Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frisere

Indeks Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Indholdsfortegnelse

  1. 194 relationer: A.D. Jørgensen, ABBA, Aksel E. Christensen, Aldgisl, Alemannere, Almere, Amrum, Angelsaksiske Krønike, Anglere, Ansgar, Avarere, Østfrisland, Bøkingherredfrisisk, Beda, Beovulfkvadet, Bibelen, Birka, Bonifatius, Brandskatning, Broche, Bubo, Butjadingen, Calvinisme, Chaukere, Dansk (sprog), Danskere, De Forenede Nederlande, Det danske mindretal i Sydslesvig, Dialekt, Dige, Dokkum, Dorestad, Ebo af Rheims, Ejderen, Før, Fering, Feudalisme, Filip 2. af Spanien, Firsårskrigen, Floris 5. af Holland, Folkevandringstiden, Franeker, Frankere, Frankerriget, Friisk Foriining, Frisisk (sprog), Frisisk Frihed, Frisisk Råd, Frisiske Nationale Parti, Frisland (Nederlandene), ... Expand indeks (144 mere) »

A.D. Jørgensen

Adolph Ditlev Jørgensen (født 11. juni 1840 i Gråsten, død 5. oktober 1897 på Frederiksberg) var en dansk historiker og rigsarkivar.

Se Frisere og A.D. Jørgensen

ABBA

ABBA er en svensk popgruppe, der blev dannet i 1972 af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.

Se Frisere og ABBA

Aksel E. Christensen

Aksel Erhard Christensen (født 11. september 1906 i Bernstorffsminde i Brahetrolleborg Sogn, død 15. december 1981 i Birkerød) var en dansk historiker.

Se Frisere og Aksel E. Christensen

Aldgisl

"Kong Aldgisl" gengivet i en hollandsk krønike fra 1662 Aldgisl (også Aldegisel, Aldegisl, Aldgillis, Aldgils og Eadgils, ca. 678) styrede Frisland (som konge eller hertug) i slutningen af syvende århundrede samtidig med Dagobert 2. og er en meget uklar person.

Se Frisere og Aldgisl

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Frisere og Alemannere

Almere

Almeres placering i Holland Almere er en by og en kommune i Flevoland, Holland der grænser op til Lelystad og Zeewolde.

Se Frisere og Almere

Amrum

Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Amrum

Angelsaksiske Krønike

Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.

Se Frisere og Angelsaksiske Krønike

Anglere

Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.

Se Frisere og Anglere

Ansgar

Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.

Se Frisere og Ansgar

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Se Frisere og Avarere

Østfrisland

Kort over Østfrisland. Østfrisland som del af Øst-Frisland. Carolinensiel i Østfrisland Østfrisland (tysk: Ostfriesland, plattysk: Oostfreesland) er et område i delstaten Nedersaksen, der består af amterne (Kreise) Aurich, Wittmund, Leer og byen (Kreisfreie Stadt) Emden.

Se Frisere og Østfrisland

Bøkingherredfrisisk

Nibøl på bøkingherredfrisisk Bøkingherredfrisisk eller Mooring, er den nordfrisiske dialekt, der tales i Bøkingherred i Nordfrisland.

Se Frisere og Bøkingherredfrisisk

Beda

Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.

Se Frisere og Beda

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Se Frisere og Beovulfkvadet

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Frisere og Bibelen

Birka

Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.

Se Frisere og Birka

Bonifatius

Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.

Se Frisere og Bonifatius

Brandskatning

København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.

Se Frisere og Brandskatning

Broche

Et par brocher En broche er en smykkegenstand i mange former.

Se Frisere og Broche

Bubo

Bubo (død 734, også stavet Bobbo, Poppo eller Popo), var en hedensk hertug (dux) over friserne i det tidlige 8.

Se Frisere og Bubo

Butjadingen

Butjadingen er en halvø i Nordsøen mellem Jadebusen og Wesers munding i Tyskland og et historisk område i Øst-Frisland.

