Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Slaget ved Wien

Indeks Slaget ved Wien

Slaget ved Wien (Bitwa pod Wiedniem eller Odsiecz Wiedeńska, Schlacht am Kahlenberg, tyrkisk: İkinci Viyana Kuşatması) fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af det Osmanniske Rige i to måneder.

Indholdsfortegnelse

  1. 134 relationer: Alsace, Ammunition, Anden tyrkiske belejring af Wien, Østrig, Ærkehertugdømmet Østrig, Baden, Bagel, Balkanhalvøen, Bastion, Bataljon, Bayern, Bækken (musik), Beograd, Bro, Bymur, Cappuccino, Centraleuropa, Croissant, Dødsstraf, Den hellige liga (1684), Den polsk-litauiske realunion, Den store tyrkiske krig, Det Osmanniske Rige, Det tysk-romerske Rige, Divan (rigsråd), Donau, Edirne (by), Ernst Rüdiger von Starhemberg, Eugen af Savoyen, Europa, Får, Fæstningsværk, Første tyrkiske belejring af Wien, Franken, Fransk (sprog), Georg Frederik af Waldeck-Eisenberg, Győr, Halvmåne, Hétman, Honning, Huset Habsburg, Imre Thököly, Jan Kazimierz Sapieha den Yngre, Janitshar (soldat), Jerzy Franciszek Kulczycki, Johan Sobieski, Johann Joseph Fux, Johannes Hevelius, Julius Cæsar, Kaffe, ... Expand indeks (84 mere) »

Alsace

Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.

Se Slaget ved Wien og Alsace

Ammunition

7.62 x 51 mm NATO ammunition – projektiler og patron. Ammunition er et militært udtryk for projektil og drivladning i forening.

Se Slaget ved Wien og Ammunition

Anden tyrkiske belejring af Wien

Den anden tyrkiske belejring af Wien fandt sted fra 15. juli til 12. september 1683.

Se Slaget ved Wien og Anden tyrkiske belejring af Wien

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Slaget ved Wien og Østrig

Ærkehertugdømmet Østrig

Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.

Se Slaget ved Wien og Ærkehertugdømmet Østrig

Baden

Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.

Se Slaget ved Wien og Baden

Bagel

En bagel En bagel er et ringformet bagværk, der stammer fra det jødiske samfund i Polen.

Se Slaget ved Wien og Bagel

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Slaget ved Wien og Balkanhalvøen

Bastion

En bastion er et fremskud i en fæstningsvold.

Se Slaget ved Wien og Bastion

Bataljon

På et stabskort markeres en bataljon med to streger, samt eventuelt dens nummer og/eller navn En bataljon (afledt af: bataille for 'slagsmål') er en militær enhed på 450–1.000 mand, inddelt i 3-5 kompagnier.

Se Slaget ved Wien og Bataljon

Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Se Slaget ved Wien og Bayern

Bækken (musik)

Et bækken er en rund metalplade, oftest fremstillet af en sammenblanding af kobber og tin (legering).

Se Slaget ved Wien og Bækken (musik)

Beograd

Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Se Slaget ved Wien og Beograd

Bro

Göltzschtalbrücke, tysk jernbanebro,den største murstensbro i verden. Snåstrup bro, der er opført af granitkvader, over Lyngbygårds Å. Broen er fredet:http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/169989/ Lokalitet på Fund og fortidsminder En bro er en konstruktion til transport som forbinder to punkter over et som regel ufremkommeligt område, som for eksempel en å, bæk, kanal eller andre krydsende veje eller jernbanelinjer.

Se Slaget ved Wien og Bro

Bymur

En sektion af Aurelianusmuren i Rom. Dele af bymuren i Visby på Gotland Et udsnit af Tallinn bymur En bymur er en befæstning for at beskytte en by eller anden tættere bosættelse imod en mulig angriber.

Se Slaget ved Wien og Bymur

Cappuccino

En kop Cappuccino En cappuccino er en italiensk kaffedrik, der laves af espresso, skummet, varm mælk.

Se Slaget ved Wien og Cappuccino

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Slaget ved Wien og Centraleuropa

Croissant

En croissant (fransk: halvmåne) er et bagværk.

Se Slaget ved Wien og Croissant

Dødsstraf

#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.

