Indholdsfortegnelse
12 relationer: Aktiv (grammatik), Bøjningsform, Hovedtid, Indikativ, Participium, Passiv (grammatik), Perfektum, Person, Præsens, Supinum, Tillægsord, Udsagnsord.
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se PPP (grammatik) og Aktiv (grammatik)
Bøjningsform
Bøjningsform el.
Se PPP (grammatik) og Bøjningsform
Hovedtid
Hovedtider inden for grammatik er de vigtigste tidsformer eller bøjningsformer (hovedformer) af et verbum (udsagnsord), ud fra hvilke de øvrige former kan afledes.
Se PPP (grammatik) og Hovedtid
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Se PPP (grammatik) og Indikativ
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se PPP (grammatik) og Participium
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se PPP (grammatik) og Passiv (grammatik)
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Se PPP (grammatik) og Perfektum
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Supinum
Supinum er en grammatisk term, der imidlertid betegner noget forskelligt på forskellige sprog.
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se PPP (grammatik) og Tillægsord
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.