Se Frisere og Butjadingen

Calvinisme

Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.

Se Frisere og Calvinisme

Chaukere

Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.

Se Frisere og Chaukere

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Frisere og Dansk (sprog)

Danskere

En dansker betegner en person fra Danmark.

Se Frisere og Danskere

De Forenede Nederlande

De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795.

Se Frisere og De Forenede Nederlande

Det danske mindretal i Sydslesvig

slesvigske løver Traditionelle bosætningsområder i vikingetiden Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne Det danske Børne- og Ungdomshus i Egernførde Det danske mindretal i Sydslesvig eller danske sydslesvigere er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse.

Se Frisere og Det danske mindretal i Sydslesvig

Dialekt

En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.

Se Frisere og Dialekt

Dige

Diget ved Tønning Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side.

Se Frisere og Dige

Dokkum

Dokkums rådhus. Kanal i Dokkum. Dokkum i ældre tid. Kort over Dokkum. Dokkum, (tidligere også Dockum) er en gammel by i kommunen Dongeradeel i den nederlandske provins Frisland.

Se Frisere og Dokkum

Dorestad

Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.

Se Frisere og Dorestad

Ebo af Rheims

thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.

Se Frisere og Ebo af Rheims

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Ejderen

Før

Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne). Satellitbillede. Vindmølle i Oldsum. Før (Föhr; Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig.

Se Frisere og Før

Fering

Fering eller Føring er en nordfrisisk dialekt på Før (frisisk Feer).

Se Frisere og Fering

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Frisere og Feudalisme

Filip 2. af Spanien

Filip 2. (21. maj 1527–13. september 1598) konge af Spanien 1556–1598, blev født i Valladolid som eneste søn af Kejser Karl 5. og Isabella af Portugal.

Se Frisere og Filip 2. af Spanien

Firsårskrigen

Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.

Se Frisere og Firsårskrigen

Floris 5. af Holland

Greve Floris 5.

Se Frisere og Floris 5. af Holland

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Frisere og Folkevandringstiden

Franeker

Beliggenhed Parti fra byen Franeker (Frjentsjer) er en by i nederlandsk Frisland med 12.996 indbyggere (pr. 1. januar 2006).

Se Frisere og Franeker

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Frisere og Frankere

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Frisere og Frankerriget

Friisk Foriining

Friisk Foriining er en kulturpolitisk forening for nationale friserne i Nordfrisland.

Se Frisere og Friisk Foriining

Frisisk (sprog)

Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.

Se Frisere og Frisisk (sprog)

Frisisk Frihed

Frisiske sølande omkring 1300 Upstalsboom Upstalsboom-forbundets segl fra 1324 Upstalsboom lå i centrum af Ostfrisland Mindesmærke ved Upstalsboom ved Aurich Frisisk Frihed (Friesische Freiheit, Friese Vrijheid, frisisk Fryske frijheid) indstiftedes efter kejser Karl den Store.

Se Frisere og Frisisk Frihed

Frisisk Råd

Inter-frisiske flag Frisisk Råd eller Interfrisisk Råd er det fællesfrisiske samråd med repræsentanter fra Frislande i både Tyskland og Nederlandene.

Se Frisere og Frisisk Råd

Frisiske Nationale Parti

thumb Det Frisiske Nationale Parti (på frisisk Fryske Nasjonale Partij), FNP, er et politisk parti i provinsen Frisland i Nederlandene.

Se Frisere og Frisiske Nationale Parti

Frisland (Nederlandene)

Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.

Se Frisere og Frisland (Nederlandene)

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Frisere og Gallien

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Frisere og Gødning

Gelderland

Gelderland er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.

Se Frisere og Gelderland

Gendøber

Anabaptister (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er protestantiske kristne, som har deres rod i 1500-årenes reformationsbevægelser.

Se Frisere og Gendøber

Germanien

Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.

Se Frisere og Germanien

Germanisering

Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.

Se Frisere og Germanisering

Godfred

Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.

