Hurtigere adgang end browser!
21 relationer: Alberta, Canada, Cree, Edmonton, Fort Union Trading Post National Historic Site, George Catlin, Gros ventre, Hidatsa, Hudson's Bay Company, Hudsonbugten, Kopper, Lakota, Mandan (indfødte amerikanere), Manitoba, North Dakota, North Saskatchewan River, Ontario, Rocky Boy's reservat, Slaget ved Fort McKenzie, 1833, Tipi, USA.
Alberta
Alberta er en canadisk provins.
Ny!!: Plains cree og Alberta · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Plains cree og Canada · Se mere »
Cree
En creelejr i nærheden af Vermilion, Alberta, september 1871. Cree er et indfødt folkeslag i Canada og det nordlige USA.
Ny!!: Plains cree og Cree · Se mere »
Edmonton
Edmonton er en canadisk by og hovedstad i provinsen Alberta.
Ny!!: Plains cree og Edmonton · Se mere »
Fort Union Trading Post National Historic Site
Fort Union Trading Post NHS Fort Union var en stor og vigtig handelsstation i North Dakota for byttehandel med flere nordlige prærieindianere fra cirka 1829 til 1867.
Ny!!: Plains cree og Fort Union Trading Post National Historic Site · Se mere »
George Catlin
George Catlin (født i Wilkes Barre den 26. juli 1796; død i Jersey City den 23. december 1872) var en selvlærd, amerikansk 1800-tals maler, der skabte sin generations største samling malerier af forskellige nordamerikanske indianeres liv og skikke.
Ny!!: Plains cree og George Catlin · Se mere »
Gros ventre
Gros ventreer og assiniboiner i Fort Belknap Reservation, Montana Gros ventre er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Belknap Reservation i det nordlige Montana, U.S.A. Reservatet ligger i stammens traditionelle 1800-tals territorium mellem Missouri River og grænsen til Canada, hvor folkene jagede bisoner og levede i tipier.
Ny!!: Plains cree og Gros ventre · Se mere »
Hidatsa
En Hidatsa-kriger i dragten til hundedansen. Denne tegning er en af flere tegninger, som Karl Bodmer udførte under sin og Maximilian zu Wied's Missouri River-ekspedition i 1833 og 1834. Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Hidatsa er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Ny!!: Plains cree og Hidatsa · Se mere »
Hudson's Bay Company
Hudson's Bay Company i Montreal, Canada. Hudson's Bay Companys historiske flag, anvendt første gang 21. juli 1682. Hudson's Bay Companys våbenskjold. Hudson's Bay Company (HBC) er det ældste aktieselskab i Canada (og Nordamerika), idet det blev dannet den 2. maj 1670, og det er også et af verdens ældste stadig aktive selskaber.
Ny!!: Plains cree og Hudson's Bay Company · Se mere »
Hudsonbugten
Kort over Hudsonbugten Hudsonbugten er et stort farvand i det nordøstlige Canada.
Ny!!: Plains cree og Hudsonbugten · Se mere »
Kopper
Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).
Ny!!: Plains cree og Kopper · Se mere »
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Ny!!: Plains cree og Lakota · Se mere »
Mandan (indfødte amerikanere)
Mandan, arikara- og hidatsa-stammens fællesflag Mandan er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Ny!!: Plains cree og Mandan (indfødte amerikanere) · Se mere »
Manitoba
Manitoba er en canadisk provins beliggende centralt i Canada og grænsende op til USA i syd.
Ny!!: Plains cree og Manitoba · Se mere »
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Ny!!: Plains cree og North Dakota · Se mere »
North Saskatchewan River
North Saskatchewan River er en flod der kommer fra gletsjere i Canadian Rockies og løber gennem det centrale Saskatchewan i Canada.
Ny!!: Plains cree og North Saskatchewan River · Se mere »
Ontario
Ontario er en canadisk provins.
Ny!!: Plains cree og Ontario · Se mere »
Rocky Boy's reservat
Rocky Boy’s reservat er det knap 500 km2 store område i Hill - og Choteau County i det nord-centrale Montana, hvor den føderalt anerkendte chippewa cree stamme holder til.
Ny!!: Plains cree og Rocky Boy's reservat · Se mere »
Slaget ved Fort McKenzie, 1833
Bodmers gengivelse af slaget ved Fort McKenzie, 1833 Slaget ved Fort McKenzie er angrebet på en lejr sortfødder ved handelsstationen Fort McKenzie, Montana, udført af over 500 assiniboiner og plains crees den 28.
Ny!!: Plains cree og Slaget ved Fort McKenzie, 1833 · Se mere »
Tipi
sioux-tipier fra 1833 lavet af den schweiziske kunstner Karl Bodmer En tipi (eller teepee) er et kegleformet telt der bliver brugt af indianerne i Nordamerika.Gennem århundreder og frem til sidst i 1800-tallet var tipien (eller en variant af den) den typiske bolig for præriens nomadestammer.
Ny!!: Plains cree og Tipi · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Plains cree og USA · Se mere »