Se Slaget ved Wien og Dødsstraf

Den hellige liga (1684)

Den hellige liga blev indgået den 5. marts 1684 på initiativ af pave Innocens XI mellem det Tysk-romerske rige, den Polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og fra 1686 også Zar-rusland som krigsalliance mod det Osmanniske Rige i Den store tyrkiske krig der stod på indtil Karlowitz-freden i 1699.

Se Slaget ved Wien og Den hellige liga (1684)

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Se Slaget ved Wien og Den polsk-litauiske realunion

Den store tyrkiske krig

Den store tyrkiske krig var en serie af væbnede konflikter i perioden 1683-1699 mellem Det osmanniske rige på den ene side og en koalition af en række europæiske lande, herunder blandt andet Det tysk-romerske kejserrige, Zar-rusland, Den polsk-litauiske realunion, Det kosakkiske hetmanat, Republikken Venedig, Kongeriget Ungarn, Kongeriget Kroatien og Det spanske rige på den anden side.

Se Slaget ved Wien og Den store tyrkiske krig

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Slaget ved Wien og Det Osmanniske Rige

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Slaget ved Wien og Det tysk-romerske Rige

Divan (rigsråd)

franske ambassadør, vikomt d'Andrezel i audiens hos sultan Ahmed IIIs ''Diwan-i-Khas'' den 10. oktober 1724 (maleri af Jean-Baptiste van Mour). Divan (persisk دیوان, osmannisk tyrkisk Dîwân eller Dîwân-i-Humâjûn Kalemi) er rigsrådet i flere muslimske stater, primært i det Osmanniske Rige.

Se Slaget ved Wien og Divan (rigsråd)

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Se Slaget ved Wien og Donau

Edirne (by)

Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.

Se Slaget ved Wien og Edirne (by)

Ernst Rüdiger von Starhemberg

Starhemberg i 1683 Grev Ernst Rüdiger von Starhemberg (født 12. januar 1638 i Graz, død 4. januar 1701 i Vösendorf nær Mödling) var garnisonschef i Wien i løbet af den anden belejring af Wien i 1683, kejserlig general i det Tysk-romerske rige under den store tyrkiske krig og formand for Hofkriegsrat.

Se Slaget ved Wien og Ernst Rüdiger von Starhemberg

Eugen af Savoyen

Prins Eugen af Savoyen (født i 1663, død d. 21. april 1736) var en østrigsk feltherre.

Se Slaget ved Wien og Eugen af Savoyen

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Slaget ved Wien og Europa

Får

Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.

Se Slaget ved Wien og Får

Fæstningsværk

Kaitbays citadel i Alexandria. Fæstningsværker er militære konstruktioner og bygninger beregnet til forsvar i krigstid.

Se Slaget ved Wien og Fæstningsværk

Første tyrkiske belejring af Wien

Den første tyrkiske belejring af Wien i 1529 var det første forsøg fra det osmanniske rige under sultan Süleyman I på at overtage den østrigske by Wien.

Se Slaget ved Wien og Første tyrkiske belejring af Wien

Franken

Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.

Se Slaget ved Wien og Franken

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Se Slaget ved Wien og Fransk (sprog)

Georg Frederik af Waldeck-Eisenberg

Georg Friedrich fyrste til Waldeck (31. januar 1620 i Arolsen – 19. november 1692 i Arolsen) var greve af Waldeck-Eisenberg og titulær fyrste af Waldeck samt tysk og hollandsk feltmarskal.

Se Slaget ved Wien og Georg Frederik af Waldeck-Eisenberg

Győr

Győr (tysk: Raab) er en by i det nordvestlige Ungarn, hvor den er hovedby i amtet Győr-Moson-Sopron.

Se Slaget ved Wien og Győr

Halvmåne

Eksempel på en halvmåne I kunst og som symbol er halvmånen figuren af det sammenhængende område, som bliver dannet ved at en cirkel har et segment af en anden cirkel fjernet, sådan at det som står tilbage er to cirkulære buer af forskellig diameter, som skærer i to punkter uden at cirklenes centrum er med.

Se Slaget ved Wien og Halvmåne

Hétman

Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.

Se Slaget ved Wien og Hétman

Honning

Flydende honning, sandsynligvis "Akaciehonning" Honning (fra germansk: honang.

Se Slaget ved Wien og Honning

Huset Habsburg

Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.

