per sekund, dvs.
Ny!!: Musikteori og Hertz · Se mere »
Jonisk (toneart)
Den joniske toneart eller joniske skala er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Jonisk (toneart) · Se mere »
Kammertonen
Kammertonen er tonen enstreget a, som har grundfrekvensen 440 Hz.
Ny!!: Musikteori og Kammertonen · Se mere »
Kirketoneart
En ionisk skala med C som grundtone (svarende til C-durskalaen) Kirketonearterne er betegnelsen på en række skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca.
Ny!!: Musikteori og Kirketoneart · Se mere »
Klar-parat-start
Klar-parat-start er et formprincip inden for musikken – dvs.
Ny!!: Musikteori og Klar-parat-start · Se mere »
Komposition
Komposition kan både betyde et musikværk og planen et kunstneriske værker er bygget op efter.
Ny!!: Musikteori og Komposition · Se mere »
Koralharmonisering
Koralharmonisering er et sæt snævre regler for satsopbygning.
Ny!!: Musikteori og Koralharmonisering · Se mere »
Kvart
En kvart, (quartus, fjerde) er betegnelsen for et musikalsk interval, der omfatter fire tonetrin.
Ny!!: Musikteori og Kvart · Se mere »
Kvint
En kvint i G En kvint er et toneinterval på sædvanligvis 7 halvtoner.
Ny!!: Musikteori og Kvint · Se mere »
Kvintcirkel
Lytteprøve, en kvint nedad: C-F Kvintcirklen er et redskab der bruges i harmonisering; den hjælper blandt andet med at definere tonika, dominant og subdominant.
Ny!!: Musikteori og Kvintcirkel · Se mere »
Lokrisk
Lokrisk skala i B Lokrisk skala Den Lokriske skala er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Lokrisk · Se mere »
Lydisk (toneart)
Den lydiske toneart eller lydiske skala er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Lydisk (toneart) · Se mere »
Mixolydisk
En mixolydisk skala er den skala, der hører til en mixolydisk toneart, som er en af kirketonearterne.
Ny!!: Musikteori og Mixolydisk · Se mere »
Mol (toneart)
Ren A-molskalaHarmonisk A-molskalaMelodisk A-molskala Mol (lat. mollis, blød; eng. minor, fr. mineur, it. minore) er en toneart, der er bygget over en skala med lille terts.
Ny!!: Musikteori og Mol (toneart) · Se mere »
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Ny!!: Musikteori og Musik · Se mere »
Nøgle (musik)
Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-, tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G. Nøgler, eller noteringsnøgler, bruges i nodesystemet til at bestemme en tones udgangspunkt.
Ny!!: Musikteori og Nøgle (musik) · Se mere »
Node (musik)
En node er i musikken et abstrakt udtryk for en tones højde og varighed, tonens højde angives ved dens grundfrekvens (angivet i hertz, Hz).
Ny!!: Musikteori og Node (musik) · Se mere »
None
None (af latin: Nonus, den niende) er en betegnelse i musik for et toneinterval på 9 toner, dvs.
Ny!!: Musikteori og None · Se mere »
Oktav
C En oktav (af latin: octo.
Ny!!: Musikteori og Oktav · Se mere »
Pop-form
Pop-form er en kompositionsform, der veksler mellem vers (A) og omkvæd (B) og ofte bruges i popmusikken.
Ny!!: Musikteori og Pop-form · Se mere »
Prim (interval)
En prim Primo (ordet stammer formentlig fra det italienske primo.
Ny!!: Musikteori og Prim (interval) · Se mere »
Rytme
En rytme er i musikkens verden, når tonerne bliver spillet i et bestemt gentaget mønster.
Ny!!: Musikteori og Rytme · Se mere »
Sekst
Sekst er intervallet fra den første til den sjette tone i en diatonisk skala.
Ny!!: Musikteori og Sekst · Se mere »
Sekund (interval)
Sekund (af lat. secundus, anden), er intervallet mellem to nabotoner.
Ny!!: Musikteori og Sekund (interval) · Se mere »
Septim (interval)
Indenfor musik er en septim betegnelsen for et toneinterval på 7 heltoner.
Ny!!: Musikteori og Septim (interval) · Se mere »
Skala (musik)
En skala betegner en trinvis tonerække, som regel løbende over en oktav.
Ny!!: Musikteori og Skala (musik) · Se mere »
Strofisk form
En strofisk form er en kompositionsform hvor en enkelt blok (verset) gentages med få eller slet ingen variationer.
Ny!!: Musikteori og Strofisk form · Se mere »
Subdominant
Subdominant er en musikalsk term inden for harmonilære.
Ny!!: Musikteori og Subdominant · Se mere »
Svingning
En svingning er inden for fysik en ujævn bevægelse, der bevæger sig tilnærmet i en sinus- eller cosinus-kurve.
Ny!!: Musikteori og Svingning · Se mere »
Svingningstid
Illustration af bølgelængde Svingningstiden, eller mere generelt perioden, er den tid det tager et svingende system at gennemføre en hel svingning.
Ny!!: Musikteori og Svingningstid · Se mere »
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Ny!!: Musikteori og Teori · Se mere »
Terts
Tertsen betegner intervallet mellem 1.
Ny!!: Musikteori og Terts · Se mere »
Tone
400px En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens.
Ny!!: Musikteori og Tone · Se mere »
Toneinterval
Intervallet mellem to toner er forholdet mellem deres frekvenser.
Ny!!: Musikteori og Toneinterval · Se mere »
Tonika
Parallelle akkorder i C Tonika er en musikalsk term inden for harmonilære.
Ny!!: Musikteori og Tonika · Se mere »
Tritonus
Intervallet F og H Eksempel på skala og samme skala med en tritonus indsat Tritonus er en musikalsk term inden for harmonilære.
Ny!!: Musikteori og Tritonus · Se mere »
Trommenøgle
En trommenøgle er en musiknøgle, der bruges til at notere trommesæt eller percussion – altså instrumenter, der ikke bevæger sig indenfor det "normale" tonebrug.
Ny!!: Musikteori og Trommenøgle · Se mere »
Udvidet popform
Udvidet popform er en blanding af AABA-formen og Pop-formen, idet der både optræder et vers (A), et omkvæd (B) og et kontraststykke (C).
Ny!!: Musikteori og Udvidet popform · Se mere »
Undecim
Undecim (lat. undecimus, "den ellevte") er et toneinterval, der spænder over en oktav plus en kvart, altså over elleve heltoner eller 17 halvtoner: Det umiddelbare mindre diatoniske toneinterval kaldes en decim.
Ny!!: Musikteori og Undecim · Se mere »