Se Frisere og Godfred

Groningen

Groningen (frisisk: Grins) er en by i den nordlige del af Holland.

Se Frisere og Groningen

Groningen (provins)

Groningen er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.

Se Frisere og Groningen (provins)

Halunder

Halunder eller helgolandsk er den nordfrisiske dialekt på Helgoland.

Se Frisere og Halunder

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Frisere og Hanseforbundet

Harald Klak

Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.

Se Frisere og Harald Klak

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Frisere og Hav

Hedeby

Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.

Se Frisere og Hedeby

Helgoland

Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.

Se Frisere og Helgoland

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Frisere og Holland

Holland (provins)

Holland er en historisk provins i Nederlandene.

Se Frisere og Holland (provins)

Ingelheim am Rhein

Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.

Se Frisere og Ingelheim am Rhein

Itzehoe

Itzehoe er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten; byen er hovedby i kredsen (amtet) Kreis Steinburg.

Se Frisere og Itzehoe

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Se Frisere og Julius Cæsar

Jyder (germansk folkeslag)

Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.

Se Frisere og Jyder (germansk folkeslag)

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Frisere og Jylland

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Frisere og Karl den Store

Karl Martell

Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.

Se Frisere og Karl Martell

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Frisere og Köln

Keramik

Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.

Se Frisere og Keramik

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.

Se Frisere og Klodevig 1.

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se Frisere og Knud den Store

Kreis Pinneberg

Pinneberg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Kreis Pinneberg

Kristen mission

Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.

Se Frisere og Kristen mission

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Frisere og Kristendom

Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder

Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder er et leksikon udgivet i 22 bind i perioden 1956 til 1978 med artikler på dansk, norsk og svensk af forskellige forskere med relevante faglige kundskaber.

Se Frisere og Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder

Landkreis Cloppenburg

Landkreis Cloppenburg ligger i den nordvestlige del af den tyske delstat Niedersachsen.

Se Frisere og Landkreis Cloppenburg

Langhus

Langhus i jernalderstil. Langhus i vikingetidens stil, her rekonstrueret på ringborgen Fyrkat. Høvdingehuset, Borg i Lofoten. Langhus er en hustype, der var almindelig på Nord-Europas gårde indtil vikingtiden slutning.

Se Frisere og Langhus

Læk

Læk (tysk: Leck nordfrisisk: Leek) er en by og kommune i det nordvestlige Sydslesvig.

Se Frisere og Læk

Leer

Leer (Tysk: IPA:,; frisisk: Lier, hollandsk: Leer) er en by i det historiske landskab Ostfriesland i Landkreis Leer i den tyske delstat Niedersachsen.

Se Frisere og Leer

Leeuwarden

Leeuwarden (Ljouwert) er hovedstad i provinsen Frisland i Nederlandene.

Se Frisere og Leeuwarden

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Frisere og Len

Lex Frisionum

Lex Frisionum (på dansk Frisisk Lov) er en samling af frisiske retsforskrifter fra begyndelsen af 800-tallet, som Karl den Store gav friserne, efter at kystområdet mellem Rheinen og Weseren kom under frankisk styre i slutningen af 700-tallet.

Se Frisere og Lex Frisionum

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Frisere og London

Lothar 1. (Tysk-romerske rige)

Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.

Se Frisere og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)

Ludvig den Fromme

Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.

Se Frisere og Ludvig den Fromme

Ludvig den Tyske

Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.

Se Frisere og Ludvig den Tyske

Lutheranisme

Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.

Se Frisere og Lutheranisme

Maas

Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.

Se Frisere og Maas

Medemblik

Medemblik er en kommune og en by i Holland, i provinsen Noord-Holland og regionen Vestfriesland, på vestsiden af Zuiderzee.

Se Frisere og Medemblik

Nationale frisere

Frisiske områder Ved nationale frisere forstås de frisere, der definerer sig som en selvstændig nationale gruppe eller et folk på grundlag af et selvstændigt frisisk sprog, kultur og historie.