Se Slaget ved Wien og Huset Habsburg

Imre Thököly

Grev Imre Thököly de Késmárk (ungarsk Imre Thököly, Tököly eller Tökölli, kroatisk Mirko Thököly, slovakisk Imrich Tököli, 25. april 1657 – 13. september 1705) var en ungarsk statsmand, leder af en anti-Habsburg opstand, vasal-konge af Øvre Ungarn (1682 – 1685) og kortvarigt fyrste af Transsylvanien (1690).

Se Slaget ved Wien og Imre Thököly

Jan Kazimierz Sapieha den Yngre

Jan Kazimierz Sapieha den Yngre (født 1637, død 1720) var felthétman for Litauen fra 1681, 1682 blev han Voivod af Vilnius (1682-1703).

Se Slaget ved Wien og Jan Kazimierz Sapieha den Yngre

Janitshar (soldat)

Janitsharere patruljerer i Izmir. Oliemaleri fra omkring 1828 af Alexandre-Gabriel Decamps. Janitsharerne (fra osmannisk tyrkisk: يڭيچرى (Yeniceri), som betyder "ny soldat") var elite-infanterisoldater, der fungerede som den osmanniske sultans livvagter.

Se Slaget ved Wien og Janitshar (soldat)

Jerzy Franciszek Kulczycki

right Jerzy Franciszek Kulczycki (tysk Georg Franz Kolschitzky, ukrainsk Кульчицький Юрій-Франц (født 1640 i Kulczyce i nærheden af Sambor/Ukraine, død 19. februar 1694 i Wien) var en polsk soldat, spion og tolk.

Se Slaget ved Wien og Jerzy Franciszek Kulczycki

Johan Sobieski

Johan 3.

Se Slaget ved Wien og Johan Sobieski

Johann Joseph Fux

Johann Joseph Fux (1660 – 13. februar 1741) var en østrigsk komponist, musikteoretiker og pædagog i slutningen af barokperioden.

Se Slaget ved Wien og Johann Joseph Fux

Johannes Hevelius

Johannes Hevelius, Jan Heweliusz (født 28. januar 1611, død 28. januar 1687) var en astronom, som blandt andet foretog den første detaljerede kortlægning af månen.

Se Slaget ved Wien og Johannes Hevelius

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Se Slaget ved Wien og Julius Cæsar

Kaffe

Kaffe (coffea) er en betegnelse for både den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, og kaffetræet, som disse bær gror på.

Se Slaget ved Wien og Kaffe

Kahlenberg

Kahlenberg med tårnet, kirken og sceneri Kahlenberg er et bjerg (484 m), der ligger i Döbling, Wien, Østrig i den norøstlige ende af Alperne.

Se Slaget ved Wien og Kahlenberg

Kamel

Den baktriske kamel (latin: Camelus bactrianus) har to pukler og kaldes ofte blot kamel, mens dens slægtning Camelus dromedarius som regel kaldes dromedar og alene har en pukkel.

Se Slaget ved Wien og Kamel

Kanon (våben)

Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.

Se Slaget ved Wien og Kanon (våben)

Kapucinerordenen

Kapucinerordenen (latin Ordo Fratrum Minorum Capuccinorum, forkortes O.F.M.Cap., kaldes Kapucinerne) er en katolsk orden.

Se Slaget ved Wien og Kapucinerordenen

Kara Mustafa Pasha

Kara Mustafa Pasha (~ Hans excellence sorte Mustafa) født omkring 1634 - 25.

Se Slaget ved Wien og Kara Mustafa Pasha

Karl 5. af Lothringen

Karl V Leopold, hertug af Lothringen (født 3. april 1643 i Wien, død 18. april 1690 i Wels, Oberösterreich) var titulær hertug af Lothringen 1675-90, mens hans land var fransk besat.

Se Slaget ved Wien og Karl 5. af Lothringen

Karlowitztraktaten

Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.

Se Slaget ved Wien og Karlowitztraktaten

Kavaleri

Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).

Se Slaget ved Wien og Kavaleri

Köprülü-familien

Köprülü Ahmed kőrajz Köprülü-familien (albansk Dinastia Kypriljotëve (Kyprilinjte eller Qypriljoti) var en osmannisk adelsfamilie af albansk oprindelse. Familien leverede seks storvesirer, (herunder Kara Mustafa Pasha, som var en stedsøn) og flere højere rangerende officerer.

Se Slaget ved Wien og Köprülü-familien

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Slaget ved Wien og Kejser

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Se Slaget ved Wien og Kirke (bygning)

Kirkeåret

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Se Slaget ved Wien og Kirkeåret

Komárom

Komárom er en by i det nordlige Ungarn.

