Indholdsfortegnelse
21 relationer: Ædelgran-slægten, Biotop, Blad (plantedel), Ceder, Danske træer, Douglasgran, Fyrreslægten, Gran-slægten, Hårdførhed, Kæmpethuja, Lærk, Løvtræer, Malmfyr, Materiale, Nål (plantedel), Nåletræ-rækken, Rødgran, Skovfyr, Tømmer, Træ (materiale), Vedplanter.
Ædelgran-slægten
Ædelgran-slægten (Abies) er en slægt, rummer ca.
Se Nåletræ (vedtype) og Ædelgran-slægten
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Nåletræ (vedtype) og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Nåletræ (vedtype) og Blad (plantedel)
Ceder
Ceder (Cedrus) er en lille slægt af høje, stedsegrønne nåletræer.
Danske træer
Stilk-Eg (''Quercus robur'') til venstre og Almindelig bøg (''Fagus sylvatica'') til højre. To almindelige og velkendte hjemmehørende træer i Danmark. Begge har i øvrigt været valgt som nationaltræPeter Friis Møller m.fl: Danmarks Skove, Politiken, 2001 Skovfyr (''Pinus sylvestris'') på fattig, tør bund Forekomsten i Danmark af træer og skov er betinget af 3 primære forhold.
Se Nåletræ (vedtype) og Danske træer
Douglasgran
Douglasgran (Pseudotsuga) er en slægt med fem arter af store nåletræer, som er udbredt langs vestkysten af Nordamerika og i Kina og Japan.
Se Nåletræ (vedtype) og Douglasgran
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Se Nåletræ (vedtype) og Fyrreslægten
Gran-slægten
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.
Se Nåletræ (vedtype) og Gran-slægten
Hårdførhed
Begrebet hårdførhed er dannet ud fra ordet hårdfør, som betyder modstandsdygtig.
Se Nåletræ (vedtype) og Hårdførhed
Kæmpethuja
Kæmpe-Thuja (Thuja plicata) er et højt træ med oprette topskud.
Se Nåletræ (vedtype) og Kæmpethuja
Lærk
Lærk (Larix) er en planteslægt af hårdføre, høje, løvfældende nåletræer.
Løvtræer
Bøgetræer i Gribskov Løn med efterårsfarver Løvtræer i vinterdragt Stedsegrøn Sten-Eg Ved et løvtræ forstås sædvanligvis et træ tilhørende den botaniske gruppe af tokimbladede planter.
Se Nåletræ (vedtype) og Løvtræer
Malmfyr
Malmfyr er en norsk betegnelse på fyrretræer, som har haft en langsom og tæt vækst, og derfor har en stor andel kerneved (malmved).
Se Nåletræ (vedtype) og Malmfyr
Materiale
Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.
Se Nåletræ (vedtype) og Materiale
Nål (plantedel)
Grannåle. En nål er et specialiseret blad.
Se Nåletræ (vedtype) og Nål (plantedel)
Nåletræ-rækken
Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.
Se Nåletræ (vedtype) og Nåletræ-rækken
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Se Nåletræ (vedtype) og Rødgran
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Se Nåletræ (vedtype) og Skovfyr
Tømmer
Tømmerhandel afbildet på skoleplancheTømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.
Se Nåletræ (vedtype) og Tømmer
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Nåletræ (vedtype) og Træ (materiale)
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se Nåletræ (vedtype) og Vedplanter