Indholdsfortegnelse
16 relationer: Aristokrati, Athens historie, Consul, Demokrati, Det romerske Senat, Folkeforsamlingen (Rom), Folketribun, Monarki, Patricier, Plebejer, Praetor, Præcedens, Romerriget, Romerske republik, Secessio plebis, Sparta.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Romerske republiks forfatning og Aristokrati
Athens historie
Erechtheum på Akropolis i Athen Athens historie er lang og vigtig, for Athen er en af verdens ældste byer med en række mindesmærker efter afgørende øjeblikke i landets, Europas og verdens historie.
Se Romerske republiks forfatning og Athens historie
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Se Romerske republiks forfatning og Consul
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Romerske republiks forfatning og Demokrati
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Romerske republiks forfatning og Det romerske Senat
Folkeforsamlingen (Rom)
Forum Romanum med Palatinerhøjen i baggrunden. I det Nordøstlige hjørne afholdtes Folkeforsamlingerne Folkeforsamlingerne var den lovgivende og juridiske magt i den romerske republik.
Se Romerske republiks forfatning og Folkeforsamlingen (Rom)
Folketribun
Folketribun var et embede i den romerske republik.
Se Romerske republiks forfatning og Folketribun
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Romerske republiks forfatning og Monarki
Patricier
Patricier (af latin patres conscripti.
Se Romerske republiks forfatning og Patricier
Plebejer
Plebejer (latin: plebejus) var den almindelige borger i Romerriget.
Se Romerske republiks forfatning og Plebejer
Praetor
Prætoren er betegnelsen for en embedsmand i det antikke Rom.
Se Romerske republiks forfatning og Praetor
Præcedens
Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen.
Se Romerske republiks forfatning og Præcedens
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Romerske republiks forfatning og Romerriget
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Romerske republiks forfatning og Romerske republik
Secessio plebis
Secessio plebis, gravering af B. Barloccini, 1849. Secessio plebis var en uformel magtudøvelse af plebejerne i den romerske republik, en slags strejke.
Se Romerske republiks forfatning og Secessio plebis
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.