Se Slaget ved Wien og Komárom

Kongeriget Napoli

Kongeriget Napoli er navnet på et historisk kongerige i Syditalien, der eksisterede i perioden 1285-1816 og omfattede en større del af det syditalienske fastland.

Se Slaget ved Wien og Kongeriget Napoli

Kraków

Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.

Se Slaget ved Wien og Kraków

Krigsbytte

Krigsbytte er røveri under krig, ofte som en del af soldaternes løn.

Se Slaget ved Wien og Krigsbytte

Krim-khanatet

Krim-khanatets flag Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600 Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783.

Se Slaget ved Wien og Krim-khanatet

Kunsthistorisk Museum Wien

Trappen fra indgangen til museets første sal Kunsthistorisk Museum Wien i Østrigs hovedstad er et af verdens førende kunsthistoriske museer.

Se Slaget ved Wien og Kunsthistorisk Museum Wien

Kurfyrstendømmet Bayern

Kurfyrstedømmet Bayern er betegnelsen for Hertugdømmet Bayern i tidsrummet fra da hertugen af Bayern blev ophøjet til Kurfyrste i 1623, til oprettelsen af Kongeriget Bayern i 1806.

Se Slaget ved Wien og Kurfyrstendømmet Bayern

Kurfyrstendømmet Sachsen

150px Kurfyrstendømmet Sachsen i det tysk-romerske rige. Kurfyrstendømmet Sachsen (Kursachsen, Chursachsen) var et territorium i det Tysk-Romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation) Sachsen var et kurfyrstendømme frem til 1806, hvor det blev et kongedømme under kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, som derfor bliver kaldt kong Friedrich August I af Sachsen.

Se Slaget ved Wien og Kurfyrstendømmet Sachsen

Kuruc

Kuruc (ungarsk kurucok, slovakisk kuruci) var betegnelsen for de væbnede anti-Habsburgske oprørere i kongeriget Ungarn mellem 1671 og 1711.

Se Slaget ved Wien og Kuruc

Kvælning

Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.

Se Slaget ved Wien og Kvælning

Lansener

De polslske ulaners angreb ved Poznań under Novemberopstanden i 1831 En lansener var en kavalerist, der kæmpede med lanse.

Se Slaget ved Wien og Lansener

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Se Slaget ved Wien og Legende

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Slaget ved Wien og Len

Leopold 1. (Tysk-romerske rige)

Leopold 1. (født 9. juni 1640, død 5. maj 1705) var søn af Ferdinand 3. og af den habsburgske slægt.

Se Slaget ved Wien og Leopold 1. (Tysk-romerske rige)

Linz

Linz er en by i Østrigs delstat Oberösterreich med godt 189.000 indbyggere, hvilket gør den til den tredje største by i Østrig efter Wien og Graz.

Se Slaget ved Wien og Linz

Lipka-tatarer

Lukiškės plads) (1830), Vilnius. Moskeen blev erstattet med en mere traditionel i 1867 Lipka tatarer (også kendt som litauiske tatarer, hviderussiske tatarer, polske tatarer, Lipkowie, Lipcani eller Muślimi) er en gruppe tatarer, der oprindeligt bosatte sig i Storfyrstendømmet Litauen i begyndelsen af 1300-tallet.

Se Slaget ved Wien og Lipka-tatarer

Logistik

Logistik (græsk: logistikos, talentfuld i beregning) omfatter kunsten og videnskaben at håndtere og styre procedurer for varer, energi, information og andre ressourcer.

Se Slaget ved Wien og Logistik

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Se Slaget ved Wien og Ludvig 14. af Frankrig

Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.

Se Slaget ved Wien og Luxembourg

Marie-Antoinette

Marie-Antoinette-Josèphe-Jeanne d'Autriche-Lorraine (født Maria Antonia Josepha Johanna 2. november 1755 i Wien, død 16. oktober 1793 i Paris) var en østrigsk ærkehertuginde, der fra 1774 til 1792 som ægtefælle til kong Ludvig 16. af Frankrig var den sidste dronning af Frankrig før den franske revolution.

Se Slaget ved Wien og Marie-Antoinette

Mælk

Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.

Se Slaget ved Wien og Mælk

Mehmed 4.

