Indholdsfortegnelse
46 relationer: Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen, Østrig, Bismarck, Bismarck (slagskib), Bismarck-tårn, Den fransk-preussiske krig, Den lilletyske løsning, Den preussisk-østrigske krig, Det nordtyske forbund, Frederik 3. af Tyskland, Friedrichsruh (Lauenburg), Fyrste, Greve (rang), Hamborg, Hertug, Junker, Kansler, Kongeriget Preussen, Kulturkamp, Leksikon for det 21. århundrede, Leo von Caprivi, Lutheranisme, Monarki, Preussen, Preussens ministerpræsidenter, Regeringschef, Romerskkatolske kirke, Sachsen-Lauenburg, Tyske kanslere, Tyske Kejserrige, Tysklands historie, Udenrigsminister, Wilhelm 1. af Tyskland, Wilhelm 2. af Tyskland, 1. april, 1815, 1851, 1862, 1865, 1871, 1873, 1890, 1898, 2. Slesvigske Krig, 2. verdenskrig, 30. juli.
- Det Nordtyske Forbund
- Faglitterære forfattere fra Tyskland
- Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Ministerpræsidenter fra Preussen
- Slægten Bismarck
- Udenrigsministre fra Preussen
Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen
Adolf Karl Friedrich Ludwig Prinz zu Hohenlohe-Ingelfingen (født 21. eller 29. juli 1797 i Breslau, død 24. april 1873 i Koschentin) var tysk officer og politiker.
Se Otto von Bismarck og Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Otto von Bismarck og Østrig
Bismarck
Bismarck har flere betydninger.
Se Otto von Bismarck og Bismarck
Bismarck (slagskib)
Model af Bismarck bemalet til Operation Rheinübung Bismarck var et tysk slagskib under 2. verdenskrig.
Se Otto von Bismarck og Bismarck (slagskib)
Bismarck-tårn
Bismarck-tårne er en tysk form for monumenter til minde om statsmanden, rigskansler Otto von Bismarck.
Se Otto von Bismarck og Bismarck-tårn
Den fransk-preussiske krig
Den fransk-preussiske krig (den fransk-tyske krig) blev udkæmpet mellem Frankrig og Det nordtyske forbund under Kongeriget Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg mellem 19. juli 1870 og 10. maj 1871.
Se Otto von Bismarck og Den fransk-preussiske krig
Den lilletyske løsning
Den lilletyske løsning (≈tysk nationalstat uden Østrig) blev realiseret med det tyske kejserrige (1871-1918). Den lilletyske løsning (på tysk Kleindeutsche Lösung) er navnet på en model for en tysk nationalstat, som blev diskuteret i 1800-tallet, hvor Tyskland bestod af en lang række små og store konge- og fyrstedømmer.
Se Otto von Bismarck og Den lilletyske løsning
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Otto von Bismarck og Den preussisk-østrigske krig
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Otto von Bismarck og Det nordtyske forbund
Frederik 3. af Tyskland
Frederik 3. (Friedrich Wilhelm Nikolaus Karl; 18. oktober 1831 – 15. juni 1888) var tysk kejser og konge af Preussen i 99 dage i 1888, det såkaldte trekejserår.
Se Otto von Bismarck og Frederik 3. af Tyskland
Friedrichsruh (Lauenburg)
Det i 1763 byggede slot Friedrichsruh på et gammelt postkort. Friedrichsruh er en lille lokalitet i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Herzogtum Lauenburg i Slesvig-Holsten.
Se Otto von Bismarck og Friedrichsruh (Lauenburg)
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Otto von Bismarck og Fyrste
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Otto von Bismarck og Greve (rang)
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Otto von Bismarck og Hamborg
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Otto von Bismarck og Hertug
Junker
Portræt af nederlandsk yonker Ramp og hans kæreste (Malet af Frans Hals i 1631). En junker er egentlig en ung herre, oprindelig søn af en hertug eller greve i middelalderen, men også en betegnelse for et medlem af den privilegerede godsejerklasse, især i Preussen.
Se Otto von Bismarck og Junker
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Se Otto von Bismarck og Kansler
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Otto von Bismarck og Kongeriget Preussen
Kulturkamp
Kulturkamp er et begreb, som stammer fra Tyskland (Kulturkampf), hvor det i 1870'erne blev brugt som betegnelse for det tyske kejserriges – og frem for alt rigskansleren Bismarcks – kamp mod den katolske kirke.
