Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nordfrisisk ret

Indeks Nordfrisisk ret

Danske landskabslove Sankt Nikolaj i Boldiksum på Før Utlande/Friselag ud for Sønderjyllands vestkyst Med vedtagelsen af Syvherredersvedtægt i 1426 blev den nordfrisiske ret for første gang kodificeret og stod ved siden af de danske landskabslove som Jyske Lov eller Skånske Lov.

Indholdsfortegnelse

  1. 30 relationer: Amrum, Bøking Herred, Beltring Herred, Danskere, Ejdersted, Erik af Pommern, Everschop, Før, Frisere, Gøs Herreder, Grevskabet Holsten, Helgoland, Istedsyssel, Jyder (germansk folkeslag), Jylland, Jyske Lov, Kongerigske enklaver, Pelvorm Herred, Sædvaneret, Sild (ø), Skånske Lov, Slesvig (by), Strand (ø), Udholm, Utlande, Valdemar Atterdag, Viding Herred, Viriks Herred, 1426, 17. juni.

Amrum

Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Nordfrisisk ret og Amrum

Bøking Herred

Bøking Herred i middelalderen Bøking Herred (dansk), Bökingharde (tysk) eller Böökinghiird (nordfrisisk) var et herred i Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Bøking Herred

Beltring Herred

Beltring Herred i middelalderen Beltring Herred var et herred i middelalderens Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Beltring Herred

Danskere

En dansker betegner en person fra Danmark.

Se Nordfrisisk ret og Danskere

Ejdersted

Vesterhever Sand Fyr Røde Haubarg Ejdersted Ejdersted (Eiderstedt, Ääderstää) i det nordlige Tyskland, er en nordfrisisk halvø i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig).

Se Nordfrisisk ret og Ejdersted

Erik af Pommern

Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.

Se Nordfrisisk ret og Erik af Pommern

Everschop

Everschop eller Garding Herred i middelalderen Johannes Mejer: „Landcarte von Eyderstede Eveschop un Uthholm“ 1648 fra Neue Landesbeschreibung der zwei Herzogtümer Schleswig und Holstein ved Caspar Danckwerth 1652 Everschop (på ældre dansk Everskop eller Æverskop, egentlig Heverskab) eller Garding Herred var et herred i det sydlige Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Everschop

Før

Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne). Satellitbillede. Vindmølle i Oldsum. Før (Föhr; Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Før

Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Se Nordfrisisk ret og Frisere

Gøs Herreder

Gøs Herreder i middelalderen Gøs Herreder (på nordfrisisk Gooshiird) er beliggende ved den sydslesvigske vestkyst syd for grænsen.

Se Nordfrisisk ret og Gøs Herreder

Grevskabet Holsten

Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.

Se Nordfrisisk ret og Grevskabet Holsten

Helgoland

Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.

Se Nordfrisisk ret og Helgoland

Istedsyssel

Istedsyssel er markeret med grønt Istedsyssel var i middelalderen det syssel, der lå mellem Ejderen i syd og Flensborg Fjord i nord.

Se Nordfrisisk ret og Istedsyssel

Jyder (germansk folkeslag)

Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.

Se Nordfrisisk ret og Jyder (germansk folkeslag)

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Nordfrisisk ret og Jylland

Jyske Lov

Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).

Se Nordfrisisk ret og Jyske Lov

Kongerigske enklaver

De vigtigste kongerigske enklaver (med blåt) De kongerigske enklaver var nogle områder på Sydvest- og Sønderjyllands vestkyst, der hørte til Ribe Stift og dermed Kongeriget Danmark, selv om de lå som enklaver omgivet af Hertugdømmet Slesvig.

Se Nordfrisisk ret og Kongerigske enklaver

Pelvorm Herred

Pelvorm Herred i middelalderen Pelvorm Herred (tysk Pellwormharde) var et herred på den tidligere ø Strand i Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Pelvorm Herred

Sædvaneret

Sædvaneret er ikke-nedskrevet (ukodificeret) ret, som bunder i praksis, hævd og eventuelt mundtlige og skriftlige forskrifter.

Se Nordfrisisk ret og Sædvaneret

Sild (ø)

Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.

Se Nordfrisisk ret og Sild (ø)

Skånske Lov

Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250) Danske landskabslove Skånske Lov blev nedskrevet mellem 1202 og 1216 og påvirkede det ældste danske skriftsprog; Jyske Lov kom først i 1241.

Se Nordfrisisk ret og Skånske Lov

Slesvig (by)

Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.

Se Nordfrisisk ret og Slesvig (by)

Strand (ø)

Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 - med Strand og handelsbyen Rungholt Øen Strand som del af de nordfrisiske Utlande i Sønderjylland. Øen Strand efter stormfloden i 1362 (med tyske og danske stednavne). Området er i dag delt op i Pelvorm, Nordstrand og Nordstrand Mor (en hallig).

Se Nordfrisisk ret og Strand (ø)

Udholm

Øerne Hæfræ og Holm (Udholm Herred) i middelalderen Johannes Mejer: „Landcarte von Eyderstede Eveschop un Uthholm“ 1648 fra Neue Landesbeschreibung der zwei Herzogtümer Schleswig und Holstein ved Caspar Danckwerth 1652 Udholm (tysk Utholm) eller Holmbo Herred var et herred i det sydvestlige Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Udholm

Utlande

Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.

Se Nordfrisisk ret og Utlande

Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.

Se Nordfrisisk ret og Valdemar Atterdag

Viding Herred

Viding Herred er en tidligere gest-ø, omgivet af marsken og Vadehavet. Herredet omfattede Horsbøl, Embsbøl, Klangsbøl og Rødenæs. Viding Herred hørte i middelalderen til de nordfrisiske Utlande i det sydvestlige Sønderjylland. Viding Herred (på dansk findes også Hors(e)bøl Herred el.

Se Nordfrisisk ret og Viding Herred

Viriks Herred

Viriks Herred i middelalderen Viriks Herred (tysk Wiriksharde) var et herred i middelalderens Nordfrisland i Sydslesvig.

Se Nordfrisisk ret og Viriks Herred

1426

---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1426 (tal).

Se Nordfrisisk ret og 1426

17. juni

17.

Se Nordfrisisk ret og 17. juni