Mehmed 4. (moderne tyrkisk Mehmet (osmannisk-tyrkisk محمد رابع, også kendt som Avci Mehmed (~ Mehmed Jægeren), 2. januar 1642 – 6. januar 1693) var sultan i det Osmanniske Rige fra 1648 til 1687. Mehmed kom på tronen i en alder af seks. Hans regeringstid var betydelig, da han ændrede sultanens stilling for evigt ved at overføre det meste af sin udøvende magt til sine storvesirer, Köprülü Mehmet Pasha, Köprülü Fazıl Ahmet Pasha og sidst Kara Mustafa Pasha.

Se Slaget ved Wien og Mehmed 4.

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Slaget ved Wien og Middelhavet

Modreformationen

Tridentinerkoncilet, der indledte modreformationen Modreformationen kaldes den bevægelse, der fra midten af 1500-tallet iværksattes af Den romersk-katolske kirke for at imødegå reformationen.

Se Slaget ved Wien og Modreformationen

Moldavien

Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.

Se Slaget ved Wien og Moldavien

Niederösterreich

Niederösterreich er en delstat i Østrig.

Se Slaget ved Wien og Niederösterreich

Pave Innocens 11.

Pave Innocens 11. (16. maj 1611 – 12. august 1689) var pave fra år 1676, hvor han blev valgt, frem til sin død i 1689.

Se Slaget ved Wien og Pave Innocens 11.

Perchtoldsdorf

Perchtoldsdorf er en by i det nordøstlige Østrig, med et indbyggertal (pr. 2007) på cirka 14.500.

Se Slaget ved Wien og Perchtoldsdorf

Pest

Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.

Se Slaget ved Wien og Pest

Polens regenter

Kongeriget Polen Polen regenter De bedst kendte dynastier i Polen er Piasterne (c.962–1370) og Jagellonerne (1386–1572): Mellemliggende og senere regenter var ofte fra nabolande, hvor de samtidig var regenter, eller de var prinser hentet fra fremmede dynastier.

Se Slaget ved Wien og Polens regenter

Promenade

Promenade ved stranden i Rostock, Tyskland. En promenade eller esplanade (f.eks. tysk WP definerer dem forskelligt) er en bred gangsti beregnet til spadsereture, hvor man kan promenere.

Se Slaget ved Wien og Promenade

Protestantisme

Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.

Se Slaget ved Wien og Protestantisme

Ravelin

Ravelin af Valença fæstning, Portugal. En ravelin er en halvmåneformet eller triangulær fæstningsvold, der er placeret ud for en fæstnings kurtiner (fæstningsvold mellem to bastioner), ofte som en ø i en voldgrav.

Se Slaget ved Wien og Ravelin

Republikken Venedig

Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.

Se Slaget ved Wien og Republikken Venedig

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Slaget ved Wien og Romerskkatolske kirke

Sachsen

Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.

Se Slaget ved Wien og Sachsen

Sappør

En sappør (fra sapeur) var oprindeligt en soldat, der underminerede fjendens fæstningsværker.

Se Slaget ved Wien og Sappør

Schwaben

Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.

Se Slaget ved Wien og Schwaben

Silke

Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.

Se Slaget ved Wien og Silke

Skjoldet

Skjoldet (Scutum) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

Se Slaget ved Wien og Skjoldet

Slovakiet

Slovakiet er en stat i Centraleuropa.

Se Slaget ved Wien og Slovakiet

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Slaget ved Wien og Sortehavet

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Slaget ved Wien og Spanien

Stigbøjle

Stigbøjlen er en ring med flad bund, som er fæstnet ved lange stropper til sadlen på fx en hest.

Se Slaget ved Wien og Stigbøjle

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Slaget ved Wien og Stjernebillede

Stortromme

En amerikansk stortrommespiller med sin march-stortromme En stortromme er betegnelsen for den største tromme i et trommesæt, samt et separat slagtøjsinstrument, der bliver brugt i march-, symfoni- og harmoniorkestre.

Se Slaget ved Wien og Stortromme

Storvesir

Storvesir (også storvisir) var den mest fremtrædende blandt vesirerne, herskerens rådgivere, og dermed den højeste embedspost i flere muslimske riger, især i det Osmanniske rige, hvor storvesiren nærmest svarede til en statsminister, omend til tider med betydelig magt som sultanens stedfortræder.

Se Slaget ved Wien og Storvesir

Strategi

Strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.