Se Otto von Bismarck og Kulturkamp
Leksikon for det 21. århundrede
Leksikon for det 21.
Se Otto von Bismarck og Leksikon for det 21. århundrede
Leo von Caprivi
Grev Georg Leo von Caprivi de Caprara de Montecuccoli (født 24. februar 1831 i Charlottenburg ved Berlin, død 6. februar 1899 i Skyren i Brandenburg) var en tysk officer og statsmand, som fulgte Otto von Bismarck som Tysklands anden kansler i 1890.
Se Otto von Bismarck og Leo von Caprivi
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Se Otto von Bismarck og Lutheranisme
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Otto von Bismarck og Monarki
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Otto von Bismarck og Preussen
Preussens ministerpræsidenter
Ministerpræsident (tysk: Ministerpräsident) var titlen på regeringslederen i Preussen fra 1848 til 1945.
Se Otto von Bismarck og Preussens ministerpræsidenter
Regeringschef
En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet.
Se Otto von Bismarck og Regeringschef
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Otto von Bismarck og Romerskkatolske kirke
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Otto von Bismarck og Sachsen-Lauenburg
Tyske kanslere
Lederen af den tyske centralregering er traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler).
Se Otto von Bismarck og Tyske kanslere
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Otto von Bismarck og Tyske Kejserrige
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Otto von Bismarck og Tysklands historie
Udenrigsminister
En udenrigsminister er den minister, der har ansvaret for sit lands udenrigspolitik, dvs.
Se Otto von Bismarck og Udenrigsminister
Wilhelm 1. af Tyskland
Wilhelm 1. eller Wilhelm Friedrich Ludwig (født den 22. marts 1797, død den 9. marts 1888) var preussisk konge 1861 og fra den 1.
Se Otto von Bismarck og Wilhelm 1. af Tyskland
Wilhelm 2. af Tyskland
Wilhelm 2.
Se Otto von Bismarck og Wilhelm 2. af Tyskland
1. april
1.
Se Otto von Bismarck og 1. april
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
1873
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
2. Slesvigske Krig
2.
Se Otto von Bismarck og 2. Slesvigske Krig
2. verdenskrig
2.
Se Otto von Bismarck og 2. verdenskrig
30. juli
30.
Se Otto von Bismarck og 30. juli
Se også
Det Nordtyske Forbund
- Det nordtyske forbund
- Otto von Bismarck
- Tysklands samling 1871
Faglitterære forfattere fra Tyskland
- Adolph Knigge
- Bernhard Roetzel
- Erik Möller
- Franz Pfeiffer
- Gunter d'Alquen
- Gustav Radde
- Hartmut Rosa
- Heinrich Haeser
- Henryk M. Broder
- Jörg Jarnut
- Judith Schalansky
- Leonhard Spengel
- Ludwig Schmidt
- Oliver Janich
- Otto von Bismarck
- Susanne Neumann
Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Christian 8.
- Christian 9.
- Erik 4. af Sachsen-Lauenburg
- Frans 1. af Sachsen-Lauenburg
- Frederik 6.
- Frederik 7.
- Georg 1. af Storbritannien
- Georg 2. af Storbritannien
- Georg 3. af Storbritannien
- Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
- Otto von Bismarck
- Sachsen-Lauenburg
- Wilhelm 1. af Tyskland
Ministerpræsidenter fra Preussen
- Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen
- Bernhard von Bülow
- Botho zu Eulenburg
- Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst
- Franz von Papen
- Georg von Hertling
- Hermann Göring
- Karl Anton af Hohenzollern
- Otto Braun
- Otto von Bismarck
- Paul Hirsch
- Preussens ministerpræsidenter
- Wilhelm Marx
Slægten Bismarck
- Aumühle
- Bismarck (adelsslægt)
- Georg von Bismarck
- Otto Christian Archibald von Bismarck
- Otto von Bismarck
Udenrigsministre fra Preussen
- Bernhard von Bülow
- Christian Bernstorff
- Ewald Friedrich von Hertzberg
- Georg Michaelis
- Georg von Hertling
- Karl August von Hardenberg
- Leo von Caprivi
- Max af Baden
- Otto von Bismarck
- Theobald von Bethmann Hollweg