Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Impuls (fysik)

Indeks Impuls (fysik)

Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.

Indholdsfortegnelse

  1. 27 relationer: Albert Einstein, Bevarelseslov, Differentialregning, Drejningsmoment, Elektromagnetisk stråling, Energi, Engelsk (sprog), Formel, Foton, Frekvens, Fysik, Hastighed, Hertz, Hvilemasse, Impulsmoment, Inertialsystem, Klassisk mekanik, Kraft, Lorentzfaktoren, Lysets hastighed, Masse (fysik), Newtons anden lov, Objekt (genstand), Plancks konstant, Speciel relativitetsteori, Sprog, Tid.

  2. Bevægelse (fysik)

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Impuls (fysik) og Albert Einstein

Bevarelseslov

I fysikken findes en række fundamentale bevarelseslove, her er nogle af dem.

Se Impuls (fysik) og Bevarelseslov

Differentialregning

tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).

Se Impuls (fysik) og Differentialregning

Drejningsmoment

Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.

Se Impuls (fysik) og Drejningsmoment

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Impuls (fysik) og Elektromagnetisk stråling

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Impuls (fysik) og Energi

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Impuls (fysik) og Engelsk (sprog)

Formel

Ordet formel har flere betydninger eller specialiseringer, men er overordnet en formél opskrift.

Se Impuls (fysik) og Formel

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Impuls (fysik) og Foton

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Se Impuls (fysik) og Frekvens

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Impuls (fysik) og Fysik

Hastighed

Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.

Se Impuls (fysik) og Hastighed

Hertz

Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden).

Se Impuls (fysik) og Hertz

Hvilemasse

Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.

Se Impuls (fysik) og Hvilemasse

Impulsmoment

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Se Impuls (fysik) og Impulsmoment

Inertialsystem

I fysik er et inertialsystem et henførelsessystem, hvor alle legemer uden ydre påvirkninger bevæger sig med konstante hastigheder.

Se Impuls (fysik) og Inertialsystem

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Impuls (fysik) og Klassisk mekanik

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Impuls (fysik) og Kraft

Lorentzfaktoren

En graf for Lorentzfaktoren som funktion af hastigheden målt i forhold til lysets hastighed ''c'' Lorentzfaktoren (symbol: \gamma) er en fysisk størrelse, der indgår i Lorentz-transformationerne, som er grundlæggende for den specielle relativitetsteori.

Se Impuls (fysik) og Lorentzfaktoren

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Se Impuls (fysik) og Lysets hastighed

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Impuls (fysik) og Masse (fysik)

Newtons anden lov

MIT en sprog Newtons 2.

Se Impuls (fysik) og Newtons anden lov

Objekt (genstand)

Naturligt forekommende ametyst-genstand med krystalstruktur, slibeformet til en kunstgenstand Et objekt er en livløs fysisk genstand eller legeme, som ikke er en levende organisme, og som består af et materiale med masse og fylde, til forskel fra de abstrakte objektbegreber i matematik, filosofi eller grammatik.

Se Impuls (fysik) og Objekt (genstand)

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Se Impuls (fysik) og Plancks konstant

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Se Impuls (fysik) og Speciel relativitetsteori

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se Impuls (fysik) og Sprog

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Impuls (fysik) og Tid

Se også

Bevægelse (fysik)

Også kendt som Bevægelsesmængde, Fotonens bevægelsesmængde, Fotonens impuls, Fotoners bevægelsesmængde, Fotoners impuls, Moment (fysik).