Indholdsfortegnelse
24 relationer: Alfabet, Apostrof, ASCII, Avis, Beijing, Bindestreg, Breve, Diakritiske tegn, Egennavn, Fonologi, Hangul, Internetdomæne, Kina, Konsonant, Koreansk (sprog), Stednavn, Sydkorea, Transskription (sprog), Vokal (sprog), 1984, 2000, 2002, 28. februar, 4. juli.
- ISO-standarder
Alfabet
Et alfabet (fra græsk: alfa αλφα og beta βητα) er en ordnet rækkefølge af bogstaver.
Se Revideret romanisering af koreansk og Alfabet
Apostrof
En apostrof (fra fransk, oprindeligt fra græsk αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet.
Se Revideret romanisering af koreansk og Apostrof
ASCII
De 95 grafiktegn (mellemrum som første "tegn") ASCII (udtales aski) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information).
Se Revideret romanisering af koreansk og ASCII
Avis
Sidste side til ''Berlingske'' 1749. En avis er en ofte og jævnligt udkommende journalistisk publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse.
Se Revideret romanisering af koreansk og Avis
Beijing
Beijing (北京, pinyin: Běijīng) (på dansk også kendt som Peking) er Folkerepublikken Kinas hovedstad.
Se Revideret romanisering af koreansk og Beijing
Bindestreg
Bindestregen (- eller ‐) er et symbol brugt i grammatisk tegnsætning.
Se Revideret romanisering af koreansk og Bindestreg
Breve
Breve (af latin brevis, kort) kaldes den pavelige skrivelse, der i modsætning til bullen udstedes som et lukket brev på papir og i det hele i mindre højtidelig form, men dog indeholdende en offentlig erklæring.
Se Revideret romanisering af koreansk og Breve
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Se Revideret romanisering af koreansk og Diakritiske tegn
Egennavn
Et egennavn, eller proprium, er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til appellativer, der er fælles betegnelse for flere ens ting.
Se Revideret romanisering af koreansk og Egennavn
Fonologi
Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.
Se Revideret romanisering af koreansk og Fonologi
Hangul
Ordet Hangul skrevet ved hjælp af det koreanske alfabet Hangul. Læses fra venstre mod højre fra toppen og ned. Hangul (한글 hangeul) er et fonetisk koreansk alfabet.
Se Revideret romanisering af koreansk og Hangul
Internetdomæne
Et internetdomæne er et navn, der dækker over et eller flere sammenhørende IP-adresser på internettet.
Se Revideret romanisering af koreansk og Internetdomæne
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Se Revideret romanisering af koreansk og Kina
Konsonant
En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.
Se Revideret romanisering af koreansk og Konsonant
Koreansk (sprog)
Koreansk er et sprog som tales af ca.
Se Revideret romanisering af koreansk og Koreansk (sprog)
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Revideret romanisering af koreansk og Stednavn
Sydkorea
Republikken Korea (Daehan Minguk; 대한민국; 大韓民國), også kaldet Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓), er et land i Asien.
Se Revideret romanisering af koreansk og Sydkorea
Transskription (sprog)
Transskription i den sproglige forstand er systematisk repræsentation af sprog i skriftlig form.
Se Revideret romanisering af koreansk og Transskription (sprog)
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Se Revideret romanisering af koreansk og Vokal (sprog)
1984
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1984 (tal).
Se Revideret romanisering af koreansk og 1984
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
Se Revideret romanisering af koreansk og 2000
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
Se Revideret romanisering af koreansk og 2002
28. februar
28.
Se Revideret romanisering af koreansk og 28. februar
4. juli
4.
Se Revideret romanisering af koreansk og 4. juli
Se også
ISO-standarder
- BPMN
- C Sharp
- Chipkort
- Common Language Infrastructure
- Emnekort
- Geography Markup Language
- HE-AAC
- Hullemaskine
- ISO 13485
- ISO 14000
- ISO 3166
- ISO 4217
- ISO 639
- ISO 8501-1:2007
- ISO 8601
- ISO 9000
- ISO 9660
- International Securities Identification Number
- International Standard Name Identifier
- International Standard Serial Number
- JPEG
- Kraftudtag
- Linux Standard Base
- Magnetic ink character recognition
- Nærfeltskommunikation
- OSI-model
- POSIX
- Pinyin
- Portable Document Format
- Portable Network Graphics
- Revideret romanisering af koreansk
- Ruby (programmeringssprog)
- UDF
- UML
- X.400
- X.500
- XML-skema