Indholdsfortegnelse
38 relationer: Antikkens Rom, Bøde, Censor (Antikkens Rom), Ceremoni, Consul, Curia, Diktator, Domstol, Dynamik, Folketribun, Hær, Hierarki, Imperium, Kompetence, Kvæstor, Latinske ord og vendinger, Lov (jura), Lovgivende magt, Lucius Cornelius Sulla, Magistrat, Magt, Marcus Tullius Cicero, Militær, Plebejer, Pompejus, Praetor, Republik, Romerriget, Romerske kongerige, Romerske republik, Romertal, Status (opgørelse), Toga, Veto, 241 f.Kr., 287 f.Kr., 447 f.Kr., 70 f.Kr..
Antikkens Rom
Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Antikkens Rom
Bøde
En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Bøde
Censor (Antikkens Rom)
Censor var et højt embede, et cursus honorum, i magistraten i det antikke Rom.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Censor (Antikkens Rom)
Ceremoni
En ceremoni kan også finde sted ved et vagtskifte. Foto: Whitehall, London. En ceremoni betegner en række ritualer som bruges ved højtideligheder og andre specielle anledninger.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Ceremoni
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Consul
Curia
Curia (da. 'kurie') betegnede i tidlig romersk historie en underafdeling af folket, eller en stamme.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Curia
Diktator
En diktator var en embedsmand i antikkens Rom, der blev udnævnt af senatet og fik store magtbeføjelser.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Diktator
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Domstol
Dynamik
Dynamik.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Dynamik
Folketribun
Folketribun var et embede i den romerske republik.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Folketribun
Hær
En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Hær
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Hierarki
Imperium
''Tabula Peutingeriana'', et kort over Romerriget – den stat, hvorfra begrebet "imperium" har sin oprindelse. Imperium stammer fra latin (impe'rare.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Imperium
Kompetence
En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Kompetence
Kvæstor
Kvæstor (lat. quaestor) var det første embede på den politiske rangstige cursus honorum i Romerriget.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Kvæstor
Latinske ord og vendinger
På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Latinske ord og vendinger
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Lov (jura)
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Lovgivende magt
Lucius Cornelius Sulla
Lucius Cornelius Sulla Felix (ca. 138 f.Kr. – 78 f.Kr.) var en romersk hærfører, consul og diktator.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Lucius Cornelius Sulla
Magistrat
Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Magistrat
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Magt
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Marcus Tullius Cicero
Militær
Østrigsk militær Et militær (lat.: milis, soldat) er dannet for at besætte fremmed territorium eller for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske ressourcer.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Militær
Plebejer
Plebejer (latin: plebejus) var den almindelige borger i Romerriget.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Plebejer
Pompejus
Pompejus den Store. Marmorbuste på Louvre, Paris Gnæus Pompejus Magnus (Pompejus den store; alternativ dansk stavemåde: Pompeius 29. september, 106 f.Kr. – 28. september, 48 f.Kr.) en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Pompejus
Praetor
Prætoren er betegnelsen for en embedsmand i det antikke Rom.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Praetor
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Republik
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Romerriget
Romerske kongerige
Det romerske kongerige – undertiden også omtalt som det romerske monarki eller den kongelige periode i det antikke Rom – var den tidligste periode i den romerske historie, hvor byen og dens territorium blev styret af konger. I henhold til romersk mytologi og tradition begyndte det romerske kongerige med byens grundlæggelse 753 f.Kr., hvor folk bosatte sig omkring Palatinerhøjen langs floden Tiberen i det centrale Italien.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Romerske kongerige
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Romerske republik
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Romertal
Status (opgørelse)
Når dagligvarehandelen gør status, mærkes alle hyldefag (her ses Fakta A/S). Status er en opgørelse af nuværende tilstande og situationer indenfor regnskab, miljø, landbrug, industri, sundhedsvæsen etc.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Status (opgørelse)
Toga
En toga (af latin tego, "at dække") var en kappe af uld båret udenpå en tunika.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Toga
Veto
Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og Veto
241 f.Kr.
----.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og 241 f.Kr.
287 f.Kr.
----.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og 287 f.Kr.
447 f.Kr.
----.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og 447 f.Kr.
70 f.Kr.
----.
Se Folkeforsamlingen (Rom) og 70 f.Kr.
Også kendt som Comitia.