Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skovfyr

Indeks Skovfyr

Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.

Indholdsfortegnelse

  1. 67 relationer: Art, Askorbinsyre, Balkanhalvøen, Balsam, Bark (plantedel), Bævreasp, Beskæring af planter, Bladstilling, Brændevin, Carl von Linné, Cylinder (geometri), Danmark, Det gamle Egypten, Egern, Etårsskud, Europa, Frø (plantedel), Fugle, Fyrrens sprækkesvamp, Fyrreslægten, Gigt, Gran-familien, Gran-ordenen, Gren (plantedel), Halvø, Harpiks, Hoste, Jord, Juni, Kegle (geometri), Kighoste, Kina, Klima, Knop (plantedel), Kolik, Konservering (madvarer), Maj, Muld, Mumie, Nål (plantedel), Nåleskov, Nåletræ-rækken, Nåletræer, Nøgenfrøede, Nedbør, Norge, Ormemel, Overhængende, Planter, Råjord, ... Expand indeks (17 mere) »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Skovfyr og Art

Askorbinsyre

| Section8.

Se Skovfyr og Askorbinsyre

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Skovfyr og Balkanhalvøen

Balsam

Balsam (fra arabisk: "vellugt") er betegnelsen for den duftende harpiks (Benzoe) fra Balsamtræet og andre balsamplanter, som f.eks.

Se Skovfyr og Balsam

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Skovfyr og Bark (plantedel)

Bævreasp

Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.

Se Skovfyr og Bævreasp

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Skovfyr og Beskæring af planter

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Skovfyr og Bladstilling

Brændevin

Juleakvavit, 2005 Brændevin er destilleret vin dvs.

Se Skovfyr og Brændevin

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Skovfyr og Carl von Linné

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Se Skovfyr og Cylinder (geometri)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Skovfyr og Danmark

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Se Skovfyr og Det gamle Egypten

Egern

Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.

Se Skovfyr og Egern

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Skovfyr og Etårsskud

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Skovfyr og Europa

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Skovfyr og Frø (plantedel)

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Skovfyr og Fugle

Fyrrens sprækkesvamp

Fyrrens sprækkesvamp, Lophodermium seditiosum, er en svampeart som blev beskrevet af Minter, Staley & Millar 1978.

Se Skovfyr og Fyrrens sprækkesvamp

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.

Se Skovfyr og Fyrreslægten

Gigt

Gigt (lat: arthritis, af græsk arthros "led" og itis "betændelse") er mange sygdomme, som viser sig ved at det gør ondt at bevæge sig, sandsynligvis fordi knogleleddene er slidte.

Se Skovfyr og Gigt

Gran-familien

Snedækkede grantræer i taigaen Fældet grantræ i Wales Gran-familien (Pinaceae) er en familie af nåletræer der bl.a. omfatter nogle af de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske "grantræer".

Se Skovfyr og Gran-familien

Gran-ordenen

Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.

Se Skovfyr og Gran-ordenen

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Skovfyr og Gren (plantedel)

Halvø

Halvø i Kroatien. En halvø er et landområde, der for den største del af sin omkreds er omgivet af vand, men på den ene side er landfast med en større landmasse.

Se Skovfyr og Halvø

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Se Skovfyr og Harpiks

Hoste

En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.

Se Skovfyr og Hoste

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Skovfyr og Jord

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Skovfyr og Juni

Kegle (geometri)

En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.

Se Skovfyr og Kegle (geometri)

Kighoste

Kighoste er en meget smitsom sygdom, der forårsages af bakterien Bordetella pertussis.

Se Skovfyr og Kighoste

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Skovfyr og Kina

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Skovfyr og Klima

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Skovfyr og Knop (plantedel)

Kolik

Kolik er en tilstand hos spædbørn, der er kendetegnet ved langvarig, uforklarlig gråd.

Se Skovfyr og Kolik

Konservering (madvarer)

Eksempler på konserveret mad. Konservering i glas. Ved konservering søges at stabilisere fødevaren ved fx at hæmme mikrobiel vækst, oxidation af lipider eller enzymatisk aktivitet.

Se Skovfyr og Konservering (madvarer)

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Skovfyr og Maj

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Se Skovfyr og Muld

Mumie

Salta, Argentina, nær grænsen til Chile. En egyptisk mumie på Louvre-museet i Paris. En mumie er en afdød dyre- eller menneskekrop, der er velbevaret, f.eks.

Se Skovfyr og Mumie

Nål (plantedel)

Grannåle. En nål er et specialiseret blad.

Se Skovfyr og Nål (plantedel)

Nåleskov

Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.

Se Skovfyr og Nåleskov

Nåletræ-rækken

Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.

Se Skovfyr og Nåletræ-rækken

Nåletræer

Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.

Se Skovfyr og Nåletræer

Nøgenfrøede

Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.

Se Skovfyr og Nøgenfrøede

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Se Skovfyr og Nedbør

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Skovfyr og Norge

Ormemel

Ormemel eller Orme-mel er det smulder, der fremkommer når en "orm" gnaver i et materiale, som f.eks.

Se Skovfyr og Ormemel

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Se Skovfyr og Overhængende

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Skovfyr og Planter

Råjord

Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.

Se Skovfyr og Råjord

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Skovfyr og Rod (plantedel)

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Skovfyr og Sibirien

Skørbug

Skørbug er en sygdom der skyldes mangel på C-vitamin (L-askorbinsyre).

Se Skovfyr og Skørbug

Sogndal

Sogndal er en kommune og en by i Vestland fylke i Norge.

Se Skovfyr og Sogndal

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Skovfyr og Spiring (plante)

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Skovfyr og Stedsegrøn

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Skovfyr og Sverige

Terpentin

Terpentin betegner to forskellige væsker, der fremstilles enten af træ eller af fossile kulbrinter.

Se Skovfyr og Terpentin

Tisvilde Hegn

Træer i Tisvilde Hegn, Februar 2009 Tisvilde Hegn er et statsejet naturområde i Nordsjælland, der strækker sig langs Kattegatskysten fra Tisvildeleje til Asserbo og Liseleje.

Se Skovfyr og Tisvilde Hegn

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Skovfyr og Træ (materiale)

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Se Skovfyr og Tyrkiet

Varietet (botanik)

I botanikkens videnskabelige sprog er varietet et niveau under underart.

Se Skovfyr og Varietet (botanik)

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Skovfyr og Vækstform

Vintereg

Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.

Se Skovfyr og Vintereg

Vortebirk

Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.

Se Skovfyr og Vortebirk

1350

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1350 (tal).

Se Skovfyr og 1350

2009

2009 begyndte året på en torsdag.

Se Skovfyr og 2009

Også kendt som Pinus sylvestris, Skov-Fyr, Skov-Fyr (Pinus silvestris), Skov-Fyr (Pinus syilvestris), Skov-Fyr (Pinus sylvestris), Skovfyr (Pinus sylvestris).

, Rod (plantedel), Sibirien, Skørbug, Sogndal, Spiring (plante), Stedsegrøn, Sverige, Terpentin, Tisvilde Hegn, Træ (materiale), Tyrkiet, Varietet (botanik), Vækstform, Vintereg, Vortebirk, 1350, 2009.