Indholdsfortegnelse
11 relationer: Antropologi, Filosofi, Historie, Retorik, Retsfilosofi, Retshistorie, Retssociologi, Retsvidenskab, Samfundsvidenskab, Sociologi, Sprogvidenskab.
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Retslingvistik og Antropologi
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Retsfilosofi
Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.
Se Retslingvistik og Retsfilosofi
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Se Retslingvistik og Retshistorie
Retssociologi
Retssociologi er en samfundsvidenskabelig disciplin, der kombinerer retsvidenskab og sociologi og indgår i begge videnskaber.
Se Retslingvistik og Retssociologi
Retsvidenskab
Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.
Se Retslingvistik og Retsvidenskab
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Se Retslingvistik og Samfundsvidenskab
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Retslingvistik og Sociologi
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.