Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Non-aggressionsprincippet

Indeks Non-aggressionsprincippet

Non-aggressionsprincippet (også kaldet non-aggressionsaksiomet) er et moralsk standpunkt, der hævder at aggression er umoralsk.

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Argumentationsetik, David Friedman, Etik, F.A. Hayek, Hans-Hermann Hoppe, John Locke, Konsekvensetik, Libertarianisme, Ludwig von Mises, Murray Rothbard, Naturlige rettigheder, Pacifisme, Praxeologi, Stephan Kinsella.

  2. Anarkokapitalisme

Argumentationsetik

Argumentationsetik er et apriori, værdi-frit praxeologisk argument for deontologisk libertariansk etik, udviklet af filosof og økonom af den østrigske skole Hans-Hermann Hoppe.

Se Non-aggressionsprincippet og Argumentationsetik

David Friedman

David Director Friedman (født 12. februar 1945) er en anarkokapitalistisk filosof, økonom og teoretiker.

Se Non-aggressionsprincippet og David Friedman

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Non-aggressionsprincippet og Etik

F.A. Hayek

Friedrich August von Hayek (født 8. maj 1899 i Wien, død 23. marts 1992 i Freiburg) var en østrigsk-britisk politisk økonom og filosof, bedst kendt for sit forsvar for klassisk liberalisme og kapitalisme og sin modstand mod socialisme og kollektivisme i midten af 1900-tallet.

Se Non-aggressionsprincippet og F.A. Hayek

Hans-Hermann Hoppe

Hans-Hermann Hoppe (født 2. september 1949) er en tysk-født anarko-kapitalistisk filosof og økonom af den østrigske skole.

Se Non-aggressionsprincippet og Hans-Hermann Hoppe

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Se Non-aggressionsprincippet og John Locke

Konsekvensetik

Konsekvensetik, også kaldt nytteetik, konsekventialisme eller utilitarisme, er den form for etik, der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.

Se Non-aggressionsprincippet og Konsekvensetik

Libertarianisme

Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten.

Se Non-aggressionsprincippet og Libertarianisme

Ludwig von Mises

Ludwig Heinrich Edler von Mises (født 29. september 1881 i Lviv i det nuværende Ukraine, død 10. oktober 1973 i New York City i USA) var en førende libertariansk person i den østrigske skole af økonomer, der også tæller Mises' forgængere Carl Menger og Eugen von Böhm-Bawerk samt de yngre skikkelser Murray N.

Se Non-aggressionsprincippet og Ludwig von Mises

Murray Rothbard

Murray Newton Rothbard (født 2. marts 1926, død 7. januar 1995) var en amerikansk heterodoks økonom og politisk filosof, som ved sin død fremstod som en af de fremmeste fortalere for moderne højre-libertarianisme og anarkokapitalisme.

Se Non-aggressionsprincippet og Murray Rothbard

Naturlige rettigheder

Naturlige rettigheder, også kaldet ideelle rettigheder eller umistelige rettigheder, er rettigheder, som ikke er betinget af love, skikke eller tro eller et bestemt samfund eller styreform.

Se Non-aggressionsprincippet og Naturlige rettigheder

Pacifisme

Pacifisme kommer af de latinske ord pax: fred og facere: gøre, og betyder at tage principiel afstand til vold og krig.

Se Non-aggressionsprincippet og Pacifisme

Praxeologi

Praxeologi (fra oldgræsk πρᾶξις / praxis, det betyder "handling", og -λογία / -logia, der betyder "studium af") betegner en undersøgelse af menneskelig handlen, baseret på deduktion, altså logisk ræsonneren.

Se Non-aggressionsprincippet og Praxeologi

Stephan Kinsella

thumb Norman Stephan Kinsella (født 1965 Prairieville, Louisiana) er en amerikansk advokat i immaterialret og libertariansk juridisk teoretiker.

Se Non-aggressionsprincippet og Stephan Kinsella

Se også

Anarkokapitalisme

Også kendt som Non-aggressions princippet.