Indholdsfortegnelse
34 relationer: Bager, Dannebrogordenen, Dannebrogordenens Hæderstegn, Embedsmand, Etatsråd, Feddersen, Fyn, Hertugdømmet Holsten, Horsens, Justitsråd, Kaltenkirchen, Kammerråd, København, Langeland, Lolland-Falster, Månedsofficer, Randers, Sankt Mortens Kirke (Randers), Sjælland, Sognepræst, 17. august, 17. februar, 1791, 1813, 1814, 1820, 1824, 1827, 1828, 1835, 1836, 1840, 1844, 1851.
Bager
En bager forbereder friske rundstykker En bager er en person, der bager og sælger bagværk som brød, kager og lignende fødemidler.
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se P.A.H. Feddersen og Dannebrogordenen
Dannebrogordenens Hæderstegn
Dannebrogordenens Hæderstegn (afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) er et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogordenen.
Se P.A.H. Feddersen og Dannebrogordenens Hæderstegn
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Se P.A.H. Feddersen og Embedsmand
Etatsråd
Etatsråd var en dansk og norsk titel, som indtil 1909 uddeltes af kongen og medførte plads i 3.
Se P.A.H. Feddersen og Etatsråd
Feddersen
Feddersen er en gammel sønderjysk slægt, hvis stamfader, Nis Jensen, var fader til Fedder Nissen, begge gårdmænd i Silderup.
Se P.A.H. Feddersen og Feddersen
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se P.A.H. Feddersen og Hertugdømmet Holsten
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 7. største by.
Se P.A.H. Feddersen og Horsens
Justitsråd
Justitsråd var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret.
Se P.A.H. Feddersen og Justitsråd
Kaltenkirchen
Kaltenkirchen (kaldenavn: Kaki) er en by og en kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Segeberg i den sydøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se P.A.H. Feddersen og Kaltenkirchen
Kammerråd
Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats.
Se P.A.H. Feddersen og Kammerråd
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se P.A.H. Feddersen og København
Langeland
Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt.
Se P.A.H. Feddersen og Langeland
Lolland-Falster
Kort over Lolland-Falster, fra omkring år 1900. Lolland-Falster er en samlet betegnelse for de to danske øer Lolland og Falster, der på grund af geografiske, trafikale og historiske forhold ofte behandles under ét.
Se P.A.H. Feddersen og Lolland-Falster
Månedsofficer
En månedsofficer var i 16-, 17- og 1800-tallet en officer af reserven i den danske flåde.
Se P.A.H. Feddersen og Månedsofficer
Randers
Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.
Se P.A.H. Feddersen og Randers
Sankt Mortens Kirke (Randers)
Sankt Mortens Kirke er en kirke i Sankt Mortens Sogn i Randers, indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet og kirken i Støvring Herred i Randers Amt.
Se P.A.H. Feddersen og Sankt Mortens Kirke (Randers)
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se P.A.H. Feddersen og Sjælland
Sognepræst
Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster.
Se P.A.H. Feddersen og Sognepræst
17. august
17.
Se P.A.H. Feddersen og 17. august
17. februar
17.
Se P.A.H. Feddersen og 17. februar
1791
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1791 (tal).
1813
Året 1813 startede på en fredag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
1824
Året 1824 startede på en torsdag.
1827
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1827 (tal).
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
1844
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
Også kendt som Polycarpus Andreas Henrik Feddersen.