Se Slaget ved Wien og Strategi

Sultan

Sultan (arabisk: سلطان) er det arabiske ord for konge.

Se Slaget ved Wien og Sultan

Tamkvæg

Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).

Se Slaget ved Wien og Tamkvæg

Tatarer (tyrkisk folk)

Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.

Se Slaget ved Wien og Tatarer (tyrkisk folk)

Telt

Simpelt telt. Indianer tipi. Festivaltelte. Et telt er en (midlertidig) bolig bestående af et skelet af en eller flere teltstænger eller grene.

Se Slaget ved Wien og Telt

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Se Slaget ved Wien og Thrakien

Transsylvanien

Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.

Se Slaget ved Wien og Transsylvanien

Triangel

En gammeldags triangel med stav Angelika Kauffmann: ''L'Allegra'', 1779 Trianglen er et musikinstrument og bliver brugt som slagtøj, som oftest i forbindelse med symfoniorkestre.

Se Slaget ved Wien og Triangel

Tulln an der Donau

Tulln an der Donau er en by i delstaten Niederösterreich i det nordøstlige Østrig.

Se Slaget ved Wien og Tulln an der Donau

Tunnel

Varmetunnel mellem Rigshospitalet og Amagerværket. Den sydlige ende af Elbtunnelen ved Hamborg En tunnel er en underjordisk passage gennem et bjerg eller under vand, vej eller jernbane.

Se Slaget ved Wien og Tunnel

Tyrkisk (sprog)

Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.

Se Slaget ved Wien og Tyrkisk (sprog)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Slaget ved Wien og Tyskland

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Se Slaget ved Wien og Ungarn

Valakiet

Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.

Se Slaget ved Wien og Valakiet

Vasvárfreden

Vasvárfredstraktaten (turkisk skrift) Vasvárfreden var en fredstraktat mellem Habsburg og Det Osmanniske Rige, som blev indgået, efter at den habsburgske hær besejrede osmannerne i Slaget ved Sankt Gotthard i dagens Ungarn den 1.

Se Slaget ved Wien og Vasvárfreden

Vej

E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).

Se Slaget ved Wien og Vej

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Slaget ved Wien og Vesteuropa

Warszawa

Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.

Se Slaget ved Wien og Warszawa

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Slaget ved Wien og Wien

YouTube

YouTube er en online video platform og socialt medie med hovedsæde i San Bruno i Californien, USA.

Se Slaget ved Wien og YouTube

11. september

11.

Se Slaget ved Wien og 11. september

12. september

12.

Se Slaget ved Wien og 12. september

14. juli

14.

Se Slaget ved Wien og 14. juli

1683

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).

Se Slaget ved Wien og 1683

1699

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1699 (tal).

Se Slaget ved Wien og 1699

Også kendt som Kampen om Wien, Slaget om Wien.

, Kahlenberg, Kamel, Kanon (våben), Kapucinerordenen, Kara Mustafa Pasha, Karl 5. af Lothringen, Karlowitztraktaten, Kavaleri, Köprülü-familien, Kejser, Kirke (bygning), Kirkeåret, Komárom, Kongeriget Napoli, Kraków, Krigsbytte, Krim-khanatet, Kunsthistorisk Museum Wien, Kurfyrstendømmet Bayern, Kurfyrstendømmet Sachsen, Kuruc, Kvælning, Lansener, Legende, Len, Leopold 1. (Tysk-romerske rige), Linz, Lipka-tatarer, Logistik, Ludvig 14. af Frankrig, Luxembourg, Marie-Antoinette, Mælk, Mehmed 4., Middelhavet, Modreformationen, Moldavien, Niederösterreich, Pave Innocens 11., Perchtoldsdorf, Pest, Polens regenter, Promenade, Protestantisme, Ravelin, Republikken Venedig, Romerskkatolske kirke, Sachsen, Sappør, Schwaben, Silke, Skjoldet, Slovakiet, Sortehavet, Spanien, Stigbøjle, Stjernebillede, Stortromme, Storvesir, Strategi, Sultan, Tamkvæg, Tatarer (tyrkisk folk), Telt, Thrakien, Transsylvanien, Triangel, Tulln an der Donau, Tunnel, Tyrkisk (sprog), Tyskland, Ungarn, Valakiet, Vasvárfreden, Vej, Vesteuropa, Warszawa, Wien, YouTube, 11. september, 12. september, 14. juli, 1683, 1699.