Indholdsfortegnelse
20 relationer: Amplitude, Bølge, Bølgelængde, Cirkeludsnit, Elektromagnetisk stråling, Foton, Heltal, Hvirvel, Impuls (fysik), Impulsmoment, Kontinuitet, Krydsprodukt, Lyd, Lys, Origo, Parabolantenne, Polarisering (tværbølge), Radiobølger, Skruelinje, Symmetri.
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Amplitude
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Bølge
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Bølgelængde
Cirkeludsnit
To cirkeludsnit Et cirkeludsnit, også kaldet en sektor, er det stykke af en cirkel som afgrænses af cirklens periferi og en centervinkel dannet af to radier.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Cirkeludsnit
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Elektromagnetisk stråling
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Foton
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Heltal
Hvirvel
Hvirvel skabt af en flyvinge. Hvirvel i en dam. En hvirvel (la. vortex), er i fluidmekanikken en roterende bevægelse i en fluid.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Hvirvel
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Impuls (fysik)
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Impulsmoment
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Kontinuitet
Krydsprodukt
Inden for matematikken, mere specifikt lineær algebra og vektorregning, defineres krydsproduktet (også kaldet vektorproduktet) mellem to tre-dimensionale vektorer \vec.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Krydsprodukt
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Lyd
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Lys
Origo
Origo (Latin: oprindelse, start, kilde, ophav) er det samme som "nulpunktet" i et koordinatsystem, og alle punkter i koordinatsystemet beskrives i forhold til dette.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Origo
Parabolantenne
Offset parabolantenne med konkav sekundær reflektor. Forskellige parabolantennevarianter. En parabolantenne er en type antenne til udsendelse og modtagelse af radiosignaler (mikrobølger).
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Parabolantenne
Polarisering (tværbølge)
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Polarisering (tværbølge)
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Radiobølger
Skruelinje
En skruelinje eller helix er en snoet form som en fjeder, skrue eller spiraltrappe.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Skruelinje
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Orbitalt impulsmoment (bølge) og Symmetri
Også kendt som EM-OAM, Ekstern OAM, Intern OAM, Lys orbitale angulære moment, Orbitale angulære moment (bølge), Orbitale angulære moment (transversal bølge), Snoede bølger, Snoede elektromagnetiske bølger, Snoede radiobølger, Snoet bølge, Snoet elektromagnetisk bølge, Snoet radiobølge.