Indholdsfortegnelse
156 relationer: Absorption, Albert Einstein, Antikken, Astronomisk enhed, Atom, Æter (fysikhistorie), Bål, Bølge, Bølgelængde, Belysning, Bier (Apiformes), Billedrør, Billedskærm, Biologisk ur, Bioluminescens, Blå, Brænde, Bremsestråling, Brydningsindeks, Candela, Celsius, Cherenkovstråling, Christiaan Huygens, Diffraktion, Diffraktivt gitter (optisk), Dobbeltspalte-eksperiment, Dualisme, Elektricitet, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Faradayeffekten, Farve, Farveblindhed, Farvetemperatur, Fase (stof), Fjernsyn, Flamme, Fluorescens, Fotoelektrisk effekt, Foton, Frekvens, Fysik, Galileo Galilei, Gammastråling, Gasudladningsrør, Glas, Glødelampe, Grøn, Gul, ... Expand indeks (106 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Lys og Atom
Æter (fysikhistorie)
Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.
Se Lys og Æter (fysikhistorie)
Bål
Et stort bål Et bål er en stabel af brændbart materiale, hyppigst træ, som er påsat ild, bål bruges til forskellige praktiske formål.
Se Lys og Bål
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Se Lys og Bølge
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Belysning
En lampe til belysning. Belysning er anordninger som skaber lys.
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Billedrør
Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen. Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni.
Billedskærm
200px En billedskærm eller skærm er en udlæsningsenhed og bliver brugt til at omdanne elektriske signaler til visuel information på en flade, så brugeren kan se hvad der sendes fra skærmkortet til computeren - eller sendes i fjernsynet.
Biologisk ur
Oversigt over menneskets døgnrytme, det biologiske ur med nogle fysiologiske parametre Det biologiske ur er en molekylær mekanisme der regulerer døgnrytmen hos de levende organismer.
Bioluminescens
Morild (det lyseblå i horisontbuen) – glød forårsaget af en myriade af små organismer, såsom Noctiluca. Flyvende og glødende ildfluer, også kendt som ''Photinus pyralis.'' Hun af ''Lampyris noctiluca'' (Sankthansorm).
Blå
Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.
Se Lys og Blå
Brænde
En brændestabel kan godt pynte i haven Brænde kan købes færdigkløvet, tørret, klar til anvendelse og leveret direkte til døren Bræddestabel udformet som brændegårdshave. Brænde er træ der bruges til brændsel.
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Brydningsindeks
Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.
Candela
SI-enheden for lysstyrke er candela (symbol cd), der er defineret således, at 1 candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Cherenkovstråling
Blå cherenkovstråling Cherenkovstråling (eller tjerenkovstråling) er lys, som bliver udsendt, når en ladet partikel bevæger sig hurtigere gennem et materiale, end lys kan.
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Diffraktion
optisk diffraktion. Når bølger (af f.eks. lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion.
Diffraktivt gitter (optisk)
Et optisk diffraktivt gitter er en enten spejlende eller transparent overflade der er forsynet med striber eller et andet repeterende mønster med detaljer på nogle få mikrometer eller mindre.
Se Lys og Diffraktivt gitter (optisk)
Dobbeltspalte-eksperiment
Animation af bølger som først går igennem én lodret (ind i artiklen) smal spalte - og dernæst to lodrette smalle spalter. Bølgeinterferensen fra to lodrette (ind i artiklen) spalter kan ses på en lodret flade som konstruktive og destruktive superposition af bølgerne.
Se Lys og Dobbeltspalte-eksperiment
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Lys og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Lys og Elektromagnetiske spektrum
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Faradayeffekten
Polariserande rotation på grund af ''faradayeffekten''. Faradayeffekten eller Faradayrotationen er den roterende effekt der får magnetens feltlinjer til at skifte retning.
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Se Lys og Farve
Farveblindhed
Farveblindhed er nedsat farvesyn.
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Fjernsyn
Fjernsyn i halvtredserne Fjernsyn (tv eller TV, der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder.
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Lys og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Lys og Foton
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Lys og Fysik
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Lys og Glas
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Grøn
Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.
Se Lys og Grøn
Gul
Gul er en farve.
Se Lys og Gul
Hippolyte Fizeau
Armand Hippolyte Louis Fizeau (født 23. september 1819, død 18. september 1896) FRS FRSE MIF var en fransk fysiker, bedst kendt for at måle lysets hastighed i Fizeau-eksperimentet.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hornhinde
Snit af det menneskelige øje. Hornhinden er benævnt ''Cornea'' på illustrationen. Hornhinden (latin: cornea) er en gennemsigtig hinde, som dækker det forreste af øjet.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Se Lys og Ild
Ildfluer
Ildfluer (Lampyridae) er en familie af biller.
Indigo
Indigo spektrum Indigo farvestof Indigo er en bestemt blå farve, der kan udvindes af flere arter af slægten Indigo (Indigofera): Almindelig Indigo og Indigofera suffruticosa.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Interferens
Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
James Bradley
James Bradley (født 3. marts 1692 i Sherborne i Gloucestershire, død 13. juli 1762 i Chalford) var en engelsk astronom.
