Nis Lorenzen

Nis Lorenzen (ved dåben: Nis Lorenzen Lilholt) (født 30. marts 1794 på gården Lilholt i Halk Sogn, død 14. marts 1860 sammesteds) var en dansk bonde og sognefoged, og var en af de første, der kæmpede for den danske sag i Slesvig.

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 13 relationer: Halk Kirke, Halk Sogn, Hans Andersen Krüger, Hertugdømmet Slesvig, Laurids Skau, Skamlingsbanken, Sognefoged, Stændermøde, 14. marts, 1794, 1860, 19. århundrede, 30. marts.

Halk Kirke

Halk kirke, tidligt indviet til Sankt Jakob, er rejst af granitkvadre og munkesten og fremstår som en blytækket, hvidkalket, romansk kirkebygning med tårn ved korets østmur og omgivet af kirkegård, indhegnet med kampestensdiger, bortset fra vestsiden, der støder op til en lille skov.

Se Nis Lorenzen og Halk Kirke

Halk Sogn

Halk Sogn er et sogn i Haderslev Domprovsti (Haderslev Stift).

Se Nis Lorenzen og Halk Sogn

Hans Andersen Krüger

Hans Andersen Krüger (født 6. april 1816 i Bevtoft, død 27. august 1881) var en slesvigsk gårdejer, kroholder og politiker.

Se Nis Lorenzen og Hans Andersen Krüger

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Nis Lorenzen og Hertugdømmet Slesvig

Laurids Skau

Laurids Pedersen Skau (født 22. maj 1817 i Sommersted, Haderslev, død 11. maj 1864 på Mariegård, Haderslev) var bestemt til at være landmand, men blev siden amtsforvalter og politiker.

Se Nis Lorenzen og Laurids Skau

Skamlingsbanken

Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843 Mindesøjlen (marts 2008) Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde.

Se Nis Lorenzen og Skamlingsbanken

Sognefoged

L.A. Ring, ''Sognefogeden'', 1899, Randers Kunstmuseum. En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.

Se Nis Lorenzen og Sognefoged

Stændermøde

Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.

Se Nis Lorenzen og Stændermøde

14. marts

14.

Se Nis Lorenzen og 14. marts

1794

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).

Se Nis Lorenzen og 1794

1860

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).

Se Nis Lorenzen og 1860

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Nis Lorenzen og 19. århundrede

30. marts

30.

Se Nis Lorenzen og 30. marts

Også kendt som Nis Lorenzen Lilholt.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik