Indholdsfortegnelse
12 relationer: Fysik, Kemi, Lægevidenskab, Matematik, Molekylærbiologi, Nervesystemet, Neurofysiologi, Neurokirurgi, Neurologi, Neuron, Psykiatri, Videnskab.
- Nervesystemet
- Neurofysiologi
- Neurologi
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Neurovidenskab og Lægevidenskab
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Neurovidenskab og Matematik
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Se Neurovidenskab og Molekylærbiologi
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Neurovidenskab og Nervesystemet
Neurofysiologi
Neurofysiologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med nervesystemets fysiologi.
Se Neurovidenskab og Neurofysiologi
Neurokirurgi
Et hold kirurger forbereder en hjerneoperation Neurokirurgi eller hjernekirurgi er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med kirurgisk behandling af lidelser i nervesystemet.
Se Neurovidenskab og Neurokirurgi
Neurologi
Neurologi, også kaldet hjerne- og nervemedicin eller neuromedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver.
Se Neurovidenskab og Neurologi
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Psykiatri
Psykiatri er den disciplin inden for medicinen, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser og forstyrrelserAlarcón RD (2016).
Se Neurovidenskab og Psykiatri
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Neurovidenskab og Videnskab
Se også
Nervesystemet
- Balanceorganet
- Lugtenerven
- Nervesystemet
- Nervus oculomotorius
- Nervus trigeminus
- Nervus trochlearis
- Nervus vagus
- Neuroanatomi
- Neurovidenskab
- Paralyse
- Sansesystemet
- Synsnerve
Neurofysiologi
- Afferente nervefibre
- Elektroencefalografi
- Elektrofysiologi
- Elektromyografi
- Excitatorisk postsynaptisk potentiale
- Golgiorgan
- Hjernestamme
- Intrakranialt tryk
- Neuroetologi
- Neurofysiologi
- Neuroplasticitet
- Neurotransmission
- Neurovidenskab
- Rapid Eye Movement
- Refraktærperiode
- Schwann-celle
- Stimulus
- Transkraniel Magnetisk Stimulation
Neurologi
- Anaplastisk oligodendrogliom
- Blod-hjerne-barriere
- Cerebral blodcirkulation
- Cerebrospinalvæske
- Frontallap
- Kindling-effekt
- Lugtenerven
- Nervus oculomotorius
- Nervus trigeminus
- Nervus trochlearis
- Neuro-onkologi
- Neuromedicin
- Neuropsykiatri
- Neurovidenskab
- Paralyse
- Pons
- Sanseintegration
- Synsnerve
- Temporallap