Indholdsfortegnelse
8 relationer: Afrika, Chordater, Dyr, Fugle, Tranefugle, Traner, Traneslægten, 1793.
- Fugle fra det sydlige Afrika
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Tranefugle
Tranefugle (Gruiformes) er en orden i dyreklassen fugle, hvis taksonomi er meget omdiskuteret.
Traner
Traner er en fuglefamilie i tranefugle-ordenen, som kan kendes ved dens nøgne isse og lange svingfjer.
Traneslægten
Traneslægten (Grus) er den største slægt i Tranefamilien.
Se Paradistrane og Traneslægten
1793
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).
Se også
Fugle fra det sydlige Afrika
- Afrikansk pygmæfalk
- Afrikansk svømmerikse
- Aftenfalk
- Almindelig kjove
- Biæder
- Blå petrel
- Bladhøne
- Brillepingvin
- Drosselfluesnapper
- Dværgørn
- Dværgterne
- Engsnarre
- Grå krontrane
- Grønrygget honninggøg
- Gulnæbbet albatros
- Gulstrubet sandhøne
- Hvidhalset fluesnapper
- Hvidvinget sorttrappe
- Jordspætte
- Kærsanger
- Kaffertoko
- Kapskeand
- Kapturako
- Kapugle
- Kapvæver
- Klyde
- Koritrappe
- Lys sanghøg
- Namibfrankolin
- Namibtrappe
- Natalfrankolin
- Opret jorddrossel
- Paradistrane
- Perleastrild
- Rosenbrystet tornskade
- Rosenhovedet dværgpapegøje
- Sabinemåge
- Sort stork
- Sortbrynet albatros
- Sortkindet dværgpapegøje
- Spidstoppet turako
- Sporelærke
- Vandrealbatros
Også kendt som Anthropoides paradiseus.