Indholdsfortegnelse
33 relationer: Andrusovo-traktaten, Den polsk-litauiske realunion, Den store tyrkiske krig, Det Osmanniske Rige, Dnepr, Hétman, Johan Sobieski, Kamjanets-Podilskyj, Kara Mustafa Pasha, Khotyn, Kosakker, Krim-khanatet, Liberum veto, Lviv, Mehmed 4., Michael Wisniowiecki af Polen, Moldavien, Pave Innocens 11., Petro Dorosjenko, Podolien, Polens tre delinger, Ratifikation, Rutenien, Sejm, Slaget ved Wien, Sultaner i det osmanniske rige, Szlachta, Tatarer (tyrkisk folk), Tribut, Valakiet, Vasal, Zaporogkosakker, Zar-Rusland.
Andrusovo-traktaten
Andrusovo-traktaten (Rozejm w Andruszowie, Андрусовское перемирие (Andrusovskoje peremirie), Андрусівське перемир'я, (Andrusivske peremirja) var en våbenhvile på 13 og et halvt år, undertegnet i 1667 mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske Realunion som en afslutning på en krig, som havde pågået siden 1658 over områderne, som dækker dagens Ukraine og Hviderusland.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Andrusovo-traktaten
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Den polsk-litauiske realunion
Den store tyrkiske krig
Den store tyrkiske krig var en serie af væbnede konflikter i perioden 1683-1699 mellem Det osmanniske rige på den ene side og en koalition af en række europæiske lande, herunder blandt andet Det tysk-romerske kejserrige, Zar-rusland, Den polsk-litauiske realunion, Det kosakkiske hetmanat, Republikken Venedig, Kongeriget Ungarn, Kongeriget Kroatien og Det spanske rige på den anden side.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Den store tyrkiske krig
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Det Osmanniske Rige
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Dnepr
Hétman
Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Hétman
Johan Sobieski
Johan 3.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Johan Sobieski
Kamjanets-Podilskyj
Kamjanets-Podilskyj (Кам'янець-Подільський,, Каменец-Подольский) er en by i Khmelnytskyj oblast i Ukraine.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Kamjanets-Podilskyj
Kara Mustafa Pasha
Kara Mustafa Pasha (~ Hans excellence sorte Mustafa) født omkring 1634 - 25.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Kara Mustafa Pasha
Khotyn
Khotyn (Хотин) en by i Tjernivtsi oblast i det vestlige Ukraine.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Khotyn
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Kosakker
Krim-khanatet
Krim-khanatets flag Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600 Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Krim-khanatet
Liberum veto
Møde i Sejmen i 1622 Liberum veto (~ det frie veto) var en parlamentarisk regel i den polsk-litauiske realunion.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Liberum veto
Lviv
Lviv (Львів,; Lwów; לעמבערג; Leopolis (dvs. "Løvebyen"); Lemberg; Львов) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Lviv
Mehmed 4.
Mehmed 4. (moderne tyrkisk Mehmet (osmannisk-tyrkisk محمد رابع, også kendt som Avci Mehmed (~ Mehmed Jægeren), 2. januar 1642 – 6. januar 1693) var sultan i det Osmanniske Rige fra 1648 til 1687. Mehmed kom på tronen i en alder af seks. Hans regeringstid var betydelig, da han ændrede sultanens stilling for evigt ved at overføre det meste af sin udøvende magt til sine storvesirer, Köprülü Mehmet Pasha, Köprülü Fazıl Ahmet Pasha og sidst Kara Mustafa Pasha.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Mehmed 4.
Michael Wisniowiecki af Polen
Michael Korybut Wisniowiecki (Michał Korybut Wiśniowiecki; Mykolas Kaributas Višnioveckis; født 31. juli 1640, død 10. november 1673) var konge af den polsk-litauiske realunion, valgt 19. juni, kronet 19. september 1669 og regerede til sin død i 1673.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Michael Wisniowiecki af Polen
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Moldavien
Pave Innocens 11.
Pave Innocens 11. (16. maj 1611 – 12. august 1689) var pave fra år 1676, hvor han blev valgt, frem til sin død i 1689.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Pave Innocens 11.
Petro Dorosjenko
Petro Dorosjenko (Петро Дорофійович Дорошенко, Пётр Дорофе́евич Дороше́нко, Piotr Doroszenko; født 1627, død 19. november 1698) var en kosakleder og Hétman i Ukraine (på højresiden af floden Dnepr; den vestlige del af Ukraine) i årene 1665–1672 og russisk vojvod.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Petro Dorosjenko
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Podolien
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Polens tre delinger
Ratifikation
Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Ratifikation
Rutenien
Rus-området i 1300-tallet Navnet Rutenien (Рoусь, Русь, Ruthenia) er en latiniseret variant af Rus og er en betegnelse for områder i Østeuropa i senmiddelalderen, der var befolket af østslaviske folkeslag.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Rutenien
Sejm
Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Sejm
Slaget ved Wien
Slaget ved Wien (Bitwa pod Wiedniem eller Odsiecz Wiedeńska, Schlacht am Kahlenberg, tyrkisk: İkinci Viyana Kuşatması) fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af det Osmanniske Rige i to måneder.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Slaget ved Wien
Sultaner i det osmanniske rige
Sultanerne i Det Osmanniske Rige (Osmanlı padişahları), der alle var en del af Det osmanniske dynasti, regerede over imperiets fra dets grundlæggelse i 1299 og til dets opløsning i 1922.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Sultaner i det osmanniske rige
Szlachta
Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Szlachta
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Tatarer (tyrkisk folk)
Tribut
En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Tribut
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Valakiet
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Vasal
Zaporogkosakker
Ilja Repin: ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880, Det russiske museum, Sankt Petersburg) Zaporogkosakkerne (også Zaporizjakosakkerne, eller blot zaporozjaer; Запорожці,, Kozacy zaporoscy) var ukrainske kosakker, der boede "på anden side" af Dnepr i området, som blev kaldt de store enge i det centrale Ukraine.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Zaporogkosakker
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
Se Polsk-osmanniske krig (1672-1676) og Zar-Rusland
Også kendt som Polsk–Osmanniske krig (1672–76).