Se Frisere og Nationale frisere

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Frisere og Nederlandsk (sprog)

Nero

Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.

Se Frisere og Nero

Nibøl

Nibøl (dansk), Niebüll (tysk) eller Naibel (nordfrisisk) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Nordfrisland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Nibøl

Niedersachsen

Niedersachsen eller Nedersaksen er en delstat i det nordvestlige Tyskland med 8.140.242 (31. december 2022) indbyggere og et areal på 47.600 km².

Se Frisere og Niedersachsen

Nordalbingien

Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.

Se Frisere og Nordalbingien

Nordfriesischer Verein

Nordfriesischer Verein er en kulturforening i Nordfrisland i det nordvestlige Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Nordfriesischer Verein

Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).

Se Frisere og Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisiske Øer

De Nordfrisiske Øer i geografisk forstand inkluderer også de danske vadehavsøer. De Nordfrisiske Øer foran Sydslesvigs vestkyst. De Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland, er en øgruppe i Vadehavet, der omfatter Sild, Før, Amrum og Pelvorm.

Se Frisere og Nordfrisiske Øer

Nordfrisland

Nordfrisland indgik i 1970 for største del i den nye Nordfrislands kreds, som også omfatter dele af den sydslesvigske gest (midtland i orange). Nordfrisland (Nordfriesland, nordfrisisk: Nordfraschlönj eller Nordfriislon) er et kultur-geografisk område ved Sydslesvigs vestkyst i det nordlige Tyskland.

Se Frisere og Nordfrisland

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se Frisere og Nordsøen

Obotritter

Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.

Se Frisere og Obotritter

Oldenburg

Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.

Se Frisere og Oldenburg

Ombudsmand

En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område.

Se Frisere og Ombudsmand

Ost-Friesland

Øst-Frisland bestående af Østfrisland og det oldenborgske Frisland, i bredere forstand også Saterland, Butjadingen og Wursten. Øst-Frisland omkring 1300, som var epoken af de østfrisiske høvdinger. Ost-Friesland (tysk) eller Øst-Frisland (dansk) er en samlet betegnelse for de frisiske områder i det nordvestlige Niedersachsen i Tyskland.

Se Frisere og Ost-Friesland

Overijssel

Overijssel er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.

Se Frisere og Overijssel

Paris

|navn.

Se Frisere og Paris

Peter Lauridsen

Peter Lauridsen Peter Lauridsen (født 14. september 1846 i Jegerup ved Haderslev, død 13. maj 1923 i København) var en dansk geografisk-historisk forfatter og skolemand.

Se Frisere og Peter Lauridsen

Piktere

Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.

Se Frisere og Piktere

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Se Frisere og Pinse

Pipin af Herstal

Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.

Se Frisere og Pipin af Herstal

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.

Se Frisere og Pipin den Lille

Pirat

Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.

Se Frisere og Pirat

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Frisere og Plattysk

Plinius den ældre

Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.

Se Frisere og Plinius den ældre

Poul Enemark

Poul Enemark (født 13. april 1923, død 11. august 2016) var en dansk historiker og lektor emeritus, der særligt beskæftigede sig med dansk studehandel og nordisk politisk historie i senmiddelalderen og renæssancen.

Se Frisere og Poul Enemark

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Se Frisere og Procopius

Pytheas fra Massalia

Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.

Se Frisere og Pytheas fra Massalia

Quentovic

Mønter produceret i Quentovic Quentovic (dannet af Quentia, det latinske navn for floden Canche, og vicus) var en handelsplads i Frankrig under Frankerriget beliggende på den sydlige bred af den flod, stedet fik navn efter, og et vigtigt møntsted.

Se Frisere og Quentovic

Radbod

Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.

Se Frisere og Radbod

Rav

Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).

Se Frisere og Rav

Rüstringen

Rüstringens beliggenhed vist med orange. Rüstringen var i middelalderen et frisisk landskab, som i dag svarer til Butjadingen, områder som nu er under vand og udgøres af havbugten Jadebusen samt områder i Jeverland i Østfrisland.

