Indholdsfortegnelse
31 relationer: Augustus, Biskop, Comitium, Curia Hostilia, Det romerske Senat, Fasti, Guddommelig lov, Julianske kalender, Julius Cæsar, Kristendom, Latin, Marcus Aemilius Lepidus (triumvir), Patricier, Pax deorum, Pontifex maximus, Religion, Romerriget, Romersk mytologi, Romersk religion, Romerske kejsere, Romerske kongerige, Romerske præsteembeder, Romerske republik, Romerskkatolske kirke, Solur, Tabu, Tiberen, 104 f.Kr., 13 f.Kr., 1700, 300 f.Kr..
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Pontifikalkollegiet og Augustus
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Pontifikalkollegiet og Biskop
Comitium
ComitiumMed markering af Lapis Niger og Rostra Vetera Comitium, folkeforsamlingens mødesplads, lå på Forum Romanum i Rom.
Se Pontifikalkollegiet og Comitium
Curia Hostilia
Curia Hostilia i rødt ved Comitium Curia Hostilia i nærheden af Comitium på Forum Romanum var i republikkens tid det foretrukne samlingssted for det romerske senat.
Se Pontifikalkollegiet og Curia Hostilia
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Pontifikalkollegiet og Det romerske Senat
Fasti
Fasti er en romersk kalender, først offentliggjort 305 f. Kr.
Se Pontifikalkollegiet og Fasti
Guddommelig lov
Guddommelig lov er den lov eller forskrift, som ifølge tilhængerne af en religion, er pålagt dem af guddommelige aktører, en af de ældst kendte formuleringer kendes fra den romerske religion (ius divinum).
Se Pontifikalkollegiet og Guddommelig lov
Julianske kalender
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.
Se Pontifikalkollegiet og Julianske kalender
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Pontifikalkollegiet og Julius Cæsar
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Pontifikalkollegiet og Kristendom
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Pontifikalkollegiet og Latin
Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)
denar fra år 42 fvt. Marcus Aemilius Lepidus var en aristokratisk politiker i det 1. århundrede f.Kr. Han er kendt som Lepidus og var søn af Marcus Aemilius Lepidus og Appuleia.
Se Pontifikalkollegiet og Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)
Patricier
Patricier (af latin patres conscripti.
Se Pontifikalkollegiet og Patricier
Pax deorum
Pax deorum (latin: gudernes fred) var en forestilling i romersk religion, om at det var menneskers opgaver at opretholde et godt forhold til guderne.
Se Pontifikalkollegiet og Pax deorum
Pontifex maximus
Julius Cæsar var Pontifex maximus Pontifex maximus er latin og betyder "den største brobygger" og han var en "ypperstepræst".
Se Pontifikalkollegiet og Pontifex maximus
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Pontifikalkollegiet og Religion
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Pontifikalkollegiet og Romerriget
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Pontifikalkollegiet og Romersk mytologi
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Pontifikalkollegiet og Romersk religion
Romerske kejsere
alt.
Se Pontifikalkollegiet og Romerske kejsere
Romerske kongerige
Det romerske kongerige – undertiden også omtalt som det romerske monarki eller den kongelige periode i det antikke Rom – var den tidligste periode i den romerske historie, hvor byen og dens territorium blev styret af konger. I henhold til romersk mytologi og tradition begyndte det romerske kongerige med byens grundlæggelse 753 f.Kr., hvor folk bosatte sig omkring Palatinerhøjen langs floden Tiberen i det centrale Italien.
Se Pontifikalkollegiet og Romerske kongerige
Romerske præsteembeder
Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.
Se Pontifikalkollegiet og Romerske præsteembeder
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Pontifikalkollegiet og Romerske republik
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Pontifikalkollegiet og Romerskkatolske kirke
Solur
Solur Solur er et ur der måler buevinklen til solen og opdeler gradtallet i 24 timer pr.
Se Pontifikalkollegiet og Solur
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Se Pontifikalkollegiet og Tabu
Tiberen
Engelsborg. Tiberen (på italiensk: Tevere, latin: Tiberis) er med sine 406 km Italiens tredjelængste flod efter Po og Adige.
Se Pontifikalkollegiet og Tiberen
104 f.Kr.
----.
Se Pontifikalkollegiet og 104 f.Kr.
13 f.Kr.
----.
Se Pontifikalkollegiet og 13 f.Kr.
1700
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730.
Se Pontifikalkollegiet og 1700
300 f.Kr.
;Grækenland.
Se Pontifikalkollegiet og 300 f.Kr.
Også kendt som Collegium Pontificum, Pontifikal kollegiet.