Indholdsfortegnelse
45 relationer: Analyse, Bo von Eyben, Danmarks Riges Grundlov, Deskriptiv, Erik Werlauff, Filosofi, Folkeret, Forvaltningsret, Historie, Jura, Jura (flertydig), Juridisk metode, Jurist, Kirkeret, Komparativ ret, Kriminalitet, Kriminel lavalder, Kriminologi, Lov (jura), Mads Bryde Andersen, Menneskerettighederne, Narrativ, Normativ, Obligationsret, Peter Blume, Præcedens, Retsfilosofi, Retshistorie, Retskilde, Retskildefortolkning, Retspolitik, Retspraksis, Retssikkerhed, Retssociologi, Retsstat, Selvbiografi, Sociologi, Stat, Statsforfatningsret, Sten Schaumburg-Müller, Subsumption, Taksonomi, Teori, USA, Videnskab.
- Akademiske discipliner
- Jura
- Retsfilosofi
- Samfundsvidenskab
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Bo von Eyben
Bo Edler von Eyben (født 16. november 1946) er dr.jur. og har siden 1989 været professor i retsvidenskab (særligt formueret) ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Se Retsvidenskab og Bo von Eyben
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Retsvidenskab og Danmarks Riges Grundlov
Deskriptiv
Deskriptiv betyder beskrivende.
Se Retsvidenskab og Deskriptiv
Erik Werlauff
Erik Werlauff (født 8. november 1952, død 26. november 2021) var en dansk erhvervsmand, advokat og professor.
Se Retsvidenskab og Erik Werlauff
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Retsvidenskab og Forvaltningsret
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Jura (flertydig)
Jura kan henvise til flere artikler.
Se Retsvidenskab og Jura (flertydig)
Juridisk metode
Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.
Se Retsvidenskab og Juridisk metode
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Kirkeret
Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.
Komparativ ret
Komparativ ret er den juridiske disciplin, der består i at sammenligne retssystemer i to forskellige lande.
Se Retsvidenskab og Komparativ ret
Kriminalitet
Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes.
Se Retsvidenskab og Kriminalitet
Kriminel lavalder
Den kriminelle lavalder er en aldersmæssig grænse for, hvornår man pådrager sig et strafferetligt ansvar.
Se Retsvidenskab og Kriminel lavalder
Kriminologi
Kriminologi er det videnskabelige studium af omfanget af, forebyggelsen af og baggrunden for kriminalitet samt behandlingen af kriminelle i retssystemet og andre institutioner især fængslet.
Se Retsvidenskab og Kriminologi
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Retsvidenskab og Lov (jura)
Mads Bryde Andersen
Mads Bryde Andersen (født 25. september 1958) er en dansk jurist og dr. jur. Han er professor i formueret ved Københavns Universitet.
Se Retsvidenskab og Mads Bryde Andersen
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Retsvidenskab og Menneskerettighederne
Narrativ
Den narrative teksttype er en tekst med handling.
Normativ
Ordet normativ kommer af fransk normatif, af norme 'norm' og fastsætter, hvordan noget bør være el.
Obligationsret
Obligationsretten er en juridisk disciplin indenfor formueretten, der vedrører læren om parternes indbyrdes retsstilling i skyldforhold, som eksempelvis køb, lån og kaution.
Se Retsvidenskab og Obligationsret
Peter Blume
Peter Erik Blume (født 11. juli 1950 på Frederiksberg) er professor, dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Se Retsvidenskab og Peter Blume
Præcedens
Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen.
Retsfilosofi
Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.
Se Retsvidenskab og Retsfilosofi
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Se Retsvidenskab og Retshistorie
Retskilde
Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.
Retskildefortolkning
Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.
Se Retsvidenskab og Retskildefortolkning
Retspolitik
Retspolitik betegner det politiske sagsområde, der omhandler retssystemet i bred forstand, herunder bl.a. straffelovgivning og institutioner som domstole og politiet.
Se Retsvidenskab og Retspolitik
Retspraksis
Retspraksis er en retskilde, der består af domstolenes tidligere domme (eller afgørelser) i sager, hvilket i nogle tilfælde har betydning for afgørelsen af lignende sager.
Se Retsvidenskab og Retspraksis
Retssikkerhed
Retssikkerhed er et princip som indebærer at samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige.
Se Retsvidenskab og Retssikkerhed
Retssociologi
Retssociologi er en samfundsvidenskabelig disciplin, der kombinerer retsvidenskab og sociologi og indgår i begge videnskaber.
Se Retsvidenskab og Retssociologi
Retsstat
I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.
Selvbiografi
Selvbiografi er en halv oversættelse af det græske autobiografi, en bog, i hvilken forfatteren skriver en biografi om sit eget liv.
Se Retsvidenskab og Selvbiografi
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Retsvidenskab og Statsforfatningsret
Sten Schaumburg-Müller
Sten Schaumburg-Müller (født 5. maj 1956 i Aarhus) er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Se Retsvidenskab og Sten Schaumburg-Müller
Subsumption
Subsumption er et juridisk begreb, som betegner det at underordne en sags relevante fakta under en gældende relevant retsregel for at nå frem til en retsfølge.
Se Retsvidenskab og Subsumption
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se også
Akademiske discipliner
- Økonomisk historie
- Akademisk disciplin
- Bæredygtig udvikling
- Datalogi-økonomi
- Engelsk (fag)
- Filologi
- Komparativ ret
- Kriminologi
- Praxeologi
- Psykiatri
- Retshistorie
- Retsvidenskab
- Samfundsvidenskab
Jura
- Jura
- Retsvidenskab
Retsfilosofi
- Bureaukrati
- Den gyldne regel
- Dydsetik
- Forpligtelse
- Guddommelig lov
- Habeas corpus
- Homo sacer
- Interregnum
- Magtadskillelse
- Menneskerettighederne
- Myndighed
- Naturalisation
- Politisk sociologi
- Positiv ret
- Positivisme (litteratur)
- Rationalitet
- Retfærd
- Retfærdighed
- Retsøkonomi
- Retsfilosofi
- Retssamfund
- Retsstat
- Retsvidenskab
- Tankefrihed
- Tortur
- Ytringsfrihed
Samfundsvidenskab
- Brud og kontinuitet
- Geografi
- Kriminologi
- Kulturstudier
- Nøgenhed
- Praxeologi
- Psykiatri
- Retsvidenskab
- Samfundsfag
- Samfundsvidenskab
Også kendt som Jur., Juridisk, Jurisprudens, Lovkyndighed, Retsforsker, Retsvidenskabelig, Retsvidenskaben.