Se Frisere og Rüstringen

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Frisere og Reformationen

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Frisere og Rhinen

Ribe

Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Se Frisere og Ribe

Risum-Lindholm

Risum-Lindholm (dansk/tysk), Risem-Loonham eller Risem-Lunham (nordfrisisk) er to landsbyer og en kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Risum-Lindholm

Romaer

url-status.

Se Frisere og Romaer

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Frisere og Romerriget

Rouen

thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.

Se Frisere og Rouen

Rungholt

Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Strand og handelsbyen Rungholt før stormfloden i 1362. I billedets midte skimtes undersøiske rester af Rungholt. Fund fra Rungholt. Uddrag af testamente, der omtaler Rungholt. Rungholt var en større handelsby i det nordfrisiske kystlandskab Strand i Sønderjylland, som forsvandt i havet i løbet af en enkelt nat.

Se Frisere og Rungholt

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Frisere og Saksere

Sankt Willibrord

Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".

Se Frisere og Sankt Willibrord

Saterfrisisk

Saterfrisisk, også kendt som Saterland-frisisk eller saterlandsk, er den sidste levende dialekt af det østfrisiske sprog.

Se Frisere og Saterfrisisk

Saterland

Våben. Den gamle jernbanestation i Scharrel er nu et saterfrisisk kulturcenter. Byskilt på tysk og frisisk Saterland er en kommune i regionen Oldenburg i Nedersaksen med stærk tilknytning til det nærliggende Østfrisland.

Se Frisere og Saterland

Sölring

Sild taltes dansk, på Ejdersted og Nordstrand taltes frisisk indtil stormfloden i 1634 Sölring (på dansk Sildring eller Sølring) er en nordfrisisk dialekt på øen Sild (på söring: Söl’ og på tysk: Sylt) i det nordvestlige Sydslesvig i den nortyske deltstat Slesvig-Holsten.

Se Frisere og Sölring

Schelde

Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.

Se Frisere og Schelde

Seinen

Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.

Se Frisere og Seinen

Sild (ø)

Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.

Se Frisere og Sild (ø)

Sintier

Interneringslejr for sintier og romaer nær Düsseldorf (1937) Sintier er et nomadisk folkeslag, der lever i Tyskland og andre europæiske lande.

Se Frisere og Sintier

Slaget ved Boarn

Slaget ved Boarn (vestfrisisk: Slach Oan de Boarn, hollandsk: Slag aan de Boorne) var i det 8.

Se Frisere og Slaget ved Boarn

Slaget ved Köln

Slaget ved Köln blev udkæmpet nær byen Köln i år 716.

Se Frisere og Slaget ved Köln

Slesvig-Holsten

| navn.

Se Frisere og Slesvig-Holsten

Sluse

'''Trappesluse''' i Panamakanalen. Slusen tillader mindre både adgang til Københavns Havn sydfra. Sluseanlægget tillader adgang fra Kattegat til Øer Maritime Ferieby. En sluse er en indretning i en å, elv, flod eller kanal, som kan hæve og sænke både og andre fartøjer fra et vandniveau til et andet, hvorved disse kan forcere højdedrag, mindre vandfald og dæmninger uden at måtte benytte lange omveje, tunneller eller akvædukter.

Se Frisere og Sluse

Sorbere

Spreewald i Niederlausitz Sorbisk nationalflag Sorbisk sprogområde i Tyskland folkedragter De omtrent 50.000 sorbere (også kaldet vendere) bor i Lausitz i Tyskland.

Se Frisere og Sorbere

Stadie

Stadie kan henføre til forskellige begreber.

Se Frisere og Stadie

Stald

Hesteslade på hestemusset i Chantilly i Frankring En stald er en bygning eller en del af denne, der tjener som opholdssted for dyr.

Se Frisere og Stald

Storm

Snestorm på Manhattan. Storm er vind, som målt på Beaufort-skalaen er kraftigere end kuling men mindre kraftig end en orkan.