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Kamera
Pentax Auto 100 fra 1978 Et videokamera på stativ Et kamera (lat. camera, "rum") er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Klapperslanger
Klapperslanger (Crotalus) er en slægt af giftige slanger, der er opkaldt efter den "rangle", de har på halen og som bruges som en advarsel, når de føler sig truet.
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Lys og Klassisk elektrodynamik
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Se Lys og Kvanteelektrodynamik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Lys og Kvantemekanikkens historie
Ladet partikel
Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.
Lampe (elektrisk)
Forskellige kompaktlysstofrør. En klar glas 60W Neolux glødepære. En elektrisk lampe er en udskiftelig lampekomponent som f.eks.
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Se Lys og Laser
Léon Foucault
Jean Bernard Léon Foucault (født 18. september 1819, død 11. februar 1868) var en fransk fysiker, der udviklede et meget præcist forsøg til bestemmelse af lysets hastighed ved hjælp af et roterende og et stationært spejl med meget stor afstand (35 km), et såkaldt "Fizeau-Foucault apparat".
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Linse (anatomi)
Linsen er en gennemsigtig, bikonveks struktur i øjet, der sammen med hornhinden bryder lyset, der fokuseres på nethinden.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Lys og Liv
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Se Lys og Luft
Lumen
En lumen (symbol lm) er SI-enheden for lysstrøm.
Se Lys og Lumen
Luminescens
Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.
Lux
lux (symbol: lx) er SI-enheden for belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed.
Se Lys og Lux
Luxmeter
Et luxmeter er et måleinstrument til at måle lysstyrke med.
Lysdiode
En blå laveffekt-lysdiode set fra siden. Lysdiode-chippen er nede i det højre bens hulning, som også virker som reflektor. Det højre ben fungerer også som køleplade. Billede af laveffekt-lysdioder. Den lilla tonede lysdiode er en infrarød lysdiode. Lysdiodesymbol Et eksempel højeffekt-lysdiode, som kan tåle op til 3W med den rette køling.
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Lysstyrke
Lysstyrke er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Maser
date.
Se Lys og Maser
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Se Lys og Metal
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Lys og Meter
Michael Faraday
Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.
Michelson-Morley-eksperimentet
400px Michelson–Morley experiment er et vigtigt og berømt eksperiment i fysikkens historie, der blev udført i 1887 af Albert Michelson and Edward Morley med det formål at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren.
Se Lys og Michelson-Morley-eksperimentet
Mikrobølge
Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
Nethinde
En nethinde er et netværk af lysfølsomme sanseceller bagerst i øjet.
Ole Rømer
Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Se Lys og Optik
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Orange
Orange Orange er en farve mellem rød og gul.
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Lys og Partikel-bølge-dualitet
Petroleumslampe
En petroleumslampe monteret på en væg. En petroleumslampe er lampe, der lyser ved afbrænding af petroleum.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Polarisering (tværbølge)
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.
Se Lys og Polarisering (tværbølge)
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Pupil
Høg. (Den sorte ring i midten af øjet) Pupil er navnet på det runde hul i øjets regnbuehinde.
Se Lys og Pupil
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Rød
Rød er en farve.
Se Lys og Rød
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Refleksion (fysik)
Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.
Refraktion
Lyset brydes i to vinglas Bølgefænomener (f.eks. lyd- eller lys-bølger) bevæger sig med en hastighed der afhænger af det medium, bølgerne færdes i. Bevæger en plan bølge sig fra et område med én udbredelseshastighed til et andet område med en anden udbredelseshastighed, ændres bølgens udbredelsesretning som følge af et fænomen der kaldes refraktion eller brydning.
Regnbue
Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Lys og Solen
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Lys og Speciel relativitetsteori
Spejl
Krukke foran spejl Spejlbillede i et overvågningsspejl. Et spejl dannes af en reflekterende overflade, som er tilstrækkeligt glat til, at den kan skabe et billede.
Se Lys og Spejl
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Stav (synet)
Stavene er sanseceller på øjets retina (nethinde).
Stimuleret emission
Stimuleret emission er en fysisk proces, hvor en passerende foton får et atom eller molekyle til at henfalde fra en exciteret tilstand til en ny tilstand med et lavere energiindhold.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Synsnerve
Synsnerven (lægelatin nervus opticus) kaldes også den 2.
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Tap (synet)
Tapcellerne er sanseceller i øjets nethinde.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Terahertz
En terahertz (THz) er en måleenhed for frekvens: 1 THz svarer til 1000 GHz, eller 1000 millarder svingninger per sekund.
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Thomas Young
Thomas Young (født 13. juni 1773, død 10. maj 1829) var en engelsk fysiker, læge og ægyptolog.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Lys og Vand
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se Lys og Varme
Violet
Violet spektrum Violet er en sekundær spektralfarve (hvilket lilla ikke er), men kan defineres som de lilla toner, som mest er blå (altså egentlig blå-lilla).
1676
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1676 (tal).
Se Lys og 1676
17. århundrede
16. århundrede – 17.
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
Se Lys og 1728
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
Se Lys og 1846
1864
1864 var et skudår.
Se Lys og 1864
19. århundrede
18. århundrede – 19.
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Også kendt som Elektrisk lys, Elektriske lys, Lyset, Lyskilde, Synligt lys.