Indholdsfortegnelse
45 relationer: Abort, Adfærd, Aktiv dødshjælp, Analyse, Aristoteles, Augustin, Begreb, Biologi, Den gyldne regel, Den nikomakhæiske etik, Det kategoriske imperativ, Diskursetik, Dyd, Dydsetik, Etik, Etisk egoisme, Filosofi, Godhed (filosofi), Græsk (sprog), Handling (virke), Historie, Jürgen Habermas, Johan Herman Wessel, K.E. Løgstrup, Kardinaldyder, Kategori, Konsekvens, Kristendom, Latin, Martin Luther, Menneskerettighederne, Messias, Metaetik, Norm (sociologi), Ondskab, Pligt, Pligtetik, Psykologi, Søren Kierkegaard, Skik, Smeden og Bageren, Teleologi, Teori, Utilitarisme, Videnskab.
Abort
Abortlovgivning i verden. Klik på kort for farveforklaringer. Madame Restell https://www.smithsonianmag.com/history/madame-restell-the-abortionist-of-fifth-avenue-145109198/ i ''The National Police Gazette'' 13. marts 1847. Hun fremkaldte aborter i sine lokaler på 5th Avenue i New York.
Adfærd
Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) eller opførsel henfører til et objekt eller en organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne.
Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi (fra græsk: εὐθανασία, euthanasía; oversat "let, lykkelig død" af εὖ, eu; oversat "godt" - θάνατος, Thanatos, "døden"), er handling, der har til hensigt at bringe patientens liv til ophør.
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Den gyldne regel
Den latinske tekst - ”QVOD TIBI HOC ALTERI” – betyder: „Hvad du ønsker for dig, dette skal du gøre for den anden“. Indskrift fra 1590 på Braunschweiger Gewandhaus, Braunschweig, Tyskland. Den gyldne regel, også kaldt ”reciprocitetsetik” eller ”gensidighedens etik”, er et etisk princip, som i forskellige varianter findes i mange religioner.
Den nikomakhæiske etik
Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.
Se Etik og Den nikomakhæiske etik
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Se Etik og Det kategoriske imperativ
Diskursetik
Diskursetik er en særlig talemåde.
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Se Etik og Dyd
Dydsetik
Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Etik og Etik
Etisk egoisme
Etisk egoisme er en retning indenfor den normative etik, der tager det standpunkt at den eneste moralsk rigtige handling, er den som maksimerer agentens egen velfærd.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Godhed (filosofi)
I de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam, repræsenteres godheden som regel af Gud. Godhed eller velvilje er et filosofisk og religiøst begreb som er modsætningen til ondskab og betegner det som er moralsk rigtigt.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Handling (virke)
Ordet handling er et tysk låneord.
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Johan Herman Wessel
Buste ved Julius Middelthun fra 1865-66. Johan Herman Wessel (6. oktober 1742 i Vestby i Akershus – 29. december 1785 i København) var en dansk-norsk digter og dramatiker, søn af præsten Jonas Wessel (1707–85), der var brorsøn til Peter Wessel Tordenskjold, og Helene Maria Schumacher (1715–89).
Se Etik og Johan Herman Wessel
K.E. Løgstrup
Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.
Kardinaldyder
De gamle grækere anerkendte fire dyder: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse.
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Konsekvens
En konsekvens vil sige en logisk følge af noget forudgående, der enten kan være et faktum, som man empirisk eller logisk har fundet frem til, eller en hændelsesmæssig årsag til, at noget sker.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Etik og Menneskerettighederne
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Metaetik
Metaetikken er den gren af filosofien der undersøger etikken og moralens væsen.
Norm (sociologi)
Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.
Ondskab
Ondskab er i kristendommen personificeret i form af satan, her i illustration fra det 13. århundrede (Kungliga biblioteket, Stockholm) Ondskab som begreb bringes ofte på banen i forbindelse med handlinger og hændelser som forfølgelse, krig, massakrer, mord, terror, tortur, vold og lignende.
Pligt
Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.
Pligtetik
Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige.
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Skik
Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.
Se Etik og Skik
Smeden og Bageren
Th. Kittelsen. Dommeren konsulterer lovsamlingen. Den stakkels bager. Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel.
Teleologi
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Utilitarisme
Utilitarisme betyder nyttefilosofi.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Også kendt som Amoralsk, Arbejdsetik, Etiker, Etisk, Etiske, Kristen etik, Moral, Morale, Moralen, Moralfilosof, Moralfilosofi, Moralkodeks, Morallære, Moralsk, Moralsk betydning, Moralske, Normativ etik, Normative etik, Sædelig, Sædelighed, Umoralsk.