Se Frisere og Storm

Syderende

Syderende (dansk), Sønderende (ældre dansk), Süderende (tysk) eller Söleraanj (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i den vestlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig.

Se Frisere og Syderende

Sydslesvigsk Vælgerforening

Sydslesvigsk Vælgerforening (tysk Südschleswigscher Wählerverband, nordfrisisk Söödschlaswiksche Wäälerferbånd) (SSW) er et politisk parti i Tyskland, der repræsenterer danskerne og nordfriserne (nationale frisere) i Sydslesvig.

Se Frisere og Sydslesvigsk Vælgerforening

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Frisere og Tacitus

Tørv

Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.

Se Frisere og Tørv

Thüringerne

Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.

Se Frisere og Thüringerne

Tiberius

Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.

Se Frisere og Tiberius

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Frisere og Tidevand

Ting (folkeforsamling)

Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.

Se Frisere og Ting (folkeforsamling)

Traktaten i Verdun

Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.

Se Frisere og Traktaten i Verdun

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Frisere og Tysk (sprog)

Tyske Bugt

Satellitbillede af Tyske Bugt Tyske Bugt (tysk: Deutsche Bucht, nederlandsk: Duitse Bocht, frisisk: Dútske Bocht) er havbugt mellem Danmark, Tyskland og Holland som udgør den sydøstlige del af Nordsøen.

Se Frisere og Tyske Bugt

Tyske Rige

Det Tyske Rige var den betegnelse man som oftest brugte om Det tyske kejserrige, der eksisterede fra 1871 til 1918.

Se Frisere og Tyske Rige

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Frisere og Tyskland

Utlande

Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.

Se Frisere og Utlande

Utrecht

Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.

Se Frisere og Utrecht

Uwe-Klit

Uwe-Klitten på Sild Uwe-Klitten (på tysk Uwe Düne) er med 52,5 meter den højeste punkt på den nordfrisiske ø Sild.

Se Frisere og Uwe-Klit

Vadehavet

Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.

Se Frisere og Vadehavet

Værft (ø)

Værftet på hallig Hoge Et værft (nordfrisisk: werew, frisisk og nederlandsk: terp, plattysk og højtysk: warft, på tysk også wierde) er en kunstig banke i vadehavet i marsklandet eller på en hallig (småø) lavet af marskens fede jord.

Se Frisere og Værft (ø)

Venantius Fortunatus

Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.

Se Frisere og Venantius Fortunatus

Vestfold

Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.

Se Frisere og Vestfold

Vidå

Vidå (tysk: Wiedau, jysk æ Virå, frisisk: Widuu) er en å beliggende i Sønderjylland.

Se Frisere og Vidå

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Frisere og Vikingetid

Vilhelm 2. af Nederlandene

Vilhelm 2.

Se Frisere og Vilhelm 2. af Nederlandene

Vilhelm 4. af Oranien

Vilhelm IV af Oranien Vilhelm IV Carl Henrik Friso, fyrste af Oranien og Nassau, statholder af Forenede Nederlande (1. september 1711 – 22. oktober 1751) var arvestatholder fra 1747 til sin død.

Se Frisere og Vilhelm 4. af Oranien

Vlieland

Våben. Vlielands beliggenhed. Fyrtårn i Vlieland Nicolaas-kirken i Oost-Vlieland Vlieland (Flylân) er en kommune i provinsen Frisland i Nederlandene.

Se Frisere og Vlieland

Vuurboetsduin

Fyrtårnet på Vuurboetsduin. Vuurboetsduin (frisisk: Fjoerboetsdún) er en klit vest for landsbyen Oost-Vlieland på den nederlandske ø Vlieland og det højeste punkt i provinsen Frisland.

Se Frisere og Vuurboetsduin

Vyk

Vyk (dansk), Wyk (tysk), De Wiek eller De Wyk (plattysk) og a Wik (nordfrisisk) er en landsby og kommune i den sydøstlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig.

Se Frisere og Vyk

Walcheren

Kort over beliggenhed. Walcheren er et område og en tidligere ø i Zeeland i det sydlige Nederland.

Se Frisere og Walcheren

Wangerooge

Wangerooge er en af Østfrisiske Øer i Nordsøen ud for nordvestkysten af Tyskland.

Se Frisere og Wangerooge

Weser

Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.

Se Frisere og Weser

Westerlauwersfrisisk

Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland.

Se Frisere og Westerlauwersfrisisk

Widsith

Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.

Se Frisere og Widsith

Widukind

Widukind (eller Wittekind) var en saksisk høvding og hærleder.

Se Frisere og Widukind

Zeeland

Zeeland er en nederlandsk provins, beliggende i den sydvestlige del af Nederlandene.

Se Frisere og Zeeland

Zuiderzee

Zuidersøen omkring år 800 e.Kr. Satellitfoto af IJsselmeer, med det inddigede og drænede område Flevoland i syd. Afsluitdijk ses som en tynd streg mod nord. Zuiderzee (også kaldet Flevosøen) var oprindeligt en meget stor indsø i Nederlandene.

Se Frisere og Zuiderzee

1345

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).

Se Frisere og 1345

26. september

26.

Se Frisere og 26. september

628

---- Se også 628 (tal) ----.

Se Frisere og 628

695

---- Se også 695 (tal) ----.

Se Frisere og 695

741

---- Se også 741 (tal) ----.

Se Frisere og 741

844

---- Se også 844 (tal) ----.

Se Frisere og 844

Også kendt som Friser, Friserne.

, Gallien, Gødning, Gelderland, Gendøber, Germanien, Germanisering, Godfred, Groningen, Groningen (provins), Halunder, Hanseforbundet, Harald Klak, Hav, Hedeby, Helgoland, Holland, Holland (provins), Ingelheim am Rhein, Itzehoe, Julius Cæsar, Jyder (germansk folkeslag), Jylland, Karl den Store, Karl Martell, Köln, Keramik, Klodevig 1., Knud den Store, Kreis Pinneberg, Kristen mission, Kristendom, Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, Landkreis Cloppenburg, Langhus, Læk, Leer, Leeuwarden, Len, Lex Frisionum, London, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Lutheranisme, Maas, Medemblik, Nationale frisere, Nederlandsk (sprog), Nero, Nibøl, Niedersachsen, Nordalbingien, Nordfriesischer Verein, Nordfrisisk (sprog), Nordfrisiske Øer, Nordfrisland, Nordsøen, Obotritter, Oldenburg, Ombudsmand, Ost-Friesland, Overijssel, Paris, Peter Lauridsen, Piktere, Pinse, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Pirat, Plattysk, Plinius den ældre, Poul Enemark, Procopius, Pytheas fra Massalia, Quentovic, Radbod, Rav, Rüstringen, Reformationen, Rhinen, Ribe, Risum-Lindholm, Romaer, Romerriget, Rouen, Rungholt, Saksere, Sankt Willibrord, Saterfrisisk, Saterland, Sölring, Schelde, Seinen, Sild (ø), Sintier, Slaget ved Boarn, Slaget ved Köln, Slesvig-Holsten, Sluse, Sorbere, Stadie, Stald, Storm, Syderende, Sydslesvigsk Vælgerforening, Tacitus, Tørv, Thüringerne, Tiberius, Tidevand, Ting (folkeforsamling), Traktaten i Verdun, Tysk (sprog), Tyske Bugt, Tyske Rige, Tyskland, Utlande, Utrecht, Uwe-Klit, Vadehavet, Værft (ø), Venantius Fortunatus, Vestfold, Vidå, Vikingetid, Vilhelm 2. af Nederlandene, Vilhelm 4. af Oranien, Vlieland, Vuurboetsduin, Vyk, Walcheren, Wangerooge, Weser, Westerlauwersfrisisk, Widsith, Widukind, Zeeland, Zuiderzee, 1345, 26. september, 628, 695